Inkaerne, som levede i Andesbjergene i Sydamerika fra omkring år 1100 til 1532 e.Kr., brugte hverken papir eller blæk til at holde styr på informationer. De brugte snore.

Snore med knuder, kaldet khipu, var deres helt unikke system til at indsamle og gemme information. Knuderne blev bundet på forskellige måder og i forskellige farver, som hver især havde en særlig betydning.

Hidtil har forskere troet, at det kun var samfundets elite, der kunne fremstille og aflæse disse snore. Men nu sår en enkelt, flettet tot menneskehår tvivl om den teori.

Ifølge et nyt studie omtalt i Science har en gruppe arkæologer analyseret en khipu lavet af menneskehår, fundet i Andes-regionen og dateret til omkring år 1498.

Ved hjælp af et apparat kaldet et massespektrometer har forskerne undersøgt håret for små kemiske spor (såkaldte isotoper), som afslører, hvad personen spiste i sit liv.

Resultaterne viste, at personen bag khipuen næppe var en del af overklassen. Vedkommende havde nemlig spist enkle, plantebaserede fødevarer som quinoa, rødder og grønt - den slags mad, almindelige folk spiste.

Det tyder altså på, at det ikke kun var eliten, der kunne binde sig vej ind i inkaernes avancerede informationssystem. Måske havde også almindelige mennesker, og endda kvinder, en finger med i spillet.

Alligevel advarer antropolog Andrew Wilson fra Universitet i Bradford, som ikke selv var en del af undersøgelsen, mod at drage for hastige konklusioner:

"En lille tot hår fortæller ikke hele historien," siger han.

Men han mener også, at fundet åbner for nye og spændende spørgsmål: Hvem lavede egentlig khipuerne? Var det mænd eller kvinder, og var håret i denne khipu fra én eller flere personer?