Vejen til Jesus

#58 - Svetlana Kalugina føres igennem en åndelig fødsels fra død til liv i Kristus


Listen Later

Svetlana voksede op i Ukraine, hvor troen i hendes barndomshjem var i forskellige retninger. Hun blev i hemmelighed barnedøbt i den ortodokse kirke af sin mors side af familien.


Den åndelige verden har altid været virkelig for Svetlana. I en alder af ca. 5 år sad hun og kiggede ud på mørket, og noget uforklareligt derude, gav hende en længsel efter døden. Kort efter fik hun en nærdødsoplevelse grundet lungebetændelse.


Som 8årig flyttede hun til Danmark med sin mor, hvor der skete et skift i hendes adfærd. Hun kom væk fra sin familie, og Gud blev en fjern Gud for hende, til hvem hun rettede sin vrede, og til sidst afviste.


Løbende påvirkede den danske kultur hendes respekt for autoriteter negativt. Hun fik åbnet sine øjne for ondskab og uretfærdighed i verden, og det førte hende ud i et liv med rebelskhed.


Et liv i oprør, med alkohol, seksuel synd, stoffer, og grænsesøgende oplevelser, som også resulterede i en manipulerende adfærd, for at bevare kontrollen i forskellige situationer.

Den åndelige okkulte verden bankede også på, en dimension som hun frygtede, men på samme tid også blev draget af.


Hendes mors tiltagende smerter, fik Svetlana og hendes mor til at søge alle mulige alternative praksiser for at opnå frihed fra smerter. Det førte til, at hun selv kom mere og mere ind i new age, og det blev en almindelig del af hendes liv, sammen med faren til sine børn.


Det hele kulminerede i et mørkt kaos og splid efter en fuldmåne ceremoni, hvor hun havde bedt til “universet” om sandheden om livet. Dette ledte til 9 intense måneder, hvor mørket trængte sig ind i hendes liv, til der kun til sidst var et lys der kunne bryde igennem. Der mødte Jesus hende og hev hende ud af dødens magt, ind på livets vej.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Vejen til JesusBy Christine Bækkel Andersen