Marias Hjørne

#71 - Bent-Ole Højegaard bliver sat fri af en anklagende religiøs plageånd og lever i dag et liv med Gud i frihed, glæde og fred


Listen Later

Igennem sin opvækst tog Bent-Ole afstand til troen, selv om han aldrig tvivlede på Guds eksistens; men som 17-årig siger Bent-Ole “ja” til Jesus. Helligånden kommer ind i Bent-Oles liv, og i flere måneder går han rundt i Guds kærlighed og nærvær. Men på et tidspunkt begynder tvivlen at komme ind, og det ender med, at Bent-Ole falder fra.

Bent-Ole går igennem en svær tid, men på et tidspunkt ser Bent-Ole, hvordan Jesus står med armene strakt ud mod ham, og som 20-årig kommer Bent-Ole tilbage til Gud.

Der opstår en kamp i Bent-Oles indre, da han aldrig vil opleve at falde fra igen. Bent-Ole bider tænderne sammen og gør alt for at være god nok for Gud. Konsekvensen er, at Bent-Ole i mange år er plaget af en religiøs ånd, fordi han er bange for, at Gud fordømmer ham.


I efteråret 2027 sker der det, at Bent-Ole bliver alvorlig syg. For første gang i lang tid er Bent-Ole tvunget til at holde sig i ro. Gud åbenbarer i en drøm for Bent-Ole, at den fordømmelse, som han i mange år havde været udsat for ikke kom fra Gud, men at det var en dæmonisk binding, som Bent-Ole skulle sættes fri af. 


Bent-Ole bliver chokeret, for han troede ikke, at kristne kunne have dæmonisk binding; men han får kontakt med Henrik Csizmadia, som har skrevet bogen “Befri Fanger”, og de aftaler et møde, hvor Bent-Ole skal bedes for. Her oplever Bent-Ole, at den fremmede røst, der i årevis havde anklaget ham, forsvinder fuldstændig; og at han derefter kan leve et liv med Gud i fred, kærlighed og glæde. 


Bent-Ole har haft mange skønne oplevelser med Gud, og er i dag præst i Nykøbing Mors Frikirke. Han har tidligere været forkynder og præst i Thisted Pinsekirke. Både ham og hans hustru Susanne har et stort hjerte for mennesker og favner meget bredt. De har begge et stort ønske at se alle mennesker komme ud i den fulde frihed, som Jesus har købt til os på korset.


“Vi blev altså accepteret af Gud, da vi kom til tro på Jesus Kristus, vores Herre. Derfor er vi nu forsonet med Gud og har fået fred i hjertet.”

Romerbrevet 5:1 


“Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud.”

2. Korinterbrev 5:21

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Marias HjørneBy Maria Louise Gejsing Olesen, Lykkeskær Bedehus