
Sign up to save your podcasts
Or


Hvis man som webkøbmand arbejder med betalt annoncering eller affiliates, så er det bydende nødvendigt, at man arbejder med produktdata og leverer et så optimalt produktfeed som muligt. Det kan været et hårdt og tungt stykke arbejde, der skal udføres, men er man først opdateret, så er vedligeholdelsen ikke så krævende, og gevinsterne hele vejen rundt er store. Så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang.
Når man arbejder som content affiliate, så afhænger succesen af trafikken til siden, opvarmning af læseren og hvor god man er til at få læseren til at klikke på en knap eller et link. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvor aggressiv man kan/bør være som affiliate i håbet om at maksimere indtægten, men uden at skade brugeroplevelsen i processen.
I podcast episode 712 taler Anders og Mikael om 4 hacks, som Pro Affiliates kan gøre brug af. I dagens episode kommer der yderligere 4 hacks, som kan gøre en stor forskel for affiliateforretningen. De taler blandt andet om evnen til at “sælge forhandleren” og ikke mindst, hvorfor content affiliates skal til at bruge produkt feeds langt mere aktivt, end det er tilfældet i dag.
Som content affiliate, der baserer forretningen på organisk trafik, giver det mening at gå efter lower funnel søgeord. I dagens episode taler Anders og Mikael om brugen af SEO-toolet Ahrefs til at finde en masse sammenlignings- og review-søgeord inkl. søgeordsvolumen. Processen er relativt enkel og kræver blot, at du har adgang til Ahrefs.
Hvis du arbejder som affiliate eller tjener penge på display ads via engelske hjemmesider, så vil du elske det nye tool Mikael har fundet. I dagens episode taler Anders og Mikael om processen for at finde søgeord, og hvorfor det nye søgeordsværktøj kan være med til at spare rigtig meget tid (og penge).
Når det kommer til salg af produkter, så er teksten omkring produkterne en meget vigtig faktor i forhold til at konvertere læseren til en køber. I dagens episode taler Anders og Mikael om 3 tips til at skrive bedre produkttekster (kan også bruges af webshops), der alle er med til at øge konverteringsraten for de pågældende produkter.
Baseret på mange års erfaring og utallige dialoger med dygtige affiliates taler Anders og Mikael i dagens podcast om 4 “hacks”, som affiliates kan bruge til at løfte deres forretning og ofte ganske betydeligt. Du behøver ikke nødvendigvis være en pro affiliate for at få gavn af disse råd.
Dagens podcast er en episode i rækken af forskellige typer affiliate og målretter sig i dag særligt til dem, som er lidt mere tekniske. Ikke at det er svært som sådan at være database affiliate, men man vil støde på nogle udfordringer undervejs, som skal løses. Anders og Mikael kommer med flere eksempler fra deres egen dagligdag, hvor database affiliates ville have været en fantastisk løsning på et købs- og inspirationsproblem.
Som en opfølgning på podcasten omkring Skrammel Affiliate, så taler Anders og Mikael i dag om, hvad annoncørerne helst vil have, når det kommer til affiliates. Skal det være de eksklusive få, skal det være de store, eller giver det også mening at arbejde sammen med en masse små? Og hvordan vurderer de kvalitet i forhold til mængden af salg der skaffes? Lyt med til dagens episode og hør mere.
Når man som annoncør (webshop) arbejder med affiliates, så er det vigtigt at forstå dynamikkerne, og hvordan trafik og omsætning kan bevæge sig op, ned og sidelæns. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvorfor affiliate marketing sjældent kan stå alene, og hvorfor det ofte veksler i takt med alle andre marketingkanaler også.
From the publisher's feed