Rebekka voksede op med troen på Jesus Kristus, men oplevede stadig, hvordan livet med Gud også kunne være udfordrende. Netop det at være i verden, men ikke være af den. Hendes barndomshjem var som en banegård fyldt med mennesker, men folk kom altid for at høre om Jesus.
I en tidlig alder fik hun tungetalen, og blev døbt på sin egen tro til Jesus. Der begyndte også den mere personlige vandring med ham, som gav hende større frimodighed.
Men bagved lurede nogle gamle sår, de ulmede under overfladen, hun havde et fordrejet syn på sig selv. På efterskolen udvikler det sig yderligere til stress symptomer.
Rebekka føler sig bundet af åndelige lænker, og lammet i at kunne gøre noget.
Kun 2 måneder inden optagelsen oplever Rebekka at Gud leder hende til dæmonuddrivelse på en rejse til Norge.
Hun bliver sat fri fra stress, frygt, ånd af sorg, forvirring, ånd af rebelskshed og sygdom.
“Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv;
fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, deres blod er dyrebart i hans øjne.”
Salmernes Bog 72:13-14