En Nobel Bogklub

Syv forfattere har forladt bordet med den grønne dug.

Alle tripper for at komme videre i litteraturens slutspil. Men der er kun plads til én vinder.

Du kender måske angsten, der indfinder sig, når man står uden for døren efter endt eksamen og venter på sin karakter?

Nu inviterer vi dig med ind i varmen på den anden side af døren. Sid med ved bordet, når bogklubben voterer og rangerer forfatterne (og frem for alt bøgerne), som skrev sig ind i verdenshistorien i løbet af 1910'erne.

Der er både skidt og kanel på programmet, når vi blandt andet giver dig:

• Verdens værste Verner (+ undskyld Lars)
• Hellere ydmyg end ydmyget
• Tunge vægte, tungere bøger
• To fejlslagne forsøg på at beskrive Sult

Pak din eksamensangst langt væk og sæt dig godt til rette, når vi kårer årtiets bedste Nobelprisvinder.

Korrigering: Patrick sammenligner undervejs Karl Gjellerup med Emma Høeg. Det er en fejl. Det er Mette Høeg, han prøver at referere til.

"Af alle har Hitler talt til mit hjerte" - Knut Hamsun.

Av.

Hans politiske overbevisninger kaster en fæl skygge over et ellers flot forfatterskab.

I dette afsnit tager vi os af romanen Sult - og det gør vi i selskab med den prisnominerede forfatter Ingrid Nymo.

I bogen flakker en navnløs jeg-fortæller omkring i Kristiania (nu Oslo) og kæmper for det daglige brød. Sulten fører til vanvid, hallucinationer og alverdens plager, der hagler ned over vores ynkelige hovedperson, som ofte ydmyger sig selv i desperate forsøg på at skaffe penge og mad.

Det er et ræs mod bunden, hvor ingen udvej synes mulig!

Vi snuser kort til det store aber dabei ved Hamsun (at han var glødende nazist), inden vi sætter tænderne i romanen og fordøjer de mange indtryk fra den. Hør blandt andet om:

• At skifte hest eller ikke skifte hest
• At skrive den første sætning
• Fem klik fra farmor
• Patetisk maskulinitet
• Økonomisk bulimi
• Tarjei Vesaas

Er du typen der cherry pick'er podcast-afsnit for kun at høre crème de la crème? Så bør du lytte med denne gang!

Knut Hamsun vandt Nobelprisen i litteratur 1920.

Illustration: Sanna Kullin

Den vrede, den glade og den apatiske.

Der er delte meninger om det franske (mak)værk vi har fundet frem til dagens afsnit, hvor vi har skønt besøg af Pernille Kaufmann.

"Hvordan mon Beethovens liv havde set ud, hvis han levede i dag?", har du måske gået og tænkt for dig selv. Romain Rolland lod det ikke blive ved tanken. I stedet skrev han en bogserie i 12 bind, hvor han folder tankeeksperimentet ud.

Og det ser omtrent sådan her ud:

Jean-Christophe (aka. Beethoven) fødes i et fattigt hjem af en kuet mor og en alkoholiseret far. I løbet af sin barndom oplever han primært to ting: tæsk og modgang. Indtil den dag bedstefar Jean-Michel, der er dirigent i det lokale symfoniorkester, giver ham et klaver.

I musikken finder JC for første gang glæde i sit triste liv. Melchior – den alkoholiserede far – ser en god business case i sønnens musikalske begavelse og forsøger at tæve mere musik ind i ham. Ind fra højre kommer pludselig den lalleglade onkel Gottfried og løfter bogen for en kort bemærkning, inden han forsvinder ud til venstre.

Bind ét kulminerer med JC's store koncert for hertugen. Vil han kaste ære eller skam over familien?

I afsnittet taler vi blandt andet om:

• 400 sider over pensum
• Hot take fra Rasmus: Rolland > Knausgård
• Vold ad libitum
• Tarok-kort
• En forfærdelig fortæller

Bring on the beat(hoven) og lyt med, når vi vender Rolland og hans (manglende?) forfatterevner!

Romain Rolland vandt Nobelprisen i litteratur 1915

Illustration: Sanna Kullin

Har du læst Karl Gjellerup? Eller kender du nogen, som har?

Der er kun tre danske vindere af Nobelprisen i litteratur.

En af dem har sine fans i Pontoppidan Selskabet. En anden i Johannes V. Jensen Forum.

Men den tredje hviler i litteraturens svar på De Ukendtes Grav.

Hvordan kom det så vidt? Hvem er han, denne glemte dansker?

I dette afsnit løfter vi Gjellerup fra glemslen.

"Minna, kære Minna" er parolen, når vi tager fat i værket Minna, der er en – delvist – selvbiografisk fortælling om begivenhederne, da Gjellerup snuppede George Brandes' fætters hustru, Eugenia.

Det er historien om den muntre dansker Harald Fenger, der læser til ingeniør i Dresden. En sommer tager Harald til det skønne Rathen, hvor han falder pladask for den skønne Minna, som gengælder hans følelser.

Det er sommer, det er sol, og livet er herligt. Lige indtil Minnas gamle flamme, kunstmaleren Axel Stephensen, dukker op. Det dumme svin.

Kampen om Minnas gunst er i gang. Og de to hanekyllinger giver hinanden kamp til stregen. Hvem vil sejre? Og hvad er egentlig rullestenen Minnas rolle i alt dette?

I afsnittet kan du blandt andet høre om:

• The Game anno 1880
• "Pyh, han laver XD-smileys"
• McDonalds på Kgs. Nytorv
• Et burn til Brandes og hans slæng
• "Det var godt du fik mig, skat. Ellers var du død"

Der er større sandsynlighed for at se en enhjørning i et S-tog, end for at se en medpassager læse Karl Gjellerup. Giv dine øregange en My Little Pony og lyt med i dag!

Karl Gjellerup vandt Nobelprisen i litteratur 1917

Illustration Sanna Kullin

Føj for en stinker!

Vi rammer et litterært lavpunkt, når vi læser Karolinerne af svenske Verner von Heidenstam.

Bogen er et forsøg på et nationalromantisk epos om den heroiske Kong Karl XII og svenskerne som hans loyale og ukuelige støtter.

De kluntede replikker og den jammerlige stil fremstiller imidlertid snarere kongen som en manisk sektleder og folket som en flok viljeløse fladpander.

Gennem en række noveller, der skildrer Karl XII og hans hof, fremmales et billede af tiden omkring år 1700 og de begivenheder, der - ifølge Heidenstam - har formet Sverige og svenskerne: Det er Sverige som stormagt med besiddelser rundt om hele Østersøen og territorium langt ind i Rusland. Det er store slag i Polen, Ukraine og Tyrkiet. Og det er fatale nederlag, der hærdede den svenske folkesjæl.

Det hele er dog skrevet så ubehjælpeligt, at man ikke ved om man skal grine eller græde sig gennem bogen.

For hvad skal man stille op i mødet med dårlig litteratur? Optimisten trækker ja-hatten ned over begge øren. Pessimisten flår den af, smider den på jorden og sætter ild til den.

Du møder begge typer i dette afsnit, hvor vi blandt andet snakker om:

• En punkteret trillebør
• Thomas Blachman-forfattere
• "Prøv med stumfilm Verner"
• Pølsemandens Illiaden
• En alternativ Alternativ Nobelpris-vinder

Kan du lide at se på korthus, som vælter? Så er dette afsnit helt sikkert noget for dig!

Verner von Heidenstam vandt Nobelprisen i litteratur 1916

Illustration: Sanna Kullin

Er det bedste dansk pontoppidansk?

I anden og sidste del af afsnittet om Pontoppidans murstensroman har vi (heldigvis) stadig besøg af Jesper Thor Larsen. Og kan du ikke lide spoilers, skal du ikke læse videre!

Per graviterer nu mod alt det, han i sin tid forsøgte at undslippe: jysk småborgerlighed og kristendom. Han flytter til provinsbyen Rimalt for at pleje omgang med en vis pastor Blomberg og hans betagende familie.

Derudover når dramaet mellem Per og Jakobe sit klimaks i dette afsnit, hvor Pers moralske habitus lider op til flere knæk.

Alt det – og meget mere – når vi blandt andet taler om:

• MVP: Pastor Blomberg
• Den antisemitiske fortæller
• Lykke-Per eller Liste-Pik?
• Skæringspunktet mellem luder og nonne
• Per taber gejsten og tager til Thy

"Finally you put Pontoppidan on top", ville Beyoncé nok synge efter at have hørt dette afsnit. Vil du også have Pontoppidan on top? Så lyt med!

... og det var i 1917 Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur.

Illustration: Sanna Kullin

… Og det var Pontoppidanmark!

1917 er for dansk litteratur, hvad '92 er for dansk fodbold. Henrik og Karl (Pontoppidan og Gjellerup) delte det år Nobelprisen og satte ny dansk litteratur på verdenskortet.

I dette afsnit dykker vi ned i hele Danmarks Lykke-Per. Og det gør vi i selskab med Jesper Thor Larsen, der er podcastens ekspert i dansk litteratur.

I første del af romanen møder vi Peter Andreas aka. Per, som kommer til verden i Østjylland, hvor han vokser op som præstefamiliens sorte får. Som 16-årig flytter han til København for at studere til ingeniør. Her udtænker han et stort kanal- og havneprojekt, der skal modernisere Jylland og bringe velstand til hele Kongeriget. For at lykkes møver han sig ind på den stenrige jødiske familien Salomon, hvor han kurtiserer snart den ene, snart den anden datter.

Jagten efter penge og prestige skaffer ham hurtigt både venner og fjender!

Foruden at drøfte bogens plot (spoiler alerts) taler vi blandt andet om:

• Karaktermord
• Lykke-Per som økokritik
• Et glubskt slagterblik
• Gen Z = Gen Lykke-Per?
• 3 km i pace sub 2.30
• En diktatorisk fortæller

Det' dansk, det' dejligt. Og det er et afsnit, du ikke vil gå glip af!

Del to kommer snart!

Henrik Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur i 1917

Illustration: Sanna Kullin

Det hvirvler med bengalsk visdom og filosofi i dette afsnit, når vi læser såkaldte sangofre af Tagore.

Men hvad kan sangofre, der prædiker askese egentlig bruges til i et land, hvor alle har fladskærm, flexlån og ret til et fedt køkken?

Det undersøger vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af Mads Haahr, der er bogklubbens ekspert i indisk litteratur.

Så smid din vestlige forfængelighed væk, tag Tagore i hånden og træd ind i verden på ny.

I afsnittet udpeger vi Tagores fem stærkeste sangofre og drøfter i øvrigt:

• En Haahr smørklat
• Barndommens buddhisme
• Kosmetik, pynt og anden trældom
• Edith Södergrans brev
• Woolf som kapitalismens forfatter
• De Fantastiske 6

Vil du blive dus med Bengalens Grundtvig? Så lyt med!

Rabindranath Tagore vandt Nobelprisen i litteratur 1913.

Illustration: Sanna Kullin

Kammerater! Foren jer om arbejderlitteraturen!

Det røde flag bliver hejst, når vi dykker ned i et af de allertidligste værker inden for genren arbejderlitteratur.

Harme! Harme og social indignation er i centrum i teaterstykket Væverne af Gerhart Hauptmann. Værket fortæller om det historiske væveroprør i Preussen i 1840'erne.

Vi møder den opblæste kapitalistskurk Dreiziger og hans håndlangere Pfeifer og Neumann, som uden skrupler udnytter de fattige og udmagrede væverfamilier. Krudtkarlene Bäcker og Moritz Jäger får sat ild til vævernes revolutionsånd, og snart har Dreiziger og hans lumpne slæng et hastigt voksende oprør i haserne.

Kom med op på barrikaderne, når vi blandt andet taler om:

• Et paradigmeskift
• "Københavneri"
• Judith Butlers forsamlinger
• At undgå demonstrationer
• Våd vs. hærdet cement
• Næste afsnits bog

Hør afsnittet før din kollega!

Gerhart Hauptmann vandt Nobelprisen i litteratur 1912.

Illustration: Sanna Kullin

Vi sætter punktum for En Nobel Bogklubs første kapitel med denne sæsonafslutning.

Men hvilken bog er den bedste fra sæsonen? Det svarer vi på i dette afsnit, hvor vi power-ranker de syv første bøger, vi har læst.

Det er syv stærke kombattanter, der dyster mod hinanden for at "gå videre til live". Du finder ud af, hvem vi sender videre i dette afsnit.

Derudover:

• Faktatjek på os selv
• Den romantiske idealismes Don Quijote
• Den store power-ranking
• Teaser for sæson to

Podcasten er stærkt tilbage med den svære sæson 2 den 1. maj.

Vi høres ved!