Hvad får en erfaren marketeer til at sige farvel til marketing – måske for altid, måske bare for en stund? I dette afsnit taler vi med Marie fra Priceshape om beslutningen om at træde ud af marketingbranchen. Vi dykker ned i, hvilke overvejelser der ligger bag, hvad man tager med sig videre, og hvordan det føles at forlade en branche i konstant forandring.
PriceShape er en softwarevirksomhed med mere end 100 medarbejdere, der gør markedsdata enkel og brugbar. På platformen får du nem adgang til konkurrenters og forhandleres priser, lagerstatus, fragt og meget mere der hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger. Vi hjælper både brands og forhandlere med at få de rette data og funktioner til at optimere indtjeningen. Vores speciale er større organisationer med global tilstedeværelse, men vores kundeliste spænder bredt fra markedsledende aktører til mindre virksomheder, og vi samarbejder med flere kendte brands.
Marie Jensen er Customer Success Manager hos PriceShape. Hun har arbejdet med CSM i et år, efter næsten fem års erfaring inden for marketing gennem både fuldtidsstillinger og studiejobs. Ved siden af har hun i over seks år været ambassadør for Bodylab via sin Instagram. Flytningen til Aarhus blev startskuddet til karriereskiftet fra marketing til CSM. Marie er uddannet i Eksport & Technology Management fra UCN i Aalborg. Hendes råd til andre er klart: vær ikke bange for at kaste dig ud i nye karriereveje, det værste, der kan ske, er et nej.