Marias Hjørne

#56 - Lars Bo Olesen har aldrig haft en stor plan for sit liv, men han har haft Gud i centrum og været god til at leve i nuet og gribe de muligheder, der opstod


Listen Later

Det var et troende hjem, som Lars voksede op i, men i ungdomsårene begyndte Lars at tage afstand til troen. Lars var ikke i tvivl om, at Gud var virkelig, men han havde ikke lyst til at skulle følge og underordne sig Gud. Da Lars også var meget skoletræt,  tager han på Apostolsk Ungdomsskole. Dette ophold skulle vise sig at blive skelsættende, for på en lejr bliver Lars og størstedelen af de andre elever mødt af Gud på fuldstændig livsforvandlende vis, og det ender med, at Lars giver sit liv til Jesus.

Det bliver starten på et spændende liv med Gud, hvor det vigtigste for Lars har været at følge Guds planer. Det bliver hurtigt tydeligt, at Gud har givet ham talenter inden for ledelse og at gribe mulighederne. Allerede som 19-årig bliver Lars ungdomsleder, og som 23-årig bliver han en del af ældsterådet. 

Senere bliver Lars præst i Kristent Center Herning, hvor han efter 8-10 år begynder at drømme om at lave kirke med et missionalt fokus. Han slår sig sammen med Niels-Peter Hedegaard, og Åbenkirke ser lyset i starten af 2008.

Lars har også været med til at starte Frikirkenet.

 I 2016 var Lars med i styrelsen for Himmelske Dage, som skulle foregå i Herning 2019. I den forbindelse bliver ideen til Det Himmelske Show i Jyske Bank Boxen født, og det ender med at blive Danmarkshistoriens største kristne indendørs event med 8.500 deltagere.


Kun et halvt år efter sidder Lars til et møde, hvor han bliver opmærksom på, at den Internationale Højskole i Kolding er lukningstruet. Under det møde sker der noget med Lars, idet han hører Gud sige, at Han ikke er færdig med skolen, og at Han vil bruge Lars. Det var på ingen måder det, Lars havde forestillet sig, at han skulle, men han vidste, at det var Ånden, der havde talt.


Da Lars startede som forstander på skolen var de 15 elever, men i marts 2025 rundede skolen, der skiftede navn til Acts Academy, en stor milepæl med 70 indskrevne elever.

Det er Lars drøm, at skolen runder 100 elever, og at den kan spille en afgørende rolle i træningen af den næste generation, så det de lærer på skolen kan omsættes til praksis - og eleverne på den måde bliver rustet i at sprede Guds rige til alle dele i samfundet


“Det står jo i skriften, at Gud sagde til ham: “Du skal blive far til mange folkeslag.” Abraham havde tillid til Gud, der giver nyt liv til det, som er dødt, og omtaler det, der endnu ikke findes, som om det allerede fandtes.” Romerbrevet 4: 17 (BHD)


“Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for.” Filliperbrevet 4:19

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Marias HjørneBy Maria Louise Gejsing Olesen, Lykkeskær Bedehus