
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Rasmus Søndergaard er et fænomen.
Tidligere på måneden gjorde han noget vildt. I 15 dage livestreamede han uafbrudt fra Gavnø Slot – alt, hvad han lavede, blev vist. Døgnet rundt.
Og ifølge holdet bag har 2 millioner unikke brugere kigget med.
Sønderthon 2.0, som begivenheden hed, skulle være hygge, inderlighed og fællesskab for især det unge publikum.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller redaktionschef på Politikens debatredaktion Susan Knorrenborg om, hvorfor hun mener, at Rasmus Søndergaard burde bruge sin platform og sit talerør til de unge til at tage fat om samfundets problemer.
Og om, hvorvidt ungdommen ikke altid har set hyggeligt og dumt indhold – og om, hvorfor Sønderthon ikke bare skal have lov til at være Sønderthon.
Vært: Kathrine Rossau
Producer: Frederik Gabrielsson
Research: Iben Mejlhede
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hun var populær blandt de studerende, og hun var internationalt anerkendt for sin forskning. Men i december sidste år var professor Michelle Pace pludselig væk fra RUC, hvor hun havde arbejdet i 12 år.
RUC siger, at de indgik en aftale om frivillig fratrædelse. Michelle Pace selv mener, at der var tale om en fyring.
Hun og flere kollegaer beskylder ledelsen for at ville af med hende, fordi hun blev anset for at være alt for ensidigt på palæstinensernes side i krigen mod Israel – en anklage, ledelsen selv afviser.
Men sagen er langt større end Michelle Pace. Den handler om akademisk frihed og anklager om censur. Den handler om forskere, der er bange for at lufte deres holdninger offentligt og kun kommunikerer via krypterede tjenester.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Morten Skjoldager, om Roskilde Universitet har ofret den akademiske frihed for at tækkes politikerne, som har haft riven ude efter universitetet, nærmest lige siden det blev grundlagt.
Vært: Kathrine Rossau
Producer: Iben Mejlhede
Research: Karoline Fogh Lassen
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er et skæbnevalg. Et valg om demokrati - eller ej. Om identitet og om fremtiden for en af verdens mest omstridte nationer.
I dag går israelerne til valg. Og selv om det bliver beskrevet som et valg, der mest af alt handler om for eller imod Benjamin Nethanyahu, er der meget mere på spil.
Det handler om, hvilken nation Israel skal være.
Målingerne tegner et billede af en splittet befolkning. Den ene del håber på Nethanyahu, der har allieret sig med flere fascistiske partier. Den anden del håber på oppositionslederen Gadi EisenkoT, der siger at han i højere grad værner om Israels demokrati.
For få uger siden var seniorkorrespondent Anders Jerichow i Israel, og i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvad landets sikkerhed betyder for de israelere, der skal sætte deres kryds, og om, hvordan de har det i maven, når de tænker på deres lands fremtid.
Vært: Kathrine Rossau
Producer: Karoline Fogh Lassen
Research: Iben Mejlhede
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvordan kunne det ske, at Katie Zacharia blev ansat som Trumps pressetalskvinde? Kan Trump forhindre den populære demokrat James Talarico i at vinde i det ellers traditionelt republikanske Texas? Og var Trumps olie-aftale med Putin meget vildere end et desperat forsøg på at redde midtvejsvalget?
Det og meget mere giver vi et bud på i første afsnit af vores nye internationale podcast, 'Supermagt'.
I panelet sidder Michael Jarlner, som er international kommentator, og musikredaktør Simon Lund, mens USA-korrespondent Bo Søndergaard er med fra Washington DC. Vært er Gudrun Marie Schmidt.
Hvis du vil blive ved med at lytte til 'Supermagt' og høre endnu mere om det amerikanske midtvejsvalg, så skal du downloade vores app, Politiken Lyd. Lige nu kan du for 1 krone få mulighed for at lytte til alle vores podcast i en hel måned.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er jo bare en bolle med ost. Måske smør, hvis det går vildt for sig.
… skulle man tro.
For selv om serveringen ser simpel og – lad os være ærlige – ikke særlig banebrydende ud, er en bolle med ost ikke længere bare en bolle med ost.
Det er en BMO. En identitetsmarkør. Et københavnsk kendetegn. Et turistmål af gluten og laktose, der nu får nogle af verdens største medier til at rejse til den danske hovedstad for at dække fænomenet BMO.
Og der er endda nogle, der kalder det et stykke håndværk, som fortæller noget væsentligt om vores tid. En af dem er madanmelder David Dyrholm, der gennem flere måneder tyggede sig igennem mere end 50 BMO’er i København.
Mens han nidkært skrev noter om nøddepurpurhvede, hirsehummel og påskeliljegult smør.
I dag er han inviteret i studiet for at svare på, hvordan den ældgamle spise blev en hypermoderne trend. Og hvordan den gjorde bagerierne til en kampplads mellem dem, der dyrker den, og dem, der bare vil have brød og ost i fred.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Frederik Gabrielsson
Research: Fiona Fälling
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den ene er en ung model med et kendt efternavn, der kæmper om den magt, hans fængslede far ikke længere må gå efter.
Den anden er en gammel mand, der indtil for få uger siden ikke havde en mobiltelefon.
Og så hader de to hinanden.
Om få dage skal mere end 150 millioner brasilianere fra de fattige favelaer til de rige i Copacabana vælge en præsident. Og som valgkampen lakker mod enden, trækker den et spor af konspirationsteorier og grove beskyldninger efter sig, der har gjort den giftigere end nogensinde.
Det minder faktisk nærmest om Trump.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Peter Krogh Andersen fra Rio de Janeiro om, hvad de to præsidentkandidaters strid fortæller om et splittet Brasilien. Og om, hvorfor danskerne overhovedet skal gå op i brasiliansk politik.
Vært: Johanne Lerhard
Research og produktion: Iben Mejlhede
Redaktør: Nina Kragh
See omnystudio.com/listener for privacy information.
De drømte om at gøre en forskel for verdens svageste. Og i april satte en gruppe mennesker fra hele kloden deres almindelige liv på pause i ti måneder for at rejse til et idyllisk gods ved Præstø Fjord.
“En livsforandrende uddannelsesoplevelse” blev Den Rejsende Højskole Lindersvold kaldt på hjemmesiden spækket med glitrende videoer og billeder af unge i Afrika, der byggede skoler og brønde. De ændrede verden. Præcis som de nye højskoleelever gerne ville.
Men undervejs fik en håndfuld af dem en fornemmelse af, at noget var galt. Og da de begyndte at undersøge det, dukkede særligt ét navn op: Tvind.
I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller journalist Lars Halskov om arven efter en af danmarkshistoriens mest berygtede bevægelser og om, hvorfor historien om et vestsjællandsk højskoleforløb handler om meget mere end nogle skuffede elever.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Jonas Schrøder-Andreasen
Research: Karoline Fogh Lassen
Redaktør: Nina Kragh
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi har talt om det som noget, der kun foregik på internettet. Videoer af mænd, der kalder kvinder svage, og mener, at de har ret til at kontrollere dem. Måske siger de endda, at kvinder bør fratages deres stemmeret eller bare kan voldtages. Fordi de er kvinder.
Vi har døbt det manosfæren. De digitale afkroge, der først lokker med indhold om træning eller dating. Men så luller teenagedrenge og unge mænd ind i et hadefuldt kvindesyn, der fylder alt i algoritmen.
Og nu tilsyneladende også ude i virkeligheden.
I dag taler jeg med journalist Emilie Maarbjerg Mørk om en ny undersøgelse, der viser, hvordan helt almindelige danske drenge bliver så radikaliserede af manosfæren, at kvindehadet flyder ud over internettets grænser og ud i klasselokalerne.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Emilie Maarbjerg Mørk om en ny undersøgelse, der viser, hvordan helt almindelige danske drenge bliver så radikaliserede, at kvindehadet flyder over internettets grænser og ud i klasselokalerne.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Frederik Gabrielson
Research: Karoline Fogh Lassen
Redaktør: Nina Kragh
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Når fotojournalister går på arbejde, handler det om alle andre end dem selv. Med et pressekort om halsen og kameraets linse rettet ud mod verden, dokumenterer de virkeligheden og de mennesker, der skaber den.
Det var også planen, da flere fotojournalister lørdag dækkede en demonstration i København. Hvor politiet var mødt talstærkt op.
Men så rettede to betjente kniplerne mod pressen. Og da demonstrationen var overstået, var to fotojournalister pludselig selv blevet dagens hovedpersoner. En af dem var Thomas Borberg fra Politiken.
Københavns Politi siger selv, at de forsøger at sikre pressen de bedst mulige arbejdsvilkår.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller fotochef Peter Hove om, hvorfor han de seneste år har oplevet det helt modsatte. Og om, hvad episoden fortæller om forholdet mellem politiet og pressen.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Karoline Fogh Lassen
Research: Iben Mejlhede
Redaktør: Nina Kragh
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er som taget ud af et afsnit af tv-serien The White Lotus. Bag store glaspartier på en lille nordtysk ø tjekker stenrige turister fra hele verden ind på et luksuriøst hotel med ét fælles mål: De drømmer om at blive så gamle som muligt. Koste, hvad det vil.
Det tyske hotel Lanserhof lover at gøre deres gæster yngre. Helt præcist syv til ti år på blot en uge.
Og netop det løfte får også journalist Clara Underdahl, da hun bliver modtaget af et hold speciallæger med alt fra rødbedekombucha, til medicinske frysere i menneskestørrelse og regler om at tygge hver bid - af en mildest talt sparsom kost - mindst 30 gange i deres repertoire.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Clara Underdahl om det 115.000 kroner dyre såkaldte longevity ophold faktisk har gjort hende yngre. Og om, hvad det fortæller om vores tid, at jagten på at blive udødelig er blevet en ferieform.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Regine Frederiksen
Research: Iben Mejlhede
Redaktør: Nina Kragh
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.
Politiken-journalisterne…
Ranked by our users in the last 21 days

29 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

17 Listeners

6 Listeners

15 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

22 Listeners

93 Listeners

0 Listeners

20 Listeners

0 Listeners

18 Listeners

10 Listeners

0 Listeners

16 Listeners

0 Listeners

3 Listeners

24 Listeners

4 Listeners

5 Listeners

10 Listeners

17 Listeners

0 Listeners

8 Listeners

3 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

0 Listeners