Marketing med videre

Marketing med videre

Download on the App Store

Marketing med videre episodes

  • Afsnit #79: Loyalitet, kundeklubber og Retention: Yt, nyt eller pyt?
    I dette afsnit har vi besøg af Søren Bo Steendahl, tidligere Head of Group Digital hos Lagkagehuset, til en snak om loyalitet, kundeklubber og retention. Vi dykker ned i, hvorfor nogle virksomheder investerer tungt i loyalitetsprogrammer, mens andre helt dropper dem – og hvad der faktisk virker i praksis, når det kommer til at fastholde kunder.

    Søren Bo Steendahl arbejder med loyalitet med udgangspunkt i relationer. Han er optaget af, hvornår kundeklubber faktisk skaber værdi for både virksomhed og kunde, og hvornår de blot bliver endnu et lag støj. Med afsæt i praksis udfordre han forestillingen om loyalitet kun anskuet som point, rabatter og gentagne køb. 

    Søren har mere end 17 års erfaring med digital strategi og har stået i spidsen for opbygning og drift af store loyalitets- og platformsløsninger i komplekse organisationer. Som Head of Group Digital hos Lagkagehuset har han arbejdet med loyalitet som en integreret del af forretningen, fra produktdesign og data til governance og daglig drift. Altid med et konstant fokus på, hvornår loyalitet er yt, nyt eller pyt.
    49 min
  • Afsnit #78: Konverteringsoptimering (CRO) som B2B-virksomhed
    Hvordan arbejder man reelt med konverteringsoptimering (CRO) i en B2B-virksomhed? I dette afsnit har vi besøg af Emilie Kathrine Clausen fra Bluestar PLM, og sammen dykker vi ned i, hvordan du kan få mere ud af din trafik. Vi taler om data, mikrokonverteringer og konkrete greb, der kan flytte leads tættere på salg.

    Bluestar PLM er en softwareløsning, der hjælper produktionsvirksomheder med at holde styr på alle deres produktdata et sted. Det gør de ved at samle CAD, PLM og ERP i ét samlet miljø; direkte integreret i Microsoft Dynamics 365.

    Emilie Kathrine Clausen er Digital Marketing Koordinator hos Bluestar PLM. Med en uddannelse i grafisk designteknologi og har en overbygning i digital konceptudvikling med speciale i datadrevet markedsføring, brænder hun for marketingfagets mange facetter.

    Det seneste år har Emilie arbejdet målrettet med konverteringsoptimering af Bluestar’s digitale kanaler. Til daglig har hun ansvaret for virksomhedens brand identitet, website, samt udvikling og eksekvering af e-mailstrategien.
    48 min
  • Afsnit #77: Special: Thought Leadership i konservativ, teknisk branche
    Kan man arbejde med thought leadership i en konservativ og teknisk branche? I dette specialafsnit taler vi med Amela fra Teknos om, hvordan man opbygger faglig autoritet og synlighed på LinkedIn – også når målgruppen er teknisk, vidensdrevet og ikke nødvendigvis let at engagere. Vi dykker ned i overvejelserne, faldgruberne og potentialet i at tage ordet som virksomhed.

    Teknos er en familieejet, international producent af maling og coatings, grundlagt i Finland i 1948. Virksomheden udvikler overfladeløsninger til professionelle kunder inden for industri, byggeri og infrastruktur samt til professionelle malere og distributører, med fokus på teknisk knowhow og systemløsninger.

    Amela Jahic Molnár arbejder med B2B-marketing hos Teknos og er en del af Brand & Engagement-teamet. Før sin tid hos Teknos har hun erfaring fra både bureau og inhouse-roller og har arbejdet med både B2B- og B2C-marketing, men har en særlig forkærlighed for B2B-marketing med lange og komplekse kunderejser.

    I sit arbejde i dag hos Teknos arbejder Amela både strategisk og operationelt med inbound marketing og thought leadership på tværs af europæiske markeder og digitale kanaler, hvor LinkedIn spiller en central rolle.

    Show notes fra episoden:
    Olaf Vesters profil:
    https://www.linkedin.com/in/olaf-vester/ 

    Eksempler på mini case studies:
    https://www.linkedin.com/posts/olaf-vester_teknos-energysavings
    https://www.linkedin.com/posts/olaf-vester_teknos-savings
    https://www.linkedin.com/posts/olaf-vester_teknos

    Eksempler på thought provoking content:
    https://www.linkedin.com/posts/olaf-vester_teknos-paintinglineefficiency
    https://www.linkedin.com/posts/olaf-vester_teknos-processoptimisation
    https://www.linkedin.com/posts/olaf-vester_teknos-paintinglineefficiency
    48 min
  • Afsnit #76: LinkedIn som "ikke-konsulent"
    Er LinkedIn kun en legeplads for konsulenter og sælgere? I dette afsnit taler vi med Thomas fra Bentax om, hvordan LinkedIn kan bruges effektivt, når man ikke er konsulent. Vi dykker ned i, hvordan marketingmedarbejdere kan bruge platformen til synlighed, branding og relationer – også uden at have noget direkte at sælge.

    Thomas Gajhede sidder til dagligt som Customer Experience Manager hos Bentax. Bentax er Danmarks tredjestørste kafferisteri og leverandør af totalløsninger til erhvervslivet i hele landet. Virksomheden kombinerer det stolte håndværk, god service med moderne kaffeteknologi og sikrer, at virksomheder får den optimale kaffeoplevelse på arbejdspladsen.

    Thomas Gajhede er den digitale del af Bentax marketingteam, hvor han fungerer som bindeleddet mellem de to afdelingerne Salg og Marketing. Thomas arbejder i dybden med optimering af kunderejser, digital forretningsudvikling via automation, tracking og data, online annoncering og leadgenerering. Han er med andre ord virksomhedens digitale "altmuligmand", der sørger for, at de tekniske marketingdiscipliner skaber direkte værdi for forretningen.

    Ved siden af sit virke hos Bentax er Thomas manden bag LinkedIn-konceptet ”Ham fra Marketing”. Her deler han små sjove historier omkring de mange misforståelser og situationer som en typisk marketingmedarbejder kan være udsat for. Dette har han gjort ved at lave det fiktive firma RenRøv ApS, hvor man så følger marketingafdelingens små problematikker. Derudover deler han også små nørderier indenfor marketingbranchen og dyrker sit netværk igennem platformen.
    56 min
  • Afsnit #75: Hvorfor er SAAS'er så gode til marketing?
    Hvorfor er SAAS-virksomheder ofte frontløbere, når det kommer til digital marketing? I dette afsnit taler vi med Anders Eilersen fra Customers 1st om, hvad der gør SAAS-modellen så stærk i forhold til markedsføring. Vi dykker ned i alt fra datadrevne beslutninger og skalérbare forretningsmodeller til kundeindsigter og kontinuerlig optimering.

    C1st (Customers 1st) er en dansk SaaS-virksomhed fra Odense med omkring 30 medarbejdere, der udvikler en cloudbaseret POS- og retailplatform til detailbutikker. Platformen samler POS, lager, kundedata, betalinger og integrationer i én løsning, så butikker får bedre overblik, færre manuelle processer og stærkere kundeoplevelser på tværs af kanaler.

    Anders Eilersen er Head of Marketing hos C1st og arbejder med at koordinere og eksekvere marketingindsatsen - og sikre tæt kommercielt alignment med salgsafdelingen fra positionering og kampagner til pipeline og go-to-market. Han har arbejdet med marketing og brand i 10+ år på tværs af B2C og B2B (FMCG, SaaS, e-commerce og B2B finance) og er uddannet cand.merc. i International Business and Management.
    49 min
  • Afsnit #74: Uddannelsesspotlight: E-commerce & Digital Marketing
    Hvordan uddanner man sig til en karriere i digital handel og online markedsføring? I dette afsnit taler vi med Alberte Ørskov, der studerer E-commerce & Digital Marketing – en relativt ny professionsbachelor, skabt i takt med den kraftige vækst i e-commerce og webshopmarketing. Vi dykker ned i fagene, kompetencerne og mulighederne på uddannelsen som en del af vores serie Uddannelsesspotlight.

    E-commerce og digital marketing er en uddannelse, der fokuserer på online handel, kunderejser og digital kommunikation. Man lærer at analysere data, udvikle kampagner, optimere webshops og arbejde strategisk med virksomheders synlighed og performance på digitale platforme. Uddannelsen kombinerer teori med praktiske cases, så viden kan bruges direkte i virksomheder.

    Alberte Ørskov er 23 år og studerende på Erhvervsakademi Aarhus, hvor hun læser e-commerce og digital marketing på 3. semester. Efter to sabbatår valgte hun i 2024 at flytte til Aarhus for at begynde på uddannelsen. Her opbygger hun erfaring fra studiet, som bruges i analyser, projekter og praktiske opgaver inden for online handel og marketing. Den viden, hun får gennem uddannelsen, anvender hun aktivt i sit studierelevante job, hvor hun omsætter teori til konkrete arbejdsopgaver.
    42 min
  • Afsnit #73: Fra kunde- til bureausiden: Hvad kan de lære af hinanden?
    Hvad sker der, når man skifter mellem kunde-/brandsiden og bureausiden – og hvad kan de to verdener egentlig lære af hinanden? I dette afsnit taler vi med Anne Svinth om forskelle, fordomme og fælles styrker. Vi dykker ned i samarbejde, forventninger og de indsigter, der opstår, når man har stået på begge sider af bordet.

    Anne Svinth er en strategisk marketingstemme med erfaring på begge sider af bordet. Hun skaber brands, content og kommunikation, der føles lige så relevant, som det er intelligent. Ingen fyld. Ingen facade. Bare reel værdi.
    50 min
  • Afsnit #72: Uddannelsesspotlight: Markedsføringsøkonom
    Hvad kan man egentlig bruge en markedsføringsøkonomuddannelse til – og hvordan ser hverdagen ud bag titlen? I dette afsnit taler vi med Anne Sofie fra Aabling og zoomer ind på uddannelsen som en del af vores serie Uddannelsesspotlight. Vi ser på muligheder, kompetencer og de typiske og atypiske veje videre i karrieren.
    43 min
  • Afsnit #71: Uddannelsesspotlight: Marketingkurser og -certificeringer
    I dette første afsnit i vores uddannelsesspotlight-serie taler vi med Jeanett om det liberale uddannelsesmarked og de mange kurser, uddannelsesforløb og certificeringer, der findes. Er de noget værd? Hvad er godt? Hvad er skidt? Og hvad skal du vide, inden du hopper ud i det?

    Jeanett Meibom Andersen er uddannet cand. mag. i engelsk litteratur i 2016 og har autodidakt samt gennem diverse kurser og faglige opgraderinger tilegnet sig stor viden om marketing. Hun har de sidste syv år arbejdet med B2C- og B2B-marketing i nørdede og tekniske virksomheder, hvor hun har gjort kompleks viden kommercielt forståeligt. Dertil bruger hun sine skriftlige evner til at lave anmeldelser af den lidt tungere genre hos GAFFA.
    42 min
  • Afsnit #70: Podcast som B2B-virksomhed
    Kan en podcast være et stærkt værktøj for en helt almindelig B2B-virksomhed? I dette afsnit taler vi med Mette Marie om, hvordan podcastformatet kan bruges strategisk i B2B-markedsføring – fra branding og videndeling til relationsopbygning. Vi ser på mulighederne, udfordringerne og de vigtigste læringer, når man som virksomhed kaster sig ud i at podcaste.

    Mette Marie Nielsen er uddannet cand.merc. fra 2015 og arbejder som Digital Marketing Executive. Hun bringer en kreativ flair fra designverdenen sammen med solid erfaring fra den farmaceutiske branche. Mette Marie er overbevist om, at skarpt indhold og målrettet digital tilstedeværelse gør en forskel – både for virksomheder og kunder. Og som prikken over i’et er hun stolt indehaver af en kop fra P4’s musikquiz, hvor hun fik 10 rigtige – fordi lidt viden om musik skader aldrig!
    47 min

About Marketing med videre

From the publisher's feed

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker…