Keir Starmer er fortid, Storbritannien skal have sin syvende premierminister på bare ti år, og alt tyder lige nu på, at det bliver Manchesters borgmester, Andy Burnham, også kendt som King of the North. Håbet er, at han kan vinde de tabte arbejderklassevælgere tilbage for Labour og dæmme op for protestbølgen fra Nigel Farage og hans højrefløjsparti, UK Reform.

Men hvem er den 56-årige Burnham, der ifølge The Independent klæder sig som en »far, der styrer grillen« og slår sig op som folkets mand? Hvad er det, han politisk kan tilbyde briterne, som Starmer ikke kunne? Og hvad er det for et Storbritannien, han arver? Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der skal forsøge at redde Labour og samle et splittet Storbritannien.

Har man pligt til at forhindre et andet menneske i at tage sit eget liv? Det er spørgsmålet, som står tilbage, efter at ni familiemedlemmer til filmproducent Ebbe Preisler er blevet sigtet for ikke at gribe ind, da han i 2025 valgte at dø for egen hånd. Samtidig har sagen genåbnet en større, principiel debat om aktiv dødshjælp: Et flertal af danskerne er for, men eksperterne advarer mod en glidebane, og internt i regeringen er der også uenighed. Sammen med Louise Schou Drivsholm dykker vi ned i den svære debat set i lyset af Preisler-sagen.

Kontakt Livslinien på livslinien.dk eller telefon 70 201 201, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Efter knap fire måneders krig har Iran og USA underskrevet en 14-punkts rammeaftale for fred. Dermed er konflikten – måske – på vej mod sin afslutning. Men hvordan vil den gå over i historien? Hvem står tilbage som vinderne og taberne? Og hvor efterlader det resten af Mellemøsten? Anton Geist og Rune Lykkeberg analyserer fredsaftalen og fælder dom over en dum og dårligt gennemtænkt krig. Men Donald Trump får samtidig ros for at vælge ydmygelsens tilbagetog frem for – som tidligere amerikanske præsidenter – at eskalere krigen og forstørre tragedien.

Vi taler mere og mere om psykiske sygdomme, men de medicinske fremskridt er til at overse. De piller, vi har på hylderne i dag, virker ikke meget bedre end dem, man opfandt i 1950’erne. Store medicinalfirmaer har i stigende grad trukket sig fra feltet – og det sker, selvom mange patienter ikke hjælpes af den eksisterende medicin. Niklas Hessel dykker ned i psykiatriens medicinske dødvande og spørger, hvorfor udviklingen af psykofarmaka har ramt en blindgyde, når nu behovet er så åbenlyst.

En mand rammes af en offentlig anklage om grooming, og med ét kastes hans hustru ud i et moralsk dilemma om kærlighed, svigt og loyalitet. Det er sådan nogenlunde udgangspunktet for filminstruktør Pernille Fischer Christensens nye drama Vores løfte, der frem for at rette fokus på krænkeren og offeret, stiller ind på kvinden midt imellem. Filmanmelder Lone Nikolajsen analyserer, hvilken forskel dét gør – og hvorforVores løfte i det hele taget er et »solidt bud på en MeToo-film til tiden«.

Det er ikke mange år siden, at den identitære højrefløj fristede en randtilværelse i europæisk politik. I dag er dens rabiate ideer om remigration og befolkningsudskiftning flyttet helt tæt på den etablerede midte. Mathias Sindberg har været til Remigation Summit i Porto og aflægger rapport fra en bevægelse, der kan fejre, at tingene bevæger sig i deres retning. Hurtigt.

Ansatte i embedsværket skifter i stor stil til private lobbyvirksomheder, hvor de kan bruge deres insiderviden til at påvirke dansk politik. Danmark er blevet et lobbyland – men er det også et demokratisk problem? Og bør vi regulere svingdøren mellem politik og lobbyisme bedre? Natalie Barrington Rosendahl fortæller om Magtudredningens seneste udgivelse.

Filminstruktør Wim Wenders har besluttet at gøre sin 50 år gamle film – ’Forkert bevægelse’ – utilgængelig. Det sker efter, at skuespilleren Nastassja Kinski har kritiseret ham for ikke at passe godt nok på hende under optagelserne. Hun var blot 13 år gammel, da filmen blev lavet, og i en scene får hun både en lussing af en voksen mand og optræder topløs. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til gamle film med problematisk indhold? Skal de fjernes helt, censureres, eller bevares med kontekst? Informations filmkritikere Christian Monggaard og Lone Nikolajsen tager debatten.

Efter 71 dages ventetid har Danmark endelig fået en ny regering, og selv om de færreste kan finde ud af, hvad de skal kalde den, kan de fleste dog blive enige om, at det er en bedrift, at den overhovedet er blevet til. 

Sammen med et panel af avisens skarpeste hoveder tager vi i denne særudgave af Radio Information et dybdedyk ned i det 76 sider lange regeringsgrundlag og ministerholdet bag.

Journalistisk chefredaktør Anton Geist og indlandsredaktør Jette Aagaard tegner en broget ideologisk profil af den nye flerfarvede kompromisregering og analyserer det interne magtopgør i Socialdemokratiet, efter Mette Frederiksen har forfremmet Peter Hummelgaard til ny finansminister. Et spektakulært træk, der allerede har skabt stor uro i de socialdemokratiske kaffeklubber.

Men vi skal også se nærmere på, hvor pengene til de mange planer om gratis tandlæge, halvering af fødevaremomsen, flere penge til pensionisterne og adskillige skattelettelser skal komme fra. Graverjournalist Sebastian Gjerding har set finansieringen efter i sømmene og udlægger ræsonnementet bag de mange sindrige regnestykker. Trækker regeringens økonomiske politik samlet set i retning af mere eller mindre ulighed?

Og så skal det selvfølgelig også handle om den historiske omkalfatring af dansk landbrug, som den nye regering lægger op til. For første gang i 130 år har landbruget nu ikke længere sin egen minister; i stedet oprettes det nye Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, hvor fokus skal være på dyrenes velbefindende, rent drikkevand og naturgenopretning. Men hvilke slagsmål og kampe med landbrugslobbyen på Axelborg forestår, før de grønne visioner kan blive til virkelighed? Klimajournalist Marie Sæhl lægger vejen forbi panelet. 

Og så finder vi da også lige tid til at vende regeringens udlændingepolitik, oppositionens første dage og et spektakulært facebookopslag, der – måske – sætter tonen for de næste fire års politiske debat.

Da Lars Løkke Rasmussen på valgaftenen ankom til Moderaternes valgfest, blev han tiljublet med et hujende kampråb:

»Midten, midten, midten. Lars, han går til den.«

Men nu tyder meget på, at Lars Løkke alligevel ikke går til midten, men i stedet går til venstre i en S-SF-M-R-regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier. Og det efterlader ham med et forklaringsproblem. For hvorfor har Moderaterne valgt en regering, der er afhængig af den »yderste venstrefløj«, som de ellers advarede imod? Og hvorfor gik de ikke til blå blok, som lagde op til en mere liberal økonomisk politik? Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang analyserer situationen og de alenlange regeringsforhandlinger, som nu omsider synes at nærme sig en afslutning.

Kan man være lidt medlem af EU? Det er et af de store spørgsmål i europæisk politik netop nu. Tysklands kansler Friedrich Merz har foreslået at udsætte et fuldt medlemskab til Ukraine og i stedet give landet status som ’associeret medlem’. Det indebærer sikkerhedsgarantier og en plads ved bordet – men ingen stemmeret. Ideen har vakt vrede i Kyiv, som frygter at blive holdt hen med et EU-medlemskab light. Er Tysklands forslag en gratis omgang, der har til hensigt at parkere Ukraine i venteværelset – eller snarere en reel, pragmatisk løsning for et land i krig? Tysklandskorrespondent Nina Branner udlægger teksten.

På mandag har sidste afsnit af HBO’s på én gang meget populære og meget kontroversielle tv-serie Euphoria premiere. The Guardian har kaldt den for »manosfærens våde drøm«, og Politiken mener, at serien i sin tredje og sidste sæson rammer »den absolutte bund med sin utilsløret nydelsesfulde svælgen i seksualiseret nedværdigelse af kvinder«. Bodil Skovgaard Nielsen forklarer, hvad det er ved Euphoria, der – mere end andre kulturprodukter – kan sætte sindene i kog.

Der har været travlt på den røde løber i Beijing den seneste uge. Først landede Donald Trump i den kinesiske hovedstad til et to-dages topmøde og en sjælden fremvisning af det kinesiske regeringshovedkvarter, og få dage efter fulgte Vladimir Putin trop med en stor delegation og en næsten identisk koreografi af militærparader, dundrende marchmusik og flagviftende, hujende børn. 

Signalværdien er svær at tage fejl af: Verdens mægtigste ledere valfarter til Riget i Midten for at søge indflydelse. Men hvad fik de tre ledere hver især ud af deres besøg? Og hvad fortæller ugens begivenheder os om Kinas nye plads i verden? Udlandsredaktør Lene Winther og journalist Niklas Hessel analyserer det storpolitiske trekantsdrama mellem Beijing, Moskva og Washington, og de skjulte signaler, der gemmer sig bag de officielle håndtryk.

36 år efter katastrofen på Scandinavian Star står overlevende og efterladte stadig tilbage uden svar. Ingen er dømt for mordbranden, der kostede 159 mennesker livet, og onsdag i denne uge frifandt retten i Næstved så tilmed Søfartsstyrelsen, der stod anklaget for at have svigtet sin kontrolpligt med skibet. Men dermed er sidste punktum næppe sat i sagen. Journalist Ulrik Dahlin, der har dækket historien i årevis, udruller det uforløste mysterium – fra flammerne i 1990 til ugens dom.

Og endelig er filmredaktør Christian Monggaard med på en forbindelse fra Cannes, hvor årets festival lakker mod enden. Han sætter ord på årets bedste filmoplevelse, årets største skuffelse, og hvem der bør vinde guldpalmen, der bliver uddelt lørdag aften. Og nå ja, så samler vi også lige op på et potentielt livsforandrende hængeparti, fra sidst han var med i programmet. 

I Storbritannien kæmper Keir Starmer for sit politiske liv, efter at flere af hans egne partifæller og ministre har vendt ham ryggen. Det katastrofale lokalvalg i sidste uge har udløst et åbent oprør mod den historisk upopulære premierminister, der står veg og vag tilbage på en midte, der er ved at kollapse. Mens briterne bliver fattigere og kræver radikale forandringer, taler Starmer som de små ideers mand til en vælgerbefolkning, der i stigende grad løber ud mod fløjene til både højre og venstre. Mathias Sindberg analyserer, hvordan det er gået så galt på så kort tid for Labour og Starmer – og om der overhovedet er nogen vej tilbage.

I næste weekend finder den kontroversielle sportsturnering Enhanced Games sted for første gang. Ved at tillade doping vil mændene bag slå nye rekorder og udfordre grænserne for det menneskeligt mulige. Arrangørerne kalder selv begivenheden for en moderne ’Apollomission’, mens kritikere advarer om et farligt eksperiment og en salgsplatform for medicinalindustrien. Kristian Villesen fortæller om jagten på det optimerede menneske.

En eskalerende konflikt i en golfklub i Californien er udgangspunktet for den nye sæson af Netflix-serien Beef. I denne anden sæson åbnes der med et billede af en flok myrer, der brutalt trampes ned af en underordnet, som selv trampes på af sine chefer, som igen bliver trampet på af de rige gæster. Alle føler sig snydt, og ingen føler sig værdsat i den amerikanske virkelighed anno 2026. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder med begejstring serien, som er alt det The White Lotus ville ønske, at den var – eller var blevet ved med at være.

Endnu et kapitel i den 100 år lange og »mytiske rivalisering« mellem Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly bliver skrevet lige nu. De to medicinalgiganter producerer medicin til de samme sygdomme, men har historisk haft forskellige værdier og forskellig risikovillighed. Hvor Novo Nordisk længe holdt fast i de »hvide kitler« og en lægefaglig tilgang til fedme som en sygdom, har Eli Lilly ageret som offensive købmænd med fokus på hurtig markedsføring og direkte onlinesalg. 

Men det seneste år har tvunget Novo ud af deres forsigtige konservatisme. Efter store kursfald og leveringsproblemer har de skiftet ledelsen ud og indtaget en markant mere aggressiv stil med Super Bowl-reklamer, der promoverer slankepiller som et livsstilsprodukt. Kristian Villesen fortæller hele historien om de rivaliserende medicinalgiganters mytiske fejde. 

I vores serie om den internationale retsorden forlader vi i denne uge jorden til fordel for det ydre rum, hvor både juraen og rumskrottet flyder. Vi ser på, hvordan private aktører som Elon Musk udnytter den hullede lovgivning i rummet, og hvad dét betyder for menneskehedens fælles arv. Journalist William Sass er med i studiet.

Og så skal det handle og kunst og kommers. For i næste uge skydes den 79. udgave af Cannes filmfestivalen i gang, men i år bliver det uden de helt store amerikanske film og filmstjerner. Festivalen har valgt at prioritere de smallere kunstfilm – og Hollywood har valgt at blive hjemme. Men er dét mest et problem for Cannes eller for Hollywood? Og hvad siger armlægningen om filmbranchens aktuelle situation? Jeg spørger filmredaktør Christian Monggaard, der i år deltager på festivalen for 26. gang. 

Vi tænker sjældent over det, men hver gang vi sender en mail eller beder en algoritme om at skrive en festsang, lander vores handling et fysisk sted. Vores digitale liv er ikke vægtløst; det kræver jord, beton og enorme mængder strøm – kort sagt: datacentre. Og her er Danmark på kort tid blevet et af techgiganternes foretrukne lande. 

Fra Varde til Holbæk er enorme stålhaller på vej, som vil fylde i landskabet og drikke tørstigt af elnettet. Men kritikken ulmer rundt om i landet. Otto Lerche Kristiansen har været på besøg i den lille landsby Langerød, hvor 73-årige Ingrid Baden og landsbyens øvrige beboere nægter at lade deres nabolag forvandle til en anonym industripark for den globale techelite.

Ved et symbolsk tilfælde falder Arbejdernes internationale kampdag i år sammen med store bededag – den sløjfede fridag, der for få år siden kastede Socialdemokratiet og fagbevægelsen ud i en dyb krise. Dengang føg ord som ’svinestreg’ og ’tillidsbrud’ gennem luften. I dag er de vrede ord skiftet ud med karbonadediplomati og politiske tilnærmelser. Men hvem har egentlig mest brug for den anden? Jeg taler med Laura Friis Wang og Louise Schou Drivsholm om det historiske parløb senere i programmet.

Det moderne folkestyre er blevet til et »krati uden demos« – et styre uden et folk. Sådan skriver den borgerlige historiker, forfatter og debattør Christian Egander Skov i sin nye bog, ’Folkeligt skal alt nu være’. Argumentet er, at hvis ikke de moderate kræfter genvinder ’folkeligheden’, vil den autoritære populisme vinde. Men hvad definerer så et folk, og hvem er det danske ’vi’? Ja, det forbliver til gengæld lidt en gåde, siger Matthias Dressler-Bredsdorff, der har anmeldt bogen – som han dog roser for at gøre det, venstrefløjens intellektuelle ikke gør: at skrive til en hjemlig offentlighed.

For tre år siden sad Ida Nyegård Espersen og passede sit arbejde som journalist her på avisen, da der pludselig tikkede en række voldsomme fotos ind på hendes telefon. Det var billeder af lemlæstede kroppe, halshugninger og en mand med et hagekors ridset direkte ind i huden.

Ved første øjekast lignede det ’bare’ en omgang grov digital chikane. Men da truslerne blev anmeldt, kom politiet på sporet af en langt større sag. I mandags kulminerede det hele så i Retten i Glostrup med en opsigtsvækkende terrordom: Den 30-årige Jeremy Meilhac er blevet idømt seks års fængsel og udvisning for at være en helt central stemme i det højreekstreme netværk Terrorgram Collective.

Dommen er principiel, fordi den er med til at slå fast, præcis hvor grænsen går mellem at bruge sin ytringsfrihed til at udbrede sine kontroversielle holdninger og til ulovligt at ytre sig på en måde, hvor man fremmer terror. Ida Nyegård Espersen udlægger sagen.

Han blev udråbt som MAGA-bevægelsens intellektuelle kronprins, men nu smuldrer tingene for JD Vance. Ikke alene er han sat til at lede fredsforhandlingerne i den Iran-krig, han fra begyndelsen har været imod, nye meningsmålinger viser også, at han er den mest upopulære vicepræsident i historien. Mathias Sindberg tegner et portræt af den politiske kamæleon, der har skiftet holdning, tro og alliancer så mange gange, at han nu – måske – er ved at blive indhentet af sin egen manglende integritet.

Og så skal det handle om Bibelen. Bibelselskabet er nemlig i gang med en ny oversættelse af ’bøgernes bog’, og ambitionen er klar: Sproget skal være mere nutidigt, og kvinderne skal skrives mere frem. Avisens mest bibelkyndige medarbejder, Emilie Vium Olesen, har læst de nye prøveoversættelser, og selv om hun som selverklæret feminist og millennial egentlig var klar til at omfavne en mere ’nutidig’ bibel, er hun alligevel vendt tilbage med en bekymring. For risikerer vi, at den teologiske tyngde og vores fælles kulturarv går tabt, når »frygt og bæven« bliver til »ærefrygt og ihærdighed«?