Jacob voksede op i et Indremissionsk hjem, hvor tørre tæsk var en del af hans hverdag, han følte sig aldrig tryg, da hans far var meget utilregnelig. Jacob havde derfor ikke mødt Guds kærlighed i hjemmet, men havde tværtimod en oplevelse af, at livet mest af alt var overlevelse, og det blev ikke bedre af, at hans far nægtede at støtte Jacob i at forfølge drømmen om at komme ud at sejle. I stedet for kommer Jacob ud på forskellige gårde for at arbejde. På dette tidspunkt er den kriminelle løbebane startet, og det kulminerer, da Jacob truer sin far og har et voldsomt møde med politiet. 

Han kommer i ungdomsfængsel for vold, og da han bliver løsladt, fortsætter han det destruktive liv med bl.a. alkohol, vold, og kriminalitet. I alt ender Jacob med at sidde ti år i fængsel.

Jacob overvejer flere gange at ende sit liv, men da det ser allerværst ud og Jacob står ved kanten af en afgrund, giver han et løfte til Gud, som fuldstændig forandrer hans liv.

“Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn.”

Johannesevangeliet 1:12