
Sign up to save your podcasts
Or


Som annoncør kan det virke logisk at ville betale mere for nye kunder end gamle kunder. Desværre er sådan en vurdering ikke sort/hvid, og i mange situationer er en gammel kunde ikke nødvendigvis det samme som en loyal kunde.
Som webshop er der ofte meget forskellig avance på produkter. Nogen har meget lille avance, mens andre har en del højere. Derfor kan det give mening at arbejde med forskellige satser overfor sine affiliates. Via Google Tag Manager kan man blive meget avanceret, og det taler Mikael med Lars Friis fra MCB om i dagens episode.
Endnu engang har Lars Friis, der er partner i MCB, været i studiet for at tale om tracking. I dagens episode taler Lars og Mikael om, hvordan man kan bruge rabatkoder som webshop i forbindelse med influencers. Rabatkoder som eksempelvis kan styres via Google Tag Manager eller direkte via de affiliatenetværk, der tillader den slags. De taler også om, hvordan man sikrer sig, at der ikke er to forskellige affiliates, der får kommission for det samme salg.
Affiliate marketing giver mening for rigtig mange webshops, men det kan være en god ide at sikre sig et godt fundament, inden man giver den fuld gas. Anders og Mikael taler i dag om, hvad et godt fundament for affiliate marketing er, og de er ikke nødvendigvis helt enige om tilgangen.
Som opfølgning på podcastet fra sidste uge, så taler Anders og Mikael i dag om, hvilke andre elementer, der er relevante for annoncører i forhold til affiliate management. Listen bliver lidt længere, end hvad der kan kommunikeres i en elevator, så meget vil give god mening i salgsmøder eller på diverse pitchdecks.
Mikael er blevet kontaktet af en person fra FindAff.com, og selvom produktet ikke er blevet indkøbt, så er tankerne bag super interessante og opsamling af data har en stor værdi for mange, hvis man også forstår at præsentere det på en god måde. Set udefra er konceptet rigtig godt tænkt.
Hvis du som annoncør ønsker at starte et affiliateprogram, så giver det god mening at kigge til udlandet og se, hvordan de griber det an. I dagens podcast taler Anders og Mikael om 5 steps til en god konkurrentanalyse for annoncører, der gerne vil have deres program sat korrekt op i første forsøg.
Hvor kan du kompensere dine affiliates? Der er i hvert fald 5½ forskellige metoder, og de kan også med fordel kombineres. Anders og Mikael definerer de forskellige typer og forklarer, hvordan de kan bruges i forskellige forretninger.
David Metzon fra Leadspin.dk er i studiet til en snak om det at få sat en digital krog i sine besøgende. I stedet for at betale dag ud og dag ind hos Facebook og Google, så er der en måde at “indfange” flere af de besøgende og derfor reducere dit marketingspend betydeligt. Hvis du også føler, at du bruger for mange penge på betalt marketing, så lyt med her.
Som annoncør bliver man ofte ringet op af et eller flere affiliatenetværk i håb om et samarbejde. Det kan være svært at vide, hvad der er op og ned. Dagens episode handler om, hvilke forskelle der er på de danske affiliatenetværk, og hvad man som annoncør bør tage stilling til.
From the publisher's feed