Efter 71 dages ventetid har Danmark endelig fået en ny regering, og selv om de færreste kan finde ud af, hvad de skal kalde den, kan de fleste dog blive enige om, at det er en bedrift, at den overhovedet er blevet til. 

Sammen med et panel af avisens skarpeste hoveder tager vi i denne særudgave af Radio Information et dybdedyk ned i det 76 sider lange regeringsgrundlag og ministerholdet bag.

Journalistisk chefredaktør Anton Geist og indlandsredaktør Jette Aagaard tegner en broget ideologisk profil af den nye flerfarvede kompromisregering og analyserer det interne magtopgør i Socialdemokratiet, efter Mette Frederiksen har forfremmet Peter Hummelgaard til ny finansminister. Et spektakulært træk, der allerede har skabt stor uro i de socialdemokratiske kaffeklubber.

Men vi skal også se nærmere på, hvor pengene til de mange planer om gratis tandlæge, halvering af fødevaremomsen, flere penge til pensionisterne og adskillige skattelettelser skal komme fra. Graverjournalist Sebastian Gjerding har set finansieringen efter i sømmene og udlægger ræsonnementet bag de mange sindrige regnestykker. Trækker regeringens økonomiske politik samlet set i retning af mere eller mindre ulighed?

Og så skal det selvfølgelig også handle om den historiske omkalfatring af dansk landbrug, som den nye regering lægger op til. For første gang i 130 år har landbruget nu ikke længere sin egen minister; i stedet oprettes det nye Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, hvor fokus skal være på dyrenes velbefindende, rent drikkevand og naturgenopretning. Men hvilke slagsmål og kampe med landbrugslobbyen på Axelborg forestår, før de grønne visioner kan blive til virkelighed? Klimajournalist Marie Sæhl lægger vejen forbi panelet. 

Og så finder vi da også lige tid til at vende regeringens udlændingepolitik, oppositionens første dage og et spektakulært facebookopslag, der – måske – sætter tonen for de næste fire års politiske debat.

Da Lars Løkke Rasmussen på valgaftenen ankom til Moderaternes valgfest, blev han tiljublet med et hujende kampråb:

»Midten, midten, midten. Lars, han går til den.«

Men nu tyder meget på, at Lars Løkke alligevel ikke går til midten, men i stedet går til venstre i en S-SF-M-R-regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier. Og det efterlader ham med et forklaringsproblem. For hvorfor har Moderaterne valgt en regering, der er afhængig af den »yderste venstrefløj«, som de ellers advarede imod? Og hvorfor gik de ikke til blå blok, som lagde op til en mere liberal økonomisk politik? Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang analyserer situationen og de alenlange regeringsforhandlinger, som nu omsider synes at nærme sig en afslutning.

Kan man være lidt medlem af EU? Det er et af de store spørgsmål i europæisk politik netop nu. Tysklands kansler Friedrich Merz har foreslået at udsætte et fuldt medlemskab til Ukraine og i stedet give landet status som ’associeret medlem’. Det indebærer sikkerhedsgarantier og en plads ved bordet – men ingen stemmeret. Ideen har vakt vrede i Kyiv, som frygter at blive holdt hen med et EU-medlemskab light. Er Tysklands forslag en gratis omgang, der har til hensigt at parkere Ukraine i venteværelset – eller snarere en reel, pragmatisk løsning for et land i krig? Tysklandskorrespondent Nina Branner udlægger teksten.

På mandag har sidste afsnit af HBO’s på én gang meget populære og meget kontroversielle tv-serie Euphoria premiere. The Guardian har kaldt den for »manosfærens våde drøm«, og Politiken mener, at serien i sin tredje og sidste sæson rammer »den absolutte bund med sin utilsløret nydelsesfulde svælgen i seksualiseret nedværdigelse af kvinder«. Bodil Skovgaard Nielsen forklarer, hvad det er ved Euphoria, der – mere end andre kulturprodukter – kan sætte sindene i kog.

Der har været travlt på den røde løber i Beijing den seneste uge. Først landede Donald Trump i den kinesiske hovedstad til et to-dages topmøde og en sjælden fremvisning af det kinesiske regeringshovedkvarter, og få dage efter fulgte Vladimir Putin trop med en stor delegation og en næsten identisk koreografi af militærparader, dundrende marchmusik og flagviftende, hujende børn. 

Signalværdien er svær at tage fejl af: Verdens mægtigste ledere valfarter til Riget i Midten for at søge indflydelse. Men hvad fik de tre ledere hver især ud af deres besøg? Og hvad fortæller ugens begivenheder os om Kinas nye plads i verden? Udlandsredaktør Lene Winther og journalist Niklas Hessel analyserer det storpolitiske trekantsdrama mellem Beijing, Moskva og Washington, og de skjulte signaler, der gemmer sig bag de officielle håndtryk.

36 år efter katastrofen på Scandinavian Star står overlevende og efterladte stadig tilbage uden svar. Ingen er dømt for mordbranden, der kostede 159 mennesker livet, og onsdag i denne uge frifandt retten i Næstved så tilmed Søfartsstyrelsen, der stod anklaget for at have svigtet sin kontrolpligt med skibet. Men dermed er sidste punktum næppe sat i sagen. Journalist Ulrik Dahlin, der har dækket historien i årevis, udruller det uforløste mysterium – fra flammerne i 1990 til ugens dom.

Og endelig er filmredaktør Christian Monggaard med på en forbindelse fra Cannes, hvor årets festival lakker mod enden. Han sætter ord på årets bedste filmoplevelse, årets største skuffelse, og hvem der bør vinde guldpalmen, der bliver uddelt lørdag aften. Og nå ja, så samler vi også lige op på et potentielt livsforandrende hængeparti, fra sidst han var med i programmet. 

I Storbritannien kæmper Keir Starmer for sit politiske liv, efter at flere af hans egne partifæller og ministre har vendt ham ryggen. Det katastrofale lokalvalg i sidste uge har udløst et åbent oprør mod den historisk upopulære premierminister, der står veg og vag tilbage på en midte, der er ved at kollapse. Mens briterne bliver fattigere og kræver radikale forandringer, taler Starmer som de små ideers mand til en vælgerbefolkning, der i stigende grad løber ud mod fløjene til både højre og venstre. Mathias Sindberg analyserer, hvordan det er gået så galt på så kort tid for Labour og Starmer – og om der overhovedet er nogen vej tilbage.

I næste weekend finder den kontroversielle sportsturnering Enhanced Games sted for første gang. Ved at tillade doping vil mændene bag slå nye rekorder og udfordre grænserne for det menneskeligt mulige. Arrangørerne kalder selv begivenheden for en moderne ’Apollomission’, mens kritikere advarer om et farligt eksperiment og en salgsplatform for medicinalindustrien. Kristian Villesen fortæller om jagten på det optimerede menneske.

En eskalerende konflikt i en golfklub i Californien er udgangspunktet for den nye sæson af Netflix-serien Beef. I denne anden sæson åbnes der med et billede af en flok myrer, der brutalt trampes ned af en underordnet, som selv trampes på af sine chefer, som igen bliver trampet på af de rige gæster. Alle føler sig snydt, og ingen føler sig værdsat i den amerikanske virkelighed anno 2026. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder med begejstring serien, som er alt det The White Lotus ville ønske, at den var – eller var blevet ved med at være.

Endnu et kapitel i den 100 år lange og »mytiske rivalisering« mellem Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly bliver skrevet lige nu. De to medicinalgiganter producerer medicin til de samme sygdomme, men har historisk haft forskellige værdier og forskellig risikovillighed. Hvor Novo Nordisk længe holdt fast i de »hvide kitler« og en lægefaglig tilgang til fedme som en sygdom, har Eli Lilly ageret som offensive købmænd med fokus på hurtig markedsføring og direkte onlinesalg. 

Men det seneste år har tvunget Novo ud af deres forsigtige konservatisme. Efter store kursfald og leveringsproblemer har de skiftet ledelsen ud og indtaget en markant mere aggressiv stil med Super Bowl-reklamer, der promoverer slankepiller som et livsstilsprodukt. Kristian Villesen fortæller hele historien om de rivaliserende medicinalgiganters mytiske fejde. 

I vores serie om den internationale retsorden forlader vi i denne uge jorden til fordel for det ydre rum, hvor både juraen og rumskrottet flyder. Vi ser på, hvordan private aktører som Elon Musk udnytter den hullede lovgivning i rummet, og hvad dét betyder for menneskehedens fælles arv. Journalist William Sass er med i studiet.

Og så skal det handle og kunst og kommers. For i næste uge skydes den 79. udgave af Cannes filmfestivalen i gang, men i år bliver det uden de helt store amerikanske film og filmstjerner. Festivalen har valgt at prioritere de smallere kunstfilm – og Hollywood har valgt at blive hjemme. Men er dét mest et problem for Cannes eller for Hollywood? Og hvad siger armlægningen om filmbranchens aktuelle situation? Jeg spørger filmredaktør Christian Monggaard, der i år deltager på festivalen for 26. gang. 

Vi tænker sjældent over det, men hver gang vi sender en mail eller beder en algoritme om at skrive en festsang, lander vores handling et fysisk sted. Vores digitale liv er ikke vægtløst; det kræver jord, beton og enorme mængder strøm – kort sagt: datacentre. Og her er Danmark på kort tid blevet et af techgiganternes foretrukne lande. 

Fra Varde til Holbæk er enorme stålhaller på vej, som vil fylde i landskabet og drikke tørstigt af elnettet. Men kritikken ulmer rundt om i landet. Otto Lerche Kristiansen har været på besøg i den lille landsby Langerød, hvor 73-årige Ingrid Baden og landsbyens øvrige beboere nægter at lade deres nabolag forvandle til en anonym industripark for den globale techelite.

Ved et symbolsk tilfælde falder Arbejdernes internationale kampdag i år sammen med store bededag – den sløjfede fridag, der for få år siden kastede Socialdemokratiet og fagbevægelsen ud i en dyb krise. Dengang føg ord som ’svinestreg’ og ’tillidsbrud’ gennem luften. I dag er de vrede ord skiftet ud med karbonadediplomati og politiske tilnærmelser. Men hvem har egentlig mest brug for den anden? Jeg taler med Laura Friis Wang og Louise Schou Drivsholm om det historiske parløb senere i programmet.

Det moderne folkestyre er blevet til et »krati uden demos« – et styre uden et folk. Sådan skriver den borgerlige historiker, forfatter og debattør Christian Egander Skov i sin nye bog, ’Folkeligt skal alt nu være’. Argumentet er, at hvis ikke de moderate kræfter genvinder ’folkeligheden’, vil den autoritære populisme vinde. Men hvad definerer så et folk, og hvem er det danske ’vi’? Ja, det forbliver til gengæld lidt en gåde, siger Matthias Dressler-Bredsdorff, der har anmeldt bogen – som han dog roser for at gøre det, venstrefløjens intellektuelle ikke gør: at skrive til en hjemlig offentlighed.

For tre år siden sad Ida Nyegård Espersen og passede sit arbejde som journalist her på avisen, da der pludselig tikkede en række voldsomme fotos ind på hendes telefon. Det var billeder af lemlæstede kroppe, halshugninger og en mand med et hagekors ridset direkte ind i huden.

Ved første øjekast lignede det ’bare’ en omgang grov digital chikane. Men da truslerne blev anmeldt, kom politiet på sporet af en langt større sag. I mandags kulminerede det hele så i Retten i Glostrup med en opsigtsvækkende terrordom: Den 30-årige Jeremy Meilhac er blevet idømt seks års fængsel og udvisning for at være en helt central stemme i det højreekstreme netværk Terrorgram Collective.

Dommen er principiel, fordi den er med til at slå fast, præcis hvor grænsen går mellem at bruge sin ytringsfrihed til at udbrede sine kontroversielle holdninger og til ulovligt at ytre sig på en måde, hvor man fremmer terror. Ida Nyegård Espersen udlægger sagen.

Han blev udråbt som MAGA-bevægelsens intellektuelle kronprins, men nu smuldrer tingene for JD Vance. Ikke alene er han sat til at lede fredsforhandlingerne i den Iran-krig, han fra begyndelsen har været imod, nye meningsmålinger viser også, at han er den mest upopulære vicepræsident i historien. Mathias Sindberg tegner et portræt af den politiske kamæleon, der har skiftet holdning, tro og alliancer så mange gange, at han nu – måske – er ved at blive indhentet af sin egen manglende integritet.

Og så skal det handle om Bibelen. Bibelselskabet er nemlig i gang med en ny oversættelse af ’bøgernes bog’, og ambitionen er klar: Sproget skal være mere nutidigt, og kvinderne skal skrives mere frem. Avisens mest bibelkyndige medarbejder, Emilie Vium Olesen, har læst de nye prøveoversættelser, og selv om hun som selverklæret feminist og millennial egentlig var klar til at omfavne en mere ’nutidig’ bibel, er hun alligevel vendt tilbage med en bekymring. For risikerer vi, at den teologiske tyngde og vores fælles kulturarv går tabt, når »frygt og bæven« bliver til »ærefrygt og ihærdighed«?

Thorvalds piller virker ikke længere – og det er et problem, som den 70-årige lungepatient ikke står alene med. Faktisk advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om, at antibiotikaresistente bakterier kan blive en større dræber end kræft, hvis ikke vi gør noget drastisk. Marie Sæhl og Louise Schou Drivsholm gør os klogere på den stille pandemi, som truer med at sætte os 100 år tilbage i tiden til dengang en simpel infektion var en dødsdom.

Det blev endnu en vild uge i international politik. Donald Trump gik i hellig ordkrig med paven, USA indledte en flådeblokade af Irans havne, og Viktor Orbán led et historisk nederlag ved valget i Ungarn. Rune Lykkeberg udlægger ugens begivenheder og finder anledning til noget så sjældent som en europæisk optur.

Og endelig skal det handle om det dyr, vi har bygget en hel nation på, men som vi ikke længere kan holde ud at se i øjnene. Grisen er overalt – i vores kølediske, i vores tandpasta og i vores tegnefilm – men det levende væsen bag er forsvundet fra vores fælles bevidsthed. Jeg får besøg af Bodil Skovgaard Nielsen, som har skrevet et længere essay om den danske gris, der fylder så meget i landskabet, at den er blevet usynlig for os. 

I denne uge truede Donald Trump med at udslette Iran som civilisation, inden der natten til onsdag dansk tid blev indgået en aftale om våbenhvile. Chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet, og han ser et vist håb i, at Trump nu viser, at han vil gøre rigtig meget for at få afsluttet krigen – selv om vejen til varig fred er besværlig. Han taler også om de mulige indenrigspolitiske konsekvenser af den vilde trussel om udslettelse. 

Forholdene for de søde, små grisebasser blev et centralt tema i valgkampen. Færre pattegrise skal dø, halerne skal ikke kuperes, søerne skal ikke fikseres, transporttiden skal være kortere, løfterne var mange. Problemet er bare, at man har forsøgt at forbedre forholdene i svinestaldene før, uden at det er lykkedes. Informations førende svinejournalist, Marie Sæhl, kommer i studiet og taler om, hvorvidt det rent faktisk vil lykkes denne gang – og hvad det i givet fald vil koste.

På søndag skal Ungarn til valg, og taburetten vakler for første gang under Viktor Orbán, som har siddet tungt på magten i 16 år. Valget i Ungarn handler ikke bare om, hvem der skal være premierminister, det er også en slags folkeafstemning om den autokratiske styreform, som Orbán er symbolet på – og så vil resultatet selvsagt have stor betydning for EU, USA, Rusland og krigen i Ukraine. Informations tysklandskorrespondent Nina Branner har været på reportagerejse i Ungarn og er med på en telefonlinje til sidst i udsendelsen.

Det er påske i Radio Information, og Rune Lykkeberg er vikar, fordi Rasmus Bo Sørensen er på ferie. 

Vi taler om det bedste og det værste i de vestlige samfund. Cafeen som et kunstnerisk sted for modernisterne og det æstetiske sted for intellektuelle og samtalens sted for de moderne demokratier. Og om energikrisen, som afdækker og udstiller vores samfundsundergravende afhængighed af energikilder, der ødelægger vores natur. 

Om cafeen som rum i vores liv og kulturinstitution taler vi, fordi Bodil Skovgaard Nielsen har set og anmeldt udstillingen Café Society på Orddrupgaard. Bodil kommer i studiet og fortæller, hvad det er, hun finder på malerierne fra 1800-tallets magiske metropol, Paris, som hun savner i sit liv i dag. Hun fortæller om nostalgien ved at genbesøge den parisiske café, men også om det utopiske løfte, hun finder på udstillingen. 

Om energikrisen kommer Jørgen Steen Nielsen og taler, fordi han igen har dækket den for avisen og har det helt store overblik. Vi står nu igen i en akut krise, fordi vi er alt for afhængige af fossil energi. Det ville jo være godt, hvis det fik efterspørgslen på fossil energi og forbruget af den til at falde. Men det ville ikke være godt, hvis det går ud over dem, der har mindst, eller hvis det accelererer økonomisk ulighed og politisk utilfredshed. 

Vi tager den store tur gennem energikrisens transformative potentiale og sociale risici. Og så minder vi i anledning af påsken om, at vi er langt mere tilgivende og tolerante over for folk, som har begået fejl i fortiden, end vi normalt antager.