Har du stået til en koncert og oplevet, at lyden ikke 'sad i skabet'?

Måske lød det for fladt, skarpt, mudret, eller som om vigtige elementer manglede.

Vi forsker i lyd, underviser i lyd og har masser af erfaringer med live koncerter, både som teknikere, arrangører og udøvende musikere.

Her deler vi med dig, hvad du selv kan gøre for at få den mest optimale lydoplevelse.

Det føles oplagt at stå tæt på scenen, men det er sjældent der, lyden er bedst. Her hører man scenelyden direkte - især fra trommer og forstærkere - og det kan forstyrre mixet fra højttaleranlægget.

Det kan resultere i et skarpt lydbillede, eller at nogle elementer er meget kraftigere end andre. Det er især et problem på mindre scener, hvor afstandene er korte.

Festivaler benytter ofte såkaldte line array-systemer, som er justeret til at dække hele publikumsområdet. Men lyden optimeres som regel til området nær lydteknikerens mixerpult, så du får oftest den bedste balance dér.

Flere spillesteder og festivaler arbejder på at udvide de kreative muligheder for koncertafvikling blandt andet ved hjælp af højttalere rundt om og over publikum.

Det giver publikum en oplevelse af at blive omsluttet af musikken, og det øger de kreative muligheder for at placere instrumenter og skabe nye æstetiske rum.

Tip: Stil dig midt for scenen og gerne tæt på lydteknikeren, hvor lydbilledet oftest er bedst afbalanceret.

Flertallet af danske festivaler tillader 103 dB(A) som gennemsnitligt lydtryk, målt over 15 minutter, hvilket er nok til at skade hørelsen ved gentagen eksponering.

Ved skadelige niveauer bør man selvfølgelig bruge ørepropper eller en anden form for høreværn.

Almindelige skumpropper dæmper effektivt, men ulineært, hvilket kan gøre lyden mudret. I praksis ser vi mange, der tager dem ud igen eller sætter dem halvt i, fordi de ødelægger koncertoplevelsen og hæmmer kommunikationen.

Så hvorfor skal der skrues så højt op, at ørepropper bliver et must? Det burde måske heller ikke være nødvendigt, men der er fysiologiske og sociokulturelle grunde til, at vi foretrækker høj musik.

Vi kender jo også godt selv følelsen af, at det hele bare er federe når bassen rykker i brystkassen, og man mærker lydbølgerne ryste kroppen.

Tip: Invester i lineære 'musikørepropper'. De dæmper typisk 12-15 dB over hele frekvensspektret og bevarer derved detaljerne - og beskytter ørerne.

Lyd til festivaler er per definition de sværeste opgaver for lydteknikeren. Udfordringerne skyldes ofte fysiske og logistiske forhold; vind, luftfugtighed og store publikumsarealer påvirker især de høje frekvenser.

På mindre festivaler spiller logistik og økonomi en afgørende rolle, og arrangørerne må ofte prioritere ressourcerne, hvilket kan medføre ujævn lyddækning på publikumsområdet.

Teknikere skal også forholde sig til andet end kvalitet og æstetik. Eksempelvis kan et stille nummer i et ellers energisk set medføre, at publikum i yderområderne skaber et pres frem mod scenen, hvor lyden er højere og det kan skabe farlige situationer.

Løsningen er at skrue op, selvom det rent æstetisk var bedre at holde det stille nummer ved lavt niveau.

Tip: Hvis lyden ikke fungerer, hvor du står, så flyt dig 10-20 meter. Små ændringer i placering kan gøre en stor forskel.

Lydkvalitet er et samspil mellem teknik, kreative valg og publikumsadfærd. Hvis du eksempelvis snakker under koncerten, går du, og dem du snakker med, glip af en god musikoplevelse og forstyrrer måske også andre.

Studier viser, at sanselig fordybelse og kropslig deltagelse - for eksempel at bevæge sig med musikken - fremmer oplevelsen af kvalitet.

Fra et igangværende forskningsprojekt på Roskilde Festival ved vi, at publikum er i stand til at beskrive detaljerede sanselige oplevelser fra koncerter, blandt andet fordi de føler sig fordybet i oplevelsen.

Gæsterne beskriver deres kropslige engagement som en meget vigtig del af oplevelsen, for eksempel det at bevæge sig i mængden eller at opleve kollektiv energi.

Tip: Vend dig mod scenen, lyt aktivt, bevæg dig ...