Det danske fodboldlandshold spiller her til aften mod Østrig i et totaludsolgt Parken. Hvis alt flasker sig skal Danmark til VM i Qatar. Vi tager pulsen på Parken sammen med Radio4s fodboldekspert Dan Grønbech. Stemningen er formentlig ikke ligeså god i England. De seneste måneder har der her været stor mangel på varer og specielt benzin. Hvordan det står til nu, spørger vi EU-korrespondent for Radio4 Mads Anneberg om. Regeringen er kommet med et nyt boligudspil. Der skal blandt andet bygges 22.000 nye almene boliger. Politisk kommentator Thomas Larsen gør os klogere på, hvorfor udspillet er så vigtigt for Socialdemokratiet. De fleste videospilsfans har prøvet kræfter med spillet Grand Theft Auto, også kendt som GTA. Special konsulent Christian Mogensen fortæller i aftenradio om en genudgivelse af spillet, som er undervejs. Vært: William Ejsing
See omnystudio.com/listener for privacy information.