
Sign up to save your podcasts
Or


I dagens episode vender Anders og Mikael igen tilbage til en snak omkring beregninger af ROAS, og hvorfor det er så vigtigt, når man som annoncør arbejder med affiliates. Anders har taget et helt konkret eksempel med for at kaste lys over, hvilke faktorer, der spiller ind, og hvordan man skal lave sin beregning, når man sammenligner på tværs af marketingkanaler.
I Marketers forummet bliver der løbende debatteret relevante emner, og denne gang bliver der talt omkring reduktioner i kommissioner. Hvad er grundene til at kommissioner bliver sænket, og i hvilke situationer er det berettiget. Lyt med og hør, hvordan du som annoncør og affiliate bør kommunikere omkring de ændringer der sker.
Det føles ikke rart at se penge gå ind på kontoen, for så efterfølgende at forsvinde igen. Det er, hvad affiliates oplever, når et salg eller en kommission bliver annulleret. Der kan være rigtig mange gode grund til, hvorfor det skal være sådan. Som affiliate og annoncør er det blot vigtigt at forstå dynamikken ved en sådan handling, og hvordan det påvirker samarbejdet, hvis det tager overhånd, eller det ikke bliver gjort rigtigt.
Linkbuilding er et vigtigt element i søgemaskineoptimering, og det kan være en fordel at tænke lidt utraditionelt. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan man som annoncør kan overveje at benytte unikke rabatkoder og gavekort til at skaffe sig links, som konkurrenterne formentlig ikke har, og dermed opnå en unik konkurrencefordel.
Når du som annoncør indleder et affiliatesamarbejde med en affiliate, så hviler en stor del af ansvaret for korrekt tracking på dig. Det er uanset, om du er tilknyttet et eller flere affiliatenetværk. I sidste ende falder tracking tilbage på dig og kan påvirke samarbejdet i stor grad.
På baggrund af en tråd i forummet på Marketers.dk taler Anders og Mikael i dag om, hvordan man kan gå til opgaven med at markedsføre lidt utraditionelle produkter på nettet. Enten produkter, der henvender sig til en lille niche, eller produkter, der har en pris, der udelukker en stor del af befolkningen. De kommer blandt omkring konkurrentanalyse, målretning af annoncer og hvordan uddeling af flyers til “Hellerup-ugen” i Skagen muligvis ikke er den bedste idé.
Når det kommer til affiliate marketing, så er tracking noget af det allervigtigste. Hvis ikke trackingen fungerer korrekt, så bliver affiliates ikke aflønnet korrekt, og annoncører betaler enten for meget eller for lidt. Anders og Mikael taler i dag derfor om helt basal tracking, hvordan det fungerer, og hvorfor det er noget, man som både affiliate og annoncør bør have en forståelse for.
Hvis man som webkøbmand arbejder med betalt annoncering eller affiliates, så er det bydende nødvendigt, at man arbejder med produktdata og leverer et så optimalt produktfeed som muligt. Det kan været et hårdt og tungt stykke arbejde, der skal udføres, men er man først opdateret, så er vedligeholdelsen ikke så krævende, og gevinsterne hele vejen rundt er store. Så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang.
Når det kommer til salg af produkter, så er teksten omkring produkterne en meget vigtig faktor i forhold til at konvertere læseren til en køber. I dagens episode taler Anders og Mikael om 3 tips til at skrive bedre produkttekster (kan også bruges af webshops), der alle er med til at øge konverteringsraten for de pågældende produkter.
Nogle gange kan selv små ting have en enorm betydning, specielt når man ser på det over tid. I dagens podcast taler Anders og Mikael om en række små tweaks og optimeringer, som alle websites kan arbejde med, hvor afkastet vil være rigtig godt i forhold til den tid, som skal bruges.
From the publisher's feed