Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

3 historier om lobbyisme i dansk politik: Den beskidte, den manipulerende og den gode


Listen Later

Hvem laver lovene i landet her? Og hvem har ansvaret for den politik, der føres?
Et nærliggende svar er, 'at det gør vores folkevalgte politikere da'.
Men der er altså også en malstrøm af mennesker uden folkeligt mandat, der sætter sit præg: Nemlig interesseorganisationer og virksomheder og deres kompagni af lobbyister.
I den nye Magtudredning 2.0 - en slags tilstandsrapport for folkestyret - bliver lobbyisternes magt fremhævet som problematisk for demokratiet.
Det slører den politiske arbejdsgang for befolkningen og gør det uklart, hvem der egentlig har ansvar og indflydelse på den politik, der føres.
Sådan lyder en bekymring, som professor og leder bag magtudredningen, Michael Bang Petersen, har delt med Videnskab.dk.
Men hvordan former interesseorganisationer og lobbyisme egentlig dansk lovgivning?
I artiklen her ser vi nærmere på det spørgsmål gennem tre historier om lobbyarbejde i dansk politik:
En er opsigtsvækkende og beskidt, en anden er klassisk og en sidste er eksemplarisk.
Peter Munk Christiansen, forsker i lobbyisme gennem knap fire årtier, leder os gennem eksemplerne. Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har skrevet flere bøger og artikler om lobbyisme og offentlig forvaltning.
1. Bryggeriforeningen fik fredet pilsneren
Foråret i 2025 kom med hyacinter, mere solskin og en ny lov om salg af alkohol til teenagere.
Siden 1. april har butikkerne ikke længere lov til at sælge drikkevarer med mere end seks procent alkohol til 16-årige. Tidligere lå grænsen på 16,5 procent. Loven blev kritiseret af en forsker i unges alkoholforbrug her på Videnskab.dk. Men det er en anden historie.
Druk-lovens alders- og alkoholgrænse var lige netop det udfald, som ølproducenternes lobbyorganisation, Bryggeriforeningen, havde sigtet efter. Fordi øl derfor stadig kan sælges til unge, mens vin og sprut er ude.
På den anden side af den politiske spilleplade stod organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår, Alkohol & Samfund og sågar Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VSOD. De anbefalede alle en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år.
Forud for den nye lov ligger flere års "beskidt" lobbyisme fra Bryggeriforeningen, fortæller Peter Munk Christiansen.
"Hvis vi nu anerkender, at vores unge drikker for meget, og at man vil ændre på det forhold ved at pille ved alkoholgrænsen herhjemme, så ville det jo være katastrofalt for Bryggeriforeningen," siger professoren til Videnskab.dk.
Alkoholloven er resultatet af et sundhedsudspil, der har været undervejs i 2022. I samme periode har Bryggeriforeningen også talt øllets sag på en måde, der ifølge Peter Munk Christiansen "bryder med grænsen for pæn lobbyisme".
For det første har Bryggeriforeningen været dybt involveret i Folketingets ølklub, "hvor medlemmerne smager på øl, har det muntert og debatterer ølpolitiske spørgsmål," som Jyllands-Posten beskriver det. Det er der i sig selv ikke noget problem i, anfører professoren.
Men for det andet, kunne Jyllands-Posten afsløre, at Bryggeriforeningen har et netværk kaldet 'Ansvarlig Ungdom' har betalt ungdomspolitikere for at tale imod en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år. Det skete gennem rapporter, læserbrev og konferencer finansieret af Bryggeriforeningen.
"Det er et klasseeksempel på en meget beskidt og ret opsigtsvækkende form for lobbyisme," lyder det fra Peter Munk Christiansen.
"Men de løb af med sejren," siger professoren og peger på Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, der har haft fire ministerposter og været folketingsmedlem for socialdemokratiet gennem 15 år, som en forklaring på den succes.
"Det er jo en direktør med kontakterne i orden," konstaterer Peter Munk Christiansen.
Videnskab.dk har spurgt Bryggeriforeningen, om man kan se foreningens involvering i 'Ansvarlig Ungdom' som "beskidt lobbyisme"?
Til det svarer Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, følgende:
"Vi bakkede dengang op om en sammenslutning af ungdomsorganisationer, som havde den samme holdning som os til et forbud...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk