Mit livs overgang

#9 Livsglæde og begyndende lyst. Status på min hormonbehandling og guidet minimeditation til dig


Listen Later

Dagens episode er en personlig deling, om min hormonbehandling, testosteron, øget livsglæde, håb og hvad jeg har erkendt om mig selv.

Til sidst i episoden guider jeg dig i en lille minimeditation.

Jeg fik svar fra mine blodprøver i sidste uge, og noget rykker på sig. Mine hormoner er så småt begyndt at balancere bedre, og tilskuddet af testosteron begynder at virke. Jeg mærker livsglæde. Jeg er begyndt at lytte til musik igen, praktisere yoga og jeg har fået et fornyet overblik og overskud mentalt.

Det føles vidunderligt.

Hormonbehandling i overgangsalderen gør ikke ALT, og det er nok også naivt at forestille sig, at vi kommer tilbage til den vi var før OA. For midt i livets helt store overgang er der samtidig mange af os der også er i proces og overgang med mange andre store livstemaer. Det vi ville eller kunne før, ændrer sig - vores mål og ønsker for livet rykker sig måske samtidig. Et hamskifte er et vendepunkt og det mærkes ofte overvældende.

Men det som hormonbehandling kan hjælpe nogle af os med det er, at det kan lindre overgangsalder symptomerne, så vi atter kan fungere i vores liv igen. Sådan føles det for mig.

Jeg har atter tro på og håb om, at jeg er på vej det rette sted hen. At jeg finder min vej, og hvor jeg har den mentale energi til at tage livtag med nogle af de udfordringer som ligger og venter på mig. Ting jeg har haft parkeret fordi, jeg ikke har haft overskud.

Sammen med min terapeut og livsmentor har jeg atter taget næste skridt, og fået skrevet det ned. Det føles stort.

Jeg deler også at jeg atter er vendt "hjem" på yogamåtten, hvor jeg helt konkret øver at sidde stille og stilne sindet. Det kan du også høre lidt om i dagens episode, og til sidst guider jeg en lille minimeditation, om at rette opmærksomheden indad.

God fornøjelse.

Ps.

Du er altid velkommen til at dele en bid fra dit livs overgang med mig. Jeg vil elske at høre fra dig. Du kan skrive til mig på [email protected] 

 

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Mit livs overgangBy Christina Bendix