Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

"Absurd": Forskere angriber udregning om 'danskere i mindretal i 2096'


Listen Later

En "absurd" beregning, som understøtter en "racistisk logik" bag en udbredt konspirationsteori.
Flere forskere retter kritik mod en ny fremskrivning for befolkningen i Danmark.
Beregningen er lavet af Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og statistik ved Syddansk Universitet, og på baggrund af tallene skriver Politiken, at "borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier", nærmere bestemt i år 2096, hvor et flertal af befolkningen vil bestå af "indvandrere og efterkommere".
Men netop dén forudsigelse er faldet flere forskere for brystet. Til Videnskab.dk siger Peter Fallesen:
"Det virker til at være en udregning skrevet på bagsiden af en serviet. Den ignorerer fuldstændig de seneste 30-40 års demografiske forskning."
Fallesen er forskningsprofessor med fokus på fødselsrater og fremtidens befolkning ved Rockwool Fonden, og sammen med sin kollega Laust Hvas Mortensen har han skrevet et debatindlæg om den nye beregning til Politiken.
Rune Lindahl-Jacobsen er dybt uenig. Til Videnskab.dk svarer han, at han har anvendt "en af de ældste metoder inden for demografi" for at rejse "en vigtig debat" om fremtidens befolkning i Danmark.
Historien om 'Den store befolkningsforandring', som Politiken har bragt, har vakt opsigt blandt flere forskere. Johan Farkas, adjunkt i medievidenskab ved Københavns Universitet, har på LinkedIn kaldt beregningen for "racevidenskab":
"Den her historie og forudsigelse om, at danskerne kommer i mindretal, er baseret på en racistisk logik, og den bliver allerede brugt til at bakke en konspirationsteori op på den yderste højrefløj," siger han til Videnskab.dk.
Farkas understreger, at han ikke er statistiker. Han forsker i online misinformation og siger, at beregningen fejlagtigt bakker konspirationsteorien 'den store udskiftning' op: At magthaverne velvilligt lader den oprindelige befolkning i Vesten udskifte med indvandrere. Er det virkelig en teori, Rune Lindahl-Jacobsen ønsker at give legitimitet, spørger han.
Rune Lindahl-Jacobsen svarer afvisende:
"Når man kommer med et nyt perspektiv på en vigtig debat, så kan det altid blive misbrugt, også politisk."
"Jeg har aldrig haft til hensigt at snakke om udskiftning af befolkningen. I stedet vil jeg gerne sætte fokus på, hvad der sker, hvis vi bliver ved med at føde få børn i Danmark, og at vi ikke kan blive ved med at regne med indvandring til at opretholde antallet af borgere, fordi fertiliteten også falder i de lande, vi normalt har fået indvandrere fra. Det er altså en væsentlig samfundsdebat," siger han.
Peter Fallesen mener dog, at debatten bliver taget på "et falsk grundlag". Han og kollegaen Laust Hvas Mortensen kritiserer især to forudsætninger for den nye beregning.
Rune Lindahl-Jacobsens beregning er baseret på en simpel præmis: Hvordan ser Danmarks befolkning ud i fremtiden, hvis de nuværende tendenser for indvandring og fødselsrater fortsætter?
For eksempel antager han, at den nuværende fødselsrate på cirka 1,5 barn pr. kvinde vil fortsætte på samme niveau frem mod år 2096, både for danskere og indvandrere.
Men det er en "helt forkert antagelse", mener Peter Fallesen.
"Meget tyder faktisk på, at fødselsraten i fremtiden vil stige for danske kvinder, mens den vil falde for indvandrere og deres efterkommere," siger han.
Forskningsprofessoren peger på, at danske kvinder i dag føder senere end tidligere, og at det derfor får fødselsraten til at se lavere ud, end den egentlig er, fordi kvinderne blot udsætter tidspunktet for, hvornår de får børn. Af samme årsag forudsiger Danmarks Statistik også, at fertiliteten i de kommende år faktisk vil stige til 1,7 barn pr. kvinde.
Samtidig falder indvandrere og efterkommeres fertilitet på sigt, lyder Peter Fallesens vurdering. Fordi de - som forskning viser - på sigt tilpasser sig kutymen for antal børn i det land, de flytter til.
Rune Lindahl-Jacobsen anerkender, at hans metode afviger fra for eksempel Rockwool Fondens. Men det er netop pointen, siger han:
"Der er forskellige måder a...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk