Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken, der begge to er en del af serien om Kinas kulturkamp. For selv om Kina er en økonomisk supermagt og en militær stormagt, halser det store land kulturelt efter lande som USA, Sydkorea og Japan. Det vil Kommunistpartiet ændre på, og det har Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft skrevet en sommerserie om. I denne weekendpodcast kan du høre ham læse to af seriens artikler op. De handler om henholdsvis  computerspilsindustrien og filmindustrien. 

------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis ord kunne afslutte krige, havde de seneste to uger nok nærmest skabt fred i Ukraine. For sjældent har man da set så mange præsidenter, premierministre og kanslere sætte sig på fly og krydse oceaner og kontinenter for at fortælle hinanden og verden, at de går ind for fred.

Og imens blev der nærmest bare mindre og mindre fred i Ukraine. Natten til i går blev Kyiv ramt af det, luftvåbnet betegner som det næststørste angreb i hele krigen. Med 598 droner, 11 ballistiske missiler og 20 krydsermissiler – og adskillige dræbte og mange sårede til følge.

Så hvor står vi egentlig efter de to turbulente uger? Det skal EU’s udenrigsministre og forsvarsministre finde ud af, når de i dag, fredag, mødes i København. Og både gør sig parat til fred med Putin – og til mere krig.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det ligner egentlig bare kæmpemæssig, hvid trekant – en ujævn klods af sten og sne, der rager op i en mørkeblå himmel mellem mange andre hvide trekanter i Himalaya-bjergkæden.

Men Mount Everest er meget mere end bare et bjerg. Det er verdens højeste punkt. Og for mange også en drøm. En tavs udfordring, som bare ved at ligge der tiltrækker bestemte mennesker.

Over 340 mennesker har mistet livet i forsøget på at nå toppen. 200 af dem ligger stadig på bjerget. Og hvis man zoomer længere ind på den store, sneklædte kæmpe, kan man nogle dage få øje på nogle mærkelige lodrette striber i mange farver. Bjergbestigere, der ligefrem står i kø for at komme op.

Et af klodens mest ufremkommelige steder er begyndt at ligne andre overrendte turistattraktioner. Det vil den nepalesiske regering nu prøve at lave om på.

Men kan det lykkes, og hvad er det, der drager nogen mod de højeste, farligste tinder? Dette spørger vi den erfarne bjergbestiger Søren Smidt om. Han har selv nået toppen og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Uden for Rhode Island ved USA’s østkyst knejser lige nu 45 kæmpestore vindmøller, opført af danske Ørsted i vindmølleparken Revolution Wind, som med tiden skal – eller i hvert fald skulle - levere energi til 350.000 amerikanske husstande.

Målt fra havbunden rejser de sig først 110 meter gennem vandet og fortsætter så andre 156 meter op i luften. For at ende i de store rotorblade. Med tryk på store: de har en diameter på 200 meter.

Møllerne selv er endda den mindste del af det arbejde, Ørsted allerede har lagt i projektet. For den sværeste del - fundamenterne til alle de 65 planlagte møller - er allerede udført.

Men i fredags skete der noget. Ørsted fik fra amerikanske myndigheder pludselig besked på øjeblikkeligt at indstille alt arbejde på Revolution Wind. Men hvad er det egentlig, Donald Trump har imod havvindmøller? Mener præsidenten for alvor, at vindmøller gør hvaler vanvittige og slår fugle ihjel, eller stikker der noget andet under?

Dagens gæst, Politikens Lars Dahlager, gør os klogere på, hvad præsidentens modstand kan komme til at betyde - for brugen af vindkraft i verden – og for Ørsted, som i forvejen befinder sig i sit livs største krise.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har sat foden ned. »Kriminaliteten i hovedstaden er totalt ude af kontrol«, har han sagt. Og nu skal han nok få ryddet op blandt de kriminelle og de hjemløse, som skal væk fra gader og parker.

Men så mange hjemløse er der altså heller ikke i Washington. Og kriminaliteten er faktisk faldende. Så hvad er det egentlig, Donald Trump vil i Washington D.C? Og vender han nu også blikket mod Chicago? Det fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er vi i virkeligheden ligeglade med, hvor meget andre mennesker lider, når bare det sker langt væk, og når de ikke rigtig ligner os? Eller er der simpelthen ikke mere plads til lidelse, sult og unødvendig død i vores hoveder? Når vi har fået den daglige dosis fra Ukraine og Gaza, hvem orker så noget, der måske i virkeligheden er endnu værre fra Sudan? 

Det kan være overvældende høre, at 12 millioner mennesker er på flugt fra en borgerkrig. Fra sult, drab og voldtægt. Men måske vil du gerne vide, at de flygtninge nu på egen krop mærker, hvordan mange  af verdens rige lande har skåret ned på deres nødhjælp. I en flygtningelejr i nabolandet Chad sidder der lige nu 100.000 flygtninge fra Sudan, og lejren har kun to læger. 

Det fortæller Andreas Fløistrup, pressemedarbejder ved FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som lige er vendt hjem fra området. Han er gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken:

• Først kan du høre Lotte Thorsen læse en artikel om sproglige forstærkere. For om du eksempelvis siger 'megagod' eller 'kanongod' siger en del om, hvilken generation, du tilhører.
•  Derefter læser Gudrun Marie Schmidt en artikel fra sin serie 'Under tøjet'. Denne gang med forfatteren Knud Romer. Artiklen har overskriften: »Mine sko lignede nøjagtig, hvad de var – to udtrådte, nedslidte tøfler på en alkoholiker, en narkoman, en bums« 

 

------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er nok det sidste, verden ønsker at høre fra Gaza lige nu: Flere eksplosioner og mere brand. Dræbte og sårede, der igen bæres væk i gaderne.

Vi troede, at det nu endelig var lyden af lastvogne, vi skulle høre. Stemmer og skramlen af fremstrakte skåle, når nødhjælpen langt om længe blev lukket ind. Og nu, det her…

En for en har Israels gamle venner ellers - stadig mere højlydt - skiftevis tryglet og truet premierminister Netanyahu – for at få ham til at indstille kampene og åbne for nødhjælp.

Men nu har Israel så indledt et massivt angreb på selve Gaza by, hvor Hamas stadig holder ud i små lommer. Og flere af de sidste overlevende israelske gidsler menes at befinde sig.

Og så må flere hundredtusinder af civile igen tage flugten.

Samtidig åbner den israelske regering nu for nye jødiske bosættelser udenfor Jerusalem, deler de palæstinensiske Vestbred i to.

Hvad går det her ud på? Er Israel simpelthen ved at gøre en palæstinensisk stat umulig?

Og hvordan vil verden se på Israel, hvis det lykkes?

Det spørger vi Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, om i dagens ’Du lytter til Politiken’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Over en million danskere var inde og se 'Ternet Ninja' i biografen.
Og nu har efterfølgeren, 'Ternet Ninja 2', sat rekord for den
største premiereweekend for en dansk film. Nogensinde. Hvordan kan
man slippe så godt afsted med en børnefilm, hvor helten siger:
»Skrid så med dig, inden jeg smadrer dit grimme pissefjæs, din søn
af en ludfattig luder!”?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Prøv engang at forestille dig, at du – allerede som helt lille – bare var sikker på, at du var en dreng.

Selv om din krop og alle omkring dig påstod, at du var en pige. Hvad ville det have gjort ved din måde at være i verden på?

Som barn, som ung… og senere.. som voksen? Hvem må vide det? Hvordan vil du klæde dig? Og hvor langt vil du gå for at få en krop, du føler dig hjemme i?

Det er svært nok i dag, hvor LGBT+ ellers fylder godt i medier og det offentlige rum. Men hvordan tror du så det var som barn i 70’erne og som ung i 80’ – da transkønnethed stadig var en psykiatrisk diagnose.

Det ved Simon Gjerløv på 59, psykolog og forfatter til bogen ’Transmand – den lange vej’. Han er gæst i dagens 'Du Lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.