Hvad gør man, når B2C-marketing skal håndtere et køb, der ligner B2B? I dette afsnit dykker vi ned i high ticket-marketing i B2C – hvor beslutningsprocessen er lang, og kunderne forventer rådgivning, tryghed og tillid.
I moderne vækstvirksomheder handler succes ikke kun om marketing. Det handler om at forene salg, data og strategi. Når disse elementer spiller sammen, skaber det ikke blot flere leads, men en skalerbar og bæredygtig forretning. Vi taler med Mathias Christensen, medejer og CMO i Refront Group A/S, om, hvordan man gennem datadrevet forretningsdrift, tæt kobling mellem salg og marketing, samt en holistisk tilgang til performance kan opnå vedvarende vækst uden at miste momentum.
Refront Group A/S er en vækstorienteret koncern, der specialiserer sig i køkkenrenovering og -optimering med flere stærke køkken brands under sig – herunder OK Køkkenrenovering, som er en landsdækkende kæde og markedsleder inden for sit felt. Koncernen arbejder strategisk med digital transformation, datadrevet vækst og effektiv skalering for at styrke sin position på markedet.
Mathias Christensen er medejer og CMO i Refront Group A/S. Siden 2015 har han drevet og udviklet flere virksomheder med fokus på salg, marketing og forretningsudvikling. Hans ekspertise ligger i at kombinere datadrevne strategier med en praktisk forståelse for kunderejsen - altid med et skarpt fokus på at skabe bæredygtig vækst. I dag står Mathias, sammen med den resterende ejergruppe, i spidsen for koncernens kommercielle strategi, hvor han forener marketing, salg og data for at skabe markedsledende resultater og langsigtet succes på tværs af deres brands.