Talentjagten

Afsnit 6 - At styrke sit talent

06.15.2017 - By Berlingske MediaPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

I dette afsnit af podcastet »Talentjagten« kan du høre 34-årige Christina Trojel-Hansen fra Novo Seeds fortælle om, hvordan hun til daglig jongelerer titlerne som forretningskvinde og forsker i jagten de mest interessante forskningsprojekter eller start-up virksomheder inden for medicinalindustrien. Med en baggrund som kræftforsker og en ErhvervsPhD i lommen udvælger hun de projekter eller virksomheder, som Danmarks største pengetank Novo A/Sv, der blandt andet står bag Novo Nordisk, skal investere deres mange mia. i at udvikle.

At udvikle og efteruddanne sit talent handler for Christina Trojel-Hansen om at udforske grænserne, kigge ad alternative veje, og ikke være snæversynet omkring den karriere, som ens uddannelse åbner op for.

Til slut i podcasten inviteres du inden for hos Nordea, hvor deres eksperter og egne talenter giver gode råd til talentudvikling. I dette afsnit deler Mads L. Thomsen, der er chef for talentudvikling Nordea, ud af sin erfaring og giver gode råd til, hvad man selv kan gøre for at udvikle på sit talent.

»Talentjagten« er tilrettelagt af Fannie Pramming og Mia Svenningsen. Programmet udsendes af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea.

More episodes from Talentjagten