Radio Information

Maleriet Samtalen 1918-2024 af Mie Mørkeberg blev i denne uge ophængt i Folketingets samtaleværelse. 30 kvindelige politikere fra Danmarkshistorien har derved gjort mændene fra Herman Vedels (endnu større) maleri fra 1918 af 30 mænd i kjole og hvidt selskab.  

Men det er et meget andet udtryk, der kendetegner Mie Mørkebergs maleri, skriver Bodil Skovgaard Nielsen: »Magten ser godt ud. Den går ikke i ét med tapetet, den er stoflig, og den vil ses. Magten er ikke bange for slørhaler og påfuglefjer – eller for at at tage arbejdstøjet på.«  

Et andet sted i verden samles magten snart til endnu et gruppebillede. Men det bliver mere Dark MAGA end friske primærfarver. For hver dag kommer der nye navne frem på de mange mænd (og et par kvinder), der har vist sig loyale nok til at blive lukket ind i Trumps inderkreds. Chefredaktør Rune Lykkeberg og udlandsskribent Mathias Sindberg gennemgår dem.

Og så er der jo lige nu klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan, hvor verdens politikere og deres embedsfolk de kommende ti dages tid skal blive enige om, hvad der skal gøres. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forhandlingerne? Moderne Tiders Otto Lerche har læst de mange rapporter, der traditionen tro bliver udgivet op til topmøderne. 

Ugens Radio Information har fokus på det valgresultat, der lå klar onsdag morgen dansk tid: Den overvældende sejr til Donald Trump. Rune Lykkeberg har fulgt valgets sidste dage fra Pennsylvania, og vi taler med ham fra Philadelphia – USA’s fattigste storby. Om den økonomi, der fik mange amerikanere til at miste tilliden til demokraterne og stemme på Trump. Og om det ansvar, der påhviler Joe Biden og Det Demokratiske Parti, der lod ham genopstille.

Niklas Hessel og Mathias Sindberg har været fast panel i vores søsterpodcast Radio USA under valgkampen. De diskuterer, hvorvidt der er nogen som helst måde at bremse Donald Trumps politik, nu da det ligner, at republikanerne får magt over begge kamre i Kongressen.

Og så kommer Anton Geist på besøg til en snak om, hvad Trumps sejr potentielt betyder for klimaet – inden vi også lige får tid til at vende Tyskland, hvor regeringen er havnet i en krise, der kan ende med at fremprovokere et snarligt valg. Vi taler om krisen og om dens forbindelser til det amerikanske valgresultat. 

Elon Musk er ikke bare klodens rigeste mand, han er også ejer af et af verdens mest magtfulde medier, X, og de dobbeltmuskler har techmogulen nu sat i Trumps tjeneste op til valget tirsdag. Mediereporter Rasmus Elmelund fortæller historien om den visionære særling, der først smadrede Twitter og siden med stumperne forsøgte at hjælpe Trump til magten.

Og vi skal tale mere magt. For da den første danske magtudredning præsenterede sin endelige rapport i 2003, lød hovedkonklusionen, at det danske folkestyre overordnet set havde det strålende. Torsdag på en konference på Christiansborg sagde forskerholdet bag den nye magtudredning, at man næppe vil nå frem til en lige så opmuntrende konklusion, når udredningen slutter i 2028. Det er først og fremmest Folketinget, der er blevet svagere. Louise Drivsholm har talt med professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for den nye magtudredning. 

Situationen i Gaza er desperat, og nu truer et forbud mod FN-organet UNRWA med at forværre palæstinensernes lidelser. Knesset har vedtaget at forbyde UNRWA at operere fra Israel til trods for klare advarsler fra blandt andre USA, som vurderer, at tiltaget kan forværre den humanitære krise yderligere. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

Iltsvindet i de danske fjorde og langs kysterne er værre end nogensinde. Men kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof er »mangelfuld«, og myndighederne ved derfor reelt ikke, hvor meget gødning landmændene spreder på markerne. Sådan lyder Statsrevisorernes opsigtsvækkende hårde kritik af Fødevareministeriet og Miljøministeriets tilsyn.

Så kan vi overhovedet stole på, at de tal, der ligger til grund for den grønne trepart, er retvisende? Og kan vi have tillid til de myndigheder, der efterfølgende skal holde øje med, at aftalerne bliver fulgt? Marie Sæhl forklarer.

Og så skal vi til valg i to små, fattige europæiske stater, der ikke desto mindre kan få meget stor betydning – også for resten af Europa. I søndags vandt den pro-europæiske fløj uhyggeligt snævert en folkeafstemning om at indskrive i Moldovas forfatning, at landet ønsker optagelse i EU. Og lørdag i denne uge vil parlamentsvalget i Georgien vise, om det vil lykkes den pro-russiske regering at få endnu en valgperiode. Et geopolitisk spil om magtbalancen mellem Vesten og Rusland udspiller sig lige nu ved stemmeboksene i de to lande, siger korrespondent Martin Gøttske. Han er igennem fra Tiblisi.

Og så skal vi selvfølgelig også forbi et andet valg, ja, du gættede rigtigt, dét ovre i USA. Fotograf Sigrid Nygaard og Moderne Tiders Mikkel Vuorela rapporterer fra Arizona, der er en af de ti delstater, som afholder afstemninger om abort samme dag som præsidentvalget – og hvor demokraterne håber, at ikke mindst kvinderne møder op ved valgstederne (og så lige stemmer på Harris, når de nu alligevel er der).

Du kan i øvrigt høre meget mere om abortens betydning i amerikansk politik i ugens Radio USA.

Lone Nikolajsen anmelder ’body horror’-filmen The Substance, der havde premiere i denne uge. Den handler om Elisabeth Sparkle (Demi Moore), en tidligere Hollywood-stjerne, nu vært på et aerobicshow på morgen-tv, der er eksistentielt ude at skide, fordi hun fylder 50. »En satirisk monsterfortælling om den mandsdominerede underholdningsbranches forelskelse i den unge kvindes krop og midaldrende kvinders deraf afledte selvhad,« mener Lone Nikolajsen.

Podcasten kan lyttes i Informations app og på vores hjemmeside.

Har du endnu ikke Informations app, kan du hente den her: Til iPhone og til Android. 

En tidlig morgen i september klatrede en gruppe unge mænd iført stramme polotrøjer op på taget af en moske i Vejle. Her, i den klare morgensol, antændte de et par røgbomber og foldede et rød-hvidt banner ud fra taget med teksten:

»Danmark er vores«.

Blandt de unge mænd på taget af moskeen var medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom.

»Dejligt med noget ungdommeligt højrefløjsaktivisme«, skrev partiets formand Martin Henriksen under et billede fra aktionen – efterfulgt af en emoji, der viser OK-tegnet. Et tegn, som blandt højrefløjsgrupper symboliserer hvidt overherredømme.

Aktionen understreger, at der er noget i gære – ikke bare blandt Nye Borgerlige – men på den yderste højrefløj i Danmark generelt. De mange partier søger i stigende grad inspiration fra deres europæiske kolleger, som stormer frem, men spørgsmålet er, hvilken lektie de tager med sig? Og om der er plads til dem alle? Sebastian Abrahamsen udlægger teksten.

Og det er jo efterårsferie, så vi skal naturligvis også en tur i biografen. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen har set og anmeldt The Apprentice – Ali Abassis nye og længe ventede spillefilm om Donald Trumps formative år i 70’erne og 80’erne – og det er, mener hun, på alle måder en monsterfilm. Altså, også en monstergod én af slagsen.

Men vi begynder med situationen i Gaza, som torsdag aften tog en dramatisk drejning med nyheden om, at israelsk militær har skudt og dræbt Hamas’ leder Yahya Sinwar, der menes at være hjernen bag Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober sidste år.

Informations mangeårige korrespondent i Mellemøsten Lasse Ellegaard skrev sin første artikel om konflikten mellem Israel og de arabiske naboer i 1978. I denne særudgave analyserer han den aktuelle konflikt i lyset af den lange historie. 

For mandag var det ét år siden, at militante Hamas-krigere brød igennem hegnet, der adskiller Gaza fra Israel, dræbte 1.139 og tog 251 gidsler. Det afstedkom en israelsk luft- og landoffensiv i Gaza, der ifølge tal fra Hamas-kontrollerede myndigheder har kostet 41.788 palæstinensere livet. 

Ingen tidligere konfrontation i den israelsk-arabiske konflikthistorie har været tilsvarende voldsom. Ingen tidligere krig har kostet større tabstal. Og de seneste uger er den udvidet til Libanon og har resulteret i truslen om storkrig med Iran.

Men hvordan har Hamas angreb forandret magtbalancen i regionen? Hvad ønsker de forskellige aktører at opnå i den aktuelle situation? Og er der håb at finde midt i det umiddelbart håbløse? 

»I derude i verden har en stemme. Vi har fået frataget vores. Jeg ønsker jeres støtte, og som minimum ønsker jeg, at det internationale samfund taler om os kvinder i Afghanistan. Jeg er bange for at blive glemt.«

Sådan siger Nilofer Rahimis, en tidligere embedsmand fra Kabul i en artikel i weekendens Moderne Tider. Her fortæller tre afghanske kvinder og tre dansk-afghanere, som arbejder med kvinders vilkår, om, hvordan det er at være kvinde efter Talabans magtovertagelse og ikke mindst efter det seneste tiltag: Forbuddet mod kvinders offentlige tale. Ida Nygaard Espersen er gæst.

Rune Lykkeberg taler om situationen i Mellemøsten efter det iranske missilangreb på Tel Aviv, som skete som svar på Israels drab på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i Libanon. Verden står nu overfor at måtte revidere den hidtidige analytiske sandhed, vi har lænet os op ad: At de gensidige angreb bare er sabelraslen, fordi ingen, når det kommer til stykket, ønsker en storkrig i regionen. Men hvor stiller det os, når alt tyder på at Benjamin Netanyahu gerne vil i krig på alle fronter, spørger chefredaktøren. 

Og så blev det ugen, hvor Kathrine Diez udkom med sin selvbiografiske bog I egen barm. Og så gik snakken. Eller mere korrekt sladren. I hvert fald på Informations gange. Bogen er momentvis rørende – f.eks. når Diez beskriver en utryg opvækst med en opfarende far, men projektet er ikke uden en snert af selvskade, skriver vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. »Lige så vampyrisk, som medieinteressen i Diez er, lige så nærmest tvangsmæssigt synes hun at hælde nyt vand på sladdermøllen.« Bodil Skovgaard Nielsen uddyber.

Og så har vi en nyhed fra vores egen lille verden. Vi går nemlig i luften med en splinterny podcast, en slags Radio Informations lillesøster, om det amerikanske valg. Den har vi valgt at kalde Radio USA og den kan høres hver torsdag mindst frem til valget d. 5 november – men mon ikke også lidt længere.

Det første afsnit ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet.

Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play.

Vi håber sådan, at du finder vej!

Velkommen til Informations nye podcast om det amerikanske valg 2024, som vi har valgt at kalde Radio USA. En time, der udkommer hver torsdag frem mod valget d. 5 november, dedikeret helt og holdent til amerikansk politik og samfund. 

I denne uge taler udlandsjournalist Mathias Sindberg og chefredaktør Rune Lykkeberg om ugens vicepræsidentdebat mellem J. D. Vance og Tim Walz. Om det tankegods, de trækker på og de forskellige maskuliniteter, der forhandles. For køn gennemsyrer valgkampen, mener Rune Lykkeberg, men hvordan kom det til udtryk i debatten?

Vi skal også høre om en af USA's mange forbudte bøger. I en ny serie anmelder vores litteraturanmeldere de værker, der er blevet forvist fra de amerikanske biblioteker og fra skolepensum rundt omkring i landet. I denne uge hylder Lone Nikolajsen Margaret Atwoods dystopiske romanklassiker ’Tjenerindens fortælling’, der er blevet forbudt i 10 amerikanske delstater og kan bryste sig af, at levere skyts til kampen for kvinders reproduktive rettigheder.

Villads Andersen har set på det bemærkelsværdige fænomen, at USA’s unge er mere splittet af kønslinjer end nogensinde, når det handler om, hvor de vil sætte deres kryds. Kvinderne foretrækker Harris, mændene vil overvejende stemme Trump, og kønsforskellen er større blandt dem end blandt nogen anden aldersgruppe. I det amerikanske valg er det nemlig drengene mod pigerne. 

Det første afsnit af vores nye podcast ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit, så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet.

Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play.

Vi håber sådan, at du finder vej!

»Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere«. Sådan slutter afsnittene om Irakkrigen i DR’s nye dokumentarserie Velkommen til krigsfronten. Og dét svar kender vores Bo Elkjær alt for godt. Han dækkede Irakkrigen og måtte henvende sig hele 671 gange for at få et interview med manden, der sendte Danmark i krig på et forfejlet grundlag, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han er derfor ikke overrasket over, at Anders Fogh Rasmussen ikke stiller op denne gang, men det gør det ikke mindre forstemmende. For der er stadig meget, vi mangler at få klarlagt om baggrunden for krigsdeltagelsen.

Og vi bliver i det krigeriske. For i de seneste uger er konflikten i Mellemøsten for alvor rykket ind i Libanon med Israels angreb på Hizbollah. Rune Lykkeberg kalder den israelske fremfærd »terroriserende« og har svært ved at se, hvordan det kan være i Israels strategiske interesse.

Og endelig har Bodil Skovgaard Nielsen anmeldt den irske kæmpestjerne Sally Rooneys nyeste roman Intermezzo – og hun er bestemt ikke begejstret. Det er til gengæld stort set alle andre anmeldere, så hvordan er det egentlig at anmelde en bog negativt, når resten af anmelderkorpset mener noget helt andet?