I april kørte en mand ind i en gruppe cafégæster i København, efter han mistede herredømmet over sin bil.

Han tog angiveligt fejl af speeder og bremse. Og så var han i øvrigt 75 år gammel.

Heldigvis kostede ulykken ikke menneskeliv. Til gengæld ruskede den op i en gammel debat om, hvor længe ældre mennesker bør blive ved med at køre bil.

Uanset hvad man måtte mene om den sag, peger forskningen på en problematik, man bør være opmærksom på, når ældre bilister før eller senere får frataget eller opgiver kørekortet:

"Det kan være forbundet med et stort tab af både livskvalitet, helbred og følelse af selvbestemmelse over eget liv," lyder det fra Sonja Haustein, professor i adfærdspsykologi ved DTU Management, til Videnskab.dk.

Sonja Haustein har i flere år forsket i transportpsykologi: Hvordan bevæger vi os rundt i samfundet, hvilke transportformer vælger vi og hvorfor.

Således var hun en af forskerne, der bød ind med viden, da politikerne i 2017 diskuterede lempelse af kravene til ældre bilister. Dog uden, at hun selv argumenterede for eller imod.

Det endte med en beslutning fra Folketinget om, at det ikke længere er obligatorisk for bilister fra 75 års-alderen og op at skulle til obligatorisk lægetjek med tiltagende hyppighed for at få fornyet kørekortet.

"Der er bestemt en afvejning og et dilemma at tage hensyn til. For på den ene side skal man jo ikke have nogen i trafikken, der ikke kan køre forsvarligt," siger Sonja Haustein.

"Men på den anden side skal det ikke være så uoverskueligt for nogen at få lov at beholde kørekortet, at de opgiver det før tid. For det kan få konsekvenser for dem."

Hvad de konsekvenser kan være, vender vi tilbage til. For først er der et andet spørgsmål, der trænger sig på:

Hvorfor kan ældre borgere ikke bare bruge et andet transportmiddel?

"Selvom der er positive effekter på helbredet, når man bevæger sig mere, er der stadig en række udfordringer for ældre mennesker, hvis de vil cykle, gå eller bevæge sig til og fra offentlig transport," svarer hun.

"De kommer mere alvorligt til skade, når de falder, så det at cykle kan være forbundet med en øget risiko for dem. De falder også nemmere på vej ind og ud af toget, eller når de står i bussen. Så det kan være sværere, mere bekymrende og uoverskueligt end som så for de ældre."

Anu Siren er professor i gerontologi, eller 'læren om aldring med fokus på alderdom', ved universitetet i Tampere, Finland, men har i mange år forsket i Danmark, blandt andet sammen med Sonja Haustein.

Hun fortæller, at der er flere negative effekter forbundet med at miste mobiliteten.

"Der er rigtig meget forskning, der viser, at det har stor indvirkning på ældres livskvalitet, om de kan komme rundt og holde sig aktive. Det er vigtigt for deres mentale og fysiske helbred, ligesom det er for os andre," forklarer hun til Videnskab.dk.

Det gælder praktiske gøremål som at komme ud at handle, gå til tandlæge, fysioterapeut og så videre.

Men en af de vigtigste faktorer er det sociale og rekreative, lyder det fra Anu Siren:

"Når man spørger, hvad der giver en oplevelse af livskvalitet, så er noget af det vigtigste at komme ud og være sammen med familie og venner og dyrke sine hobbyer."

Og netop det rekreative og sociale er noget af det første, ældre vælger fra, når transportmulighederne er begrænsede.

"Så prioriterer de at få handlet, gå til lægen og så videre. Så det påvirker i højere grad det mentale helbred frem for sundhedstjek og lignende," lyder det fra alderdomsforskeren.

"Og når livskvaliteten falder, kan det give øget risiko for depression, stress og følelse af isolation. Det betyder også, at man bevæger sig mindre, så det kan også påvirke de ældre fysisk."

Efter ulykken i København har både Moderaterne og Danmarksdemokraterne udtrykt åbenhed over for at genbesøge kravene til ældre bilisters lægetjek, mens Radikale Venstre har samme standpunkt som i 2017: Det skal kræve hyppige lægetjek for ældre over 75 år at få fornyet deres kørekort.

Selv mener Sonja Haustein ikke, at hverke...