Den voksende politiske forskel på unge mænd og unge kvinder er en af de tendenser, der kommer til at forme vores samfund de kommende år. Kvinderne søger mod venstrefløjen og bliver meget venstreorienterede, mens mændene i høj grad søger mod højrefløjen. Men hvis samspillet mellem kønnene bliver til en ren politisk kamp, taber vi alle sammen. Feministerne taber, hvis mændene står samlet imod dem, og mændene taber, hvis de ikke kan bygge bro til kvinderne. Frigørelse, sammenhold og social retfærdighed er noget, vi skal lave sammen.

Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh har et helt særligt greb på de unge mænd. Han er god til at tale til dem, så de retter ryggen, og han får dem til at tage sig sammen uden at virke som en træls faderskikkelse. I modsætning til mange politikere i udlandet bruger han ikke sin platform til at sprede foragt og splitte samfundet ad. Han taler til de unge mænd uden at være antifeminist eller anti-woke. Han har skabt en position, der kan blive et mødepunkt, og derfor vil Rune Lykkeberg gerne tale med ham om både mændenes og kvindernes problematikker – og hvad venstrefløjen kan lære af højrefløjen.

Men der er også en anden historie bag mødet, som skal med: Rune Lykkeberg er ambassadør for fodboldklubben AGF, og Alex Vanopslagh er glødende fan af FC Midtjylland. De to klubber kæmpede indædt om mesterskabet i sæsonen 2025-2026, og i foråret mødte Lykkeberg og Vanopslagh faktisk hinanden som fodboldfans, da førstnævnte holdt et oplæg for FCM’s gæster i Aarhus. Her blev de enige om at lave et lille show på scenen til Folkemødet for at vise, at selv om man repræsenterer hver sit hold, så kan man godt mødes på den samme bane. Det er det lille show, der indleder samtalen.

Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Det har været en tradition, siden Rune Lykkeberg blev chefredaktør på Information for 10 år siden, at han hver sommer henvender sig til sin gamle ven, mentor og forhenværende chef, Bo Lidegaard. Han har været rådgiver for statsministre og siddet med ved det helt store forhandlingsbord ude i verden. Han har set magtudøvelsen helt tæt på, og han er det, man kalder for forsker i praktisk magtudøvelse. Men han er også historiker, og han har den kæmpe fordel, at han kender både nutidens og fortidens magtudøvelse.

I år mødtes Lykkeberg og Lidegaard på Folkemødet i Allinge, hvor de tog den store snak hele jorden rundt foran et entusiastisk og nysgerrigt Informations-publikum. Udgangspunktet for deres samtale er en artikel i Foreign Affairs af den amerikanske kinaekspert og historiker Graham Allison med titlen The End of the Longest Peace? Artiklen indledes med en sætning om, at de seneste 80 år har været den længste periode i moderne historie, hvor der ikke har været krig mellem stormagter.

Nu, hvor den fred ser ud til at være forbi, må vi spørge os selv: Hvorfor falder den fra hinanden, hvordan kan vi forlænge den, og hvad kan vi lære af dem, der skabte den? 

Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Den 4. juli fejrer USA 250-års jubilæum, men neden under alle festlighederne raser en intens kulturkamp om, hvordan de første 250 år overhovedet skal fortælles. Skal fokus være på patriotisk stolthed eller på landets mørkere kapitler med racisme og ulighed? Gennem fem nøglebegivenheder fra den amerikanske revolution fortæller Mikkel Vuorela om det forrygende sammenstød mellem store idealer og mageløst hykleri, som ikke bare kendetegner nationens fødselshistorie, men også nutidens splittede Amerika. 

Et evighedskemikalium har taget bolig i os. Det stiger op fra køleanlæg og falder ned som regn. Det udgår fra landmændenes sprøjter og siver ned i grundvandet, og i sidste ende lander det i vores kroppe. Nu viser det sig, at stoffet tilmed kan være skadeligt for fostre og evnen til at få børn. EU’s kemikalieagentur har netop kategoriseret TFA som reproduktionstoksisk, og den nye vurdering vækker bl.a. dyb bekymring hos miljøminister Maria Reumert Gjerding, som lover hurtig handling. Men det er desværre langt fra så enkelt. Lasse Skou Andersen gør os klogere på problemet.

Og endelig kaster vi os over millenniumgenerationen, der ofte kritiseres for at være forkælede, avocadospisende børnevoksne. Den italienske forfatter Vincenzo Latronico og den amerikanske seriskaber Lena Dunham er lige nu aktuelle med bøger, der på hver sin måde – både frivilligt og ufrivilligt – tegner et portræt af deres egen udskældte generation. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder de to udgivelser, Famesick og Perfektioner – samt den millenniumgeneration, hun selv lige akkurat står udenfor.

Ugens Radio Information er samtidig det sidste ordinære program inden sommerferien. Fra på fredag og hele juli vil Rune Lykkeberg og Anton Geist i stedet vikariere med en række tankevækkende sommersamtaler. 

Keir Starmer er fortid, Storbritannien skal have sin syvende premierminister på bare ti år, og alt tyder lige nu på, at det bliver Manchesters borgmester, Andy Burnham, også kendt som King of the North. Håbet er, at han kan vinde de tabte arbejderklassevælgere tilbage for Labour og dæmme op for protestbølgen fra Nigel Farage og hans højrefløjsparti, UK Reform.

Men hvem er den 56-årige Burnham, der ifølge The Independent klæder sig som en »far, der styrer grillen« og slår sig op som folkets mand? Hvad er det, han politisk kan tilbyde briterne, som Starmer ikke kunne? Og hvad er det for et Storbritannien, han arver? Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der skal forsøge at redde Labour og samle et splittet Storbritannien.

Har man pligt til at forhindre et andet menneske i at tage sit eget liv? Det er spørgsmålet, som står tilbage, efter at ni familiemedlemmer til filmproducent Ebbe Preisler er blevet sigtet for ikke at gribe ind, da han i 2025 valgte at dø for egen hånd. Samtidig har sagen genåbnet en større, principiel debat om aktiv dødshjælp: Et flertal af danskerne er for, men eksperterne advarer mod en glidebane, og internt i regeringen er der også uenighed. Sammen med Louise Schou Drivsholm dykker vi ned i den svære debat set i lyset af Preisler-sagen.

Kontakt Livslinien på livslinien.dk eller telefon 70 201 201, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Efter knap fire måneders krig har Iran og USA underskrevet en 14-punkts rammeaftale for fred. Dermed er konflikten – måske – på vej mod sin afslutning. Men hvordan vil den gå over i historien? Hvem står tilbage som vinderne og taberne? Og hvor efterlader det resten af Mellemøsten? Anton Geist og Rune Lykkeberg analyserer fredsaftalen og fælder dom over en dum og dårligt gennemtænkt krig. Men Donald Trump får samtidig ros for at vælge ydmygelsens tilbagetog frem for – som tidligere amerikanske præsidenter – at eskalere krigen og forstørre tragedien.

Vi taler mere og mere om psykiske sygdomme, men de medicinske fremskridt er til at overse. De piller, vi har på hylderne i dag, virker ikke meget bedre end dem, man opfandt i 1950’erne. Store medicinalfirmaer har i stigende grad trukket sig fra feltet – og det sker, selvom mange patienter ikke hjælpes af den eksisterende medicin. Niklas Hessel dykker ned i psykiatriens medicinske dødvande og spørger, hvorfor udviklingen af psykofarmaka har ramt en blindgyde, når nu behovet er så åbenlyst.

En mand rammes af en offentlig anklage om grooming, og med ét kastes hans hustru ud i et moralsk dilemma om kærlighed, svigt og loyalitet. Det er sådan nogenlunde udgangspunktet for filminstruktør Pernille Fischer Christensens nye drama Vores løfte, der frem for at rette fokus på krænkeren og offeret, stiller ind på kvinden midt imellem. Filmanmelder Lone Nikolajsen analyserer, hvilken forskel dét gør – og hvorforVores løfte i det hele taget er et »solidt bud på en MeToo-film til tiden«.

Det er ikke mange år siden, at den identitære højrefløj fristede en randtilværelse i europæisk politik. I dag er dens rabiate ideer om remigration og befolkningsudskiftning flyttet helt tæt på den etablerede midte. Mathias Sindberg har været til Remigation Summit i Porto og aflægger rapport fra en bevægelse, der kan fejre, at tingene bevæger sig i deres retning. Hurtigt.

Ansatte i embedsværket skifter i stor stil til private lobbyvirksomheder, hvor de kan bruge deres insiderviden til at påvirke dansk politik. Danmark er blevet et lobbyland – men er det også et demokratisk problem? Og bør vi regulere svingdøren mellem politik og lobbyisme bedre? Natalie Barrington Rosendahl fortæller om Magtudredningens seneste udgivelse.

Filminstruktør Wim Wenders har besluttet at gøre sin 50 år gamle film – ’Forkert bevægelse’ – utilgængelig. Det sker efter, at skuespilleren Nastassja Kinski har kritiseret ham for ikke at passe godt nok på hende under optagelserne. Hun var blot 13 år gammel, da filmen blev lavet, og i en scene får hun både en lussing af en voksen mand og optræder topløs. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til gamle film med problematisk indhold? Skal de fjernes helt, censureres, eller bevares med kontekst? Informations filmkritikere Christian Monggaard og Lone Nikolajsen tager debatten.

Efter 71 dages ventetid har Danmark endelig fået en ny regering, og selv om de færreste kan finde ud af, hvad de skal kalde den, kan de fleste dog blive enige om, at det er en bedrift, at den overhovedet er blevet til. 

Sammen med et panel af avisens skarpeste hoveder tager vi i denne særudgave af Radio Information et dybdedyk ned i det 76 sider lange regeringsgrundlag og ministerholdet bag.

Journalistisk chefredaktør Anton Geist og indlandsredaktør Jette Aagaard tegner en broget ideologisk profil af den nye flerfarvede kompromisregering og analyserer det interne magtopgør i Socialdemokratiet, efter Mette Frederiksen har forfremmet Peter Hummelgaard til ny finansminister. Et spektakulært træk, der allerede har skabt stor uro i de socialdemokratiske kaffeklubber.

Men vi skal også se nærmere på, hvor pengene til de mange planer om gratis tandlæge, halvering af fødevaremomsen, flere penge til pensionisterne og adskillige skattelettelser skal komme fra. Graverjournalist Sebastian Gjerding har set finansieringen efter i sømmene og udlægger ræsonnementet bag de mange sindrige regnestykker. Trækker regeringens økonomiske politik samlet set i retning af mere eller mindre ulighed?

Og så skal det selvfølgelig også handle om den historiske omkalfatring af dansk landbrug, som den nye regering lægger op til. For første gang i 130 år har landbruget nu ikke længere sin egen minister; i stedet oprettes det nye Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, hvor fokus skal være på dyrenes velbefindende, rent drikkevand og naturgenopretning. Men hvilke slagsmål og kampe med landbrugslobbyen på Axelborg forestår, før de grønne visioner kan blive til virkelighed? Klimajournalist Marie Sæhl lægger vejen forbi panelet. 

Og så finder vi da også lige tid til at vende regeringens udlændingepolitik, oppositionens første dage og et spektakulært facebookopslag, der – måske – sætter tonen for de næste fire års politiske debat.

Da Lars Løkke Rasmussen på valgaftenen ankom til Moderaternes valgfest, blev han tiljublet med et hujende kampråb:

»Midten, midten, midten. Lars, han går til den.«

Men nu tyder meget på, at Lars Løkke alligevel ikke går til midten, men i stedet går til venstre i en S-SF-M-R-regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier. Og det efterlader ham med et forklaringsproblem. For hvorfor har Moderaterne valgt en regering, der er afhængig af den »yderste venstrefløj«, som de ellers advarede imod? Og hvorfor gik de ikke til blå blok, som lagde op til en mere liberal økonomisk politik? Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang analyserer situationen og de alenlange regeringsforhandlinger, som nu omsider synes at nærme sig en afslutning.

Kan man være lidt medlem af EU? Det er et af de store spørgsmål i europæisk politik netop nu. Tysklands kansler Friedrich Merz har foreslået at udsætte et fuldt medlemskab til Ukraine og i stedet give landet status som ’associeret medlem’. Det indebærer sikkerhedsgarantier og en plads ved bordet – men ingen stemmeret. Ideen har vakt vrede i Kyiv, som frygter at blive holdt hen med et EU-medlemskab light. Er Tysklands forslag en gratis omgang, der har til hensigt at parkere Ukraine i venteværelset – eller snarere en reel, pragmatisk løsning for et land i krig? Tysklandskorrespondent Nina Branner udlægger teksten.

På mandag har sidste afsnit af HBO’s på én gang meget populære og meget kontroversielle tv-serie Euphoria premiere. The Guardian har kaldt den for »manosfærens våde drøm«, og Politiken mener, at serien i sin tredje og sidste sæson rammer »den absolutte bund med sin utilsløret nydelsesfulde svælgen i seksualiseret nedværdigelse af kvinder«. Bodil Skovgaard Nielsen forklarer, hvad det er ved Euphoria, der – mere end andre kulturprodukter – kan sætte sindene i kog.

Der har været travlt på den røde løber i Beijing den seneste uge. Først landede Donald Trump i den kinesiske hovedstad til et to-dages topmøde og en sjælden fremvisning af det kinesiske regeringshovedkvarter, og få dage efter fulgte Vladimir Putin trop med en stor delegation og en næsten identisk koreografi af militærparader, dundrende marchmusik og flagviftende, hujende børn. 

Signalværdien er svær at tage fejl af: Verdens mægtigste ledere valfarter til Riget i Midten for at søge indflydelse. Men hvad fik de tre ledere hver især ud af deres besøg? Og hvad fortæller ugens begivenheder os om Kinas nye plads i verden? Udlandsredaktør Lene Winther og journalist Niklas Hessel analyserer det storpolitiske trekantsdrama mellem Beijing, Moskva og Washington, og de skjulte signaler, der gemmer sig bag de officielle håndtryk.

36 år efter katastrofen på Scandinavian Star står overlevende og efterladte stadig tilbage uden svar. Ingen er dømt for mordbranden, der kostede 159 mennesker livet, og onsdag i denne uge frifandt retten i Næstved så tilmed Søfartsstyrelsen, der stod anklaget for at have svigtet sin kontrolpligt med skibet. Men dermed er sidste punktum næppe sat i sagen. Journalist Ulrik Dahlin, der har dækket historien i årevis, udruller det uforløste mysterium – fra flammerne i 1990 til ugens dom.

Og endelig er filmredaktør Christian Monggaard med på en forbindelse fra Cannes, hvor årets festival lakker mod enden. Han sætter ord på årets bedste filmoplevelse, årets største skuffelse, og hvem der bør vinde guldpalmen, der bliver uddelt lørdag aften. Og nå ja, så samler vi også lige op på et potentielt livsforandrende hængeparti, fra sidst han var med i programmet. 

I Storbritannien kæmper Keir Starmer for sit politiske liv, efter at flere af hans egne partifæller og ministre har vendt ham ryggen. Det katastrofale lokalvalg i sidste uge har udløst et åbent oprør mod den historisk upopulære premierminister, der står veg og vag tilbage på en midte, der er ved at kollapse. Mens briterne bliver fattigere og kræver radikale forandringer, taler Starmer som de små ideers mand til en vælgerbefolkning, der i stigende grad løber ud mod fløjene til både højre og venstre. Mathias Sindberg analyserer, hvordan det er gået så galt på så kort tid for Labour og Starmer – og om der overhovedet er nogen vej tilbage.

I næste weekend finder den kontroversielle sportsturnering Enhanced Games sted for første gang. Ved at tillade doping vil mændene bag slå nye rekorder og udfordre grænserne for det menneskeligt mulige. Arrangørerne kalder selv begivenheden for en moderne ’Apollomission’, mens kritikere advarer om et farligt eksperiment og en salgsplatform for medicinalindustrien. Kristian Villesen fortæller om jagten på det optimerede menneske.

En eskalerende konflikt i en golfklub i Californien er udgangspunktet for den nye sæson af Netflix-serien Beef. I denne anden sæson åbnes der med et billede af en flok myrer, der brutalt trampes ned af en underordnet, som selv trampes på af sine chefer, som igen bliver trampet på af de rige gæster. Alle føler sig snydt, og ingen føler sig værdsat i den amerikanske virkelighed anno 2026. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder med begejstring serien, som er alt det The White Lotus ville ønske, at den var – eller var blevet ved med at være.