Hun blev dog ved med at søge, og havde også en tro på Gud, men da ungdomsårene kom begyndte Cecilia at spejle sig i verden i stedet for i Gud, og det gjorde, at hun begyndte at blive meget usikker på sin identitet. Hun havde endda tanker om at skifte køn og havde allerede besluttet sig for et nyt navn.

Midt i denne identitetsforvirring bliver Cecilia gravid, og her oplever hun for første gang at føle sig som en kvinde. Hun har et inderlig ønske om at beholde barnet, men det ender med en provokeret abort, som var en forfærdelig oplevelse for Cecilia, og hun er efterfølgende efterladt et meget mørkt sted.

Det er først, da hun møder en ung kristen mand, som leder hende til Gud, at hun forstår, at hun er tilgivet og elsket; og Cecilia bliver fyldt med en fred, som hun ikke tidligere har oplevet. Ligesom det står fuldstændig klart for hende, at sandheden og meningen med livet er Gud. Og i dag er Cecilia en af dem, der med stor frimodighed og begejstring går på gaden og fortæller det gode budskab om Jesus.

“Senere gav Jesus sine disciple følgende befaling: “Gå ud i hele verden og forkynd det gode budskab for alle mennesker. Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Men den, som ikke tror, vil blive dømt. Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på syge, så de bliver helbredt.”” (Markusevangeliet 16: 16-18)