
Sign up to save your podcasts
Or


Det amerikanske site Knoji.com har specialiseret sig i at trække trafik på diverse brandsøgninger. De har taget det til et helt nyt niveau og har oprettet omkring 100 landingssider pr. brand. Som content affiliate eller som en, der arbejder med programmatic SEO, er det en spændende case at dykke ned i.
Vi hører altid, at affiliate er langt fremme i USA, og det er det nok også på mange fronter. Men det gælder ikke hele vejen rundt, og Mikael har haft nogle interessante oplevelser med relativt store webshops, som i hvert fald ikke kender til affiliate eller bruger det aktivt.
Det amerikanske medielandskab ser stort og mangfoldigt ud, men som Glen Alsopp forklarer i dette indlæg, så er det ikke tilfældet. Dagens podcast handler om, hvordan store og stærke domæner dominerer på affiliatefronten, og hvordan de udvider med lynets hast.
Har du nogensinde tænkt: “Bliver alt nu tracket korrekt”? Hvis ja, så er dagens episode noget for dig. Anders forklarer, hvordan du selv kan udføre nogle mindre tests for at tjekke, om alt er som det skal være. Det giver ro i sindet at vide, at alt er ok.
Selvom det er sjældent, så er der fra tid til anden tråde i Marketers.dk forummet om affiliates, der potentielt kommer galt afsted. Denne gang har en affiliate modtaget et brev fra en advokat på et helt nyt grundlag. Noget som det er umuligt at beskytte sig mod som affiliate, men som stadig er relevant at kende til.
Hvad er de bedste affiliateprodukter, og er det overhovedet en ting? Anders og Mikael taler om kundernes købsrejse (tragten), og hvordan forskellige typer produkter og markedsføringsmetoder spiller ind i de forskellige steps i rejsen. Som affiliate kan man placere sig på alle niveauer og få succes, hvis man angriber det på den rigtige måde.
Der er forretningsmuligheder overalt, når man ved, hvor man skal lede. I dagens episode taler Anders og Mikael om muligheden for at drive sponsordeals for andre og blive aflønnet med både et fast fee og kommission. En niche som man relativt enkelt ville kunne specialisere sig i og på sigt komme til at tjene rigtig mange penge på.
IT Nestor, Mogens Nørgaard, er igen i studiet for at tale om AI. Anders taler med ham om størrelsen på den her omvæltning, og Mogens forklarer, hvorfor GAI måske slet ikke er så stor en ting, som mange går og tror. Og dog. For der findes to slags mennesker, og type 2 bliver meget mere effektive.
Det store affiliateforum STMforum.com har udgivet en rapport over landskabet for affiliates i 2022/2023. Efter at have interviewet affiliates, netværk og flere andre, har de opsummeret, hvordan det går, og hvad der virker. Spændende læsning, som Anders og Mikael vender i dagens podcast.
AI kan hjælpe med mange ting, og i dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan affiliates kan gøre brug af AI til både at skabe websites, opsamle e-mails til lister og potentielt også få AI til at udsende segmenterede nyhedsbreve. Et ekstra ben til forretningen og en potentiel pengestrøm venter derude.
From the publisher's feed