Marias Hjørne

#44 - Cecilie Roswall erfarer Guds kærlighed, da hun tager på Bibelskole


Listen Later

Cecilie har altid kendt Gud, idet hun er vokset op i en kristen familie, hvor Gud var en naturlig del af hverdagen. Det var en meget tryg opvækst, hvor Cecilie aldrig var i tvivl om, at Gud var der, og hun kan også huske flere gange som barn, at hun har bedt Gud om hjælp, og Gud har besvaret hendes bønner.

På gymnasiet oplever Cecilie at være den eneste i hendes klasse, der er kristen, og her mærker hun også, at hendes tro og gudsbillede udfordres, men hun genfinder styrken ved at blive en del af en “Jesusgruppe”.

Ligeledes er det en stor velsignelse for Cecilie, da hun på sit arbejde i Føtex bliver ledt til at bede for mand, der har store smerter. Her ser hun et mirakel udspille sig for øjnene af hende, hvilket opmuntrer hende i troen.

Da Cecilie kommer på Bibelskole på Hawaii går det op for Cecilie, at der er en dybde i Guds kærlighed, som hun slet ikke kendte. Og da hun er på missionstur med skolen og befinder sig i nogle meget primitive levevilkår, bliver det fuldstændig klart for Cecilie, at har hun Gud, så har hun ALT. Gud er nok!

Cecilies plan efter bibelskolen er at flytte til Århus og studere psykologi, men Gud har andre planer. Han fortæller hende, at hun skal give et år til sin kirke i Varde og arbejde som ungdomsleder. Det har Cecilie modstand på, men hun vælger at være lydig og oplever stor velsignelse i arbejdet, og det er Cecilies inderlige ønske, at alle unge må lære Gud at kende.


“Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig.”

Ordsprogenes Bog 3:6

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Marias HjørneBy Maria Louise Gejsing Olesen, Rasmus Kolding