Du skal med til terapi - avatar-terapi. I fem år har Mirza haft stemmer i hovedet, som forstyrrede, dominerede og tyngede hans liv. Indtil han en dag startede i avatar-terapi i psykiatrien. I det her afsnit får du et særligt indblik i en ny psykoterapi-form, hvor man ved hjælp af et program bygger den stemme, som patienten har inde i hovedet. Her sidder Mirza med en virtual reality-brille på og konfronterer sin stemme, mens vi får lov at lytte med. 

Interview og tilrettelæggelse: Emilie Stein og Sille Westphal

Klip og lyddesign: Sille Westphal

Redaktør: Nina Kragh 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Michael har altid set syner. Store edderkopper og krybdyr, der kom løbende mod ham som barn. Borgerkrige og drager som voksen. De er en del af ham på samme måde som de stemmer, der findes inde i hans hoved. Dette afsnit handler om Michaels vej til at blive fortrolig med sine stemmer, om den lange vej som svingdørspatient i psykiatrien og ud i livet igen, hvor han i dag arbejder som tømrer og bor med sin kone, børn og bonusbørn. 

Interview og tilrettelæggelse: Emilie Stein og Sille Westphal

Klip og lyddesign: Sille Westphal

Redaktør: Nina Kragh 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Helene har haft stemmer i hovedet, siden hun var fire år gammel. Dem skal du møde i det her afsnit.  Albert var den første, der dukkede op. Han var en lille grøn klat, der holdt Helene med selskab. Med årene kom der flere til, blandt andet Katrine, Monika og Skipper. De talte grimt og hårdt til Helene og bad hende om at gøre grimme ting ved andre. I mange år ville Helene bare have stemmerne væk, men i dag savner hun dem faktisk. 

Interview og tilrettelæggelse: Emilie Stein og Sille Westphal

Klip og lyddesign: Sille Westphal

Redaktør: Nina Kragh 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcasten er 2018.

Karoline kan ikke tilgive den danske stat. Den danske stat har frarøvet hende det, hun ønsker sig allermest: børn. Nu vil hun vil have en undskyldning, og i seriens sidste afsnit skriver Karoline derfor et brev til Mai Mercado - og får svar. Politiken taler også med advokat i Godhavn-sagen, Bjørn Elmquist, om, hvorfor det er så svært at få en undskyldning af den danske stat.

’Karoline, journal 5305’ er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-Jørgensen

Tilrettelæggelse og produktion: Anne Jeppesen

Research og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt

Stemmer: Mikkel Reenberg

Tak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage Rasmussen

Sangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet Zenobia

Lydkunst: Sandra Boss og Jonas Olesen

Politikens podcastredaktør: Nina Kragh

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcasten er fra 2018.

Karoline blev anbragt på Sprogø, da hun var 21 år. På kvindehjemmet på den lille ø isolerede man ’moralsk åndssvage kvinder’, og når de ikke opførte sig ordentligt, blev de låst inde i et lille rum. Her lå Karoline i en uge spændt fast til sengen, og den dag i dag kan man stadig se kradsemærker på væggene. Politiken er taget med Karoline tilbage til Sprogø for at se, hvad hun flygtede fra, og for at høre, hvor meget hun egentlig husker fra sit år på Sprogø.

Men hvorfor isolerede man overhovedet de her kvinder? Og hvem var de?

’Karoline, journal 5305’ er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-Jørgensen

Tilrettelæggelse og produktion: Anne Jeppesen

Research og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt

Stemmer: Mikkel Reenberg

Tak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage Rasmussen

Sangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet Zenobia

Lydkunst: Sandra Boss og Jonas Olesen

Politikens podcastredaktør: Nina Kragh

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcasten er fra 2018

Karoline Olsen blev tvangssteriliseret som 18-årig. Hun var stemplet som åndssvag, og ligesom 11.000 andre kvinder i Danmark fra 1934 til 1967 mistede hun retten til at føre sine gener videre og til at se sine børn vokse op.

Karoline er også en af de få nulevende kvinder, der blev isoleret på Sprogø i Storebælt. En overlæge ved navn Christian Keller fik i 1923 indrettet den lille ø som anstalt til dem, han kaldte ‘moralsk åndssvage kvinder’. Disse kvinder blev anset for at være seksuelt afvigende, letfærdige og løgnagtige. Karoline var en af disse kvinder - en afviger.

Men hvorfor blev Karoline stemplet som åndssvag? Og hvorfor måtte hun ikke få børn? Var hun så meget anderledes end dig og mig?

’Karoline, journal 5305’ er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-Jørgensen

Tilrettelæggelse og produktion: Anne Jeppesen

Research og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt

Stemmer: Mikkel Reenberg

Tak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage Rasmussen

Sangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet Zenobia

Lydkunst: Sandra Boss og Jonas Olesen

Politikens podcastredaktør: Nina Kragh

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En bølge af kriminalitet har ændret det Sverige, vi troede, vi kendte. Politiken har i tre år haft en helt særlig kontakt til et bevæbnet ungdomsmiljø, der fortæller om et liv med knive, pistoler, stoffer og lejemord.

I sidste afsnit går vi helt tæt på krigen mellem gangsterbosserne Rawa Majid og Ismail Abdo – også kendt under navnene Den Kurdiske Ræv og Jordbærret. Rawa Majid er lederen af det brutale kriminelle netværk 'Foxtrot', og i afsnittet kan du også høre fra 'Malik', som er ved at blive optaget i netværket. Vi spørger: Hvad kan Sverige gøre for at stoppe den voldelige ungdomskultur, der er rullet ind over landet?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En bølge af kriminalitet har ændret det Sverige, vi troede, vi kendte. Politiken har i tre år haft en helt særlig kontakt til et bevæbnet ungdomsmiljø, der fortæller om et liv med knive, pistoler, stoffer og lejemord.

19-årige 'Yusuf' er en af de ældre, som har unge til at arbejde for sig. De sælger stoffer, og sammen deler de et våbenlager ude i skoven. Men 'Yusuf' har også begået voldelige overfald, som han har filmet og delt med vennerne. De kaldes for tæskevideoer, og dem kan du høre mere om i andet afsnit, hvor vi også fortæller om den brutale krig mellem nogle af Sveriges største rapstjerner.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En bølge af kriminalitet har ændret det Sverige, vi troede, vi kendte. Politiken har i tre år haft en helt særlig kontakt til et bevæbnet ungdomsmiljø, der fortæller om et liv med knive, pistoler, stoffer og lejemord.

I første afsnit kan du høre fra de to 14-årige svenske drenge 'Liam' og 'Oliver', som både sælger stoffer, lavet bombesprængninger, har deres eget våbenlager – og som ikke afviser at begå drab, hvis bare prisen er den rigtige. Du kommer også med ind på de svenske skoler, hvor bander og kriminelle netværk nu flere steder sætter dagsordenen med salg af stoffer og rekruttering af nye medlemmer.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da vi sidst slap Valdimir Putin, havde han netop sendt sine tropper ind over grænsen til Ukraine. Krigen har han endnu ikke vundet, men han sidder stadig i Kreml efter 25 år i spidsen for de rystende rester af det gamle Sovjetimperium. Men nu gælder det ikke længere bare om at købe russerne med økonomisk fremgang for selv at bevare magten. Nu er hans blik rettet mod fremtiden og den drøm, han har haft lige siden Murens fald.

Derfor er han nu i gang med at skabe en ny generation af kampklare patrioter, der går mindre op i deres egen levestandard end i at gøre Rusland stort igen. Med i studiet er international kommentator på Politiken, Michael Jarlner.

See omnystudio.com/listener for privacy information.