Bogfolk

De ville ikke sættes i bås, men leve frit med de partnere, de havde lyst til. De skrev om sex uden for ægteskabet, om fremprovokerede aborter og retten til egen krop, om liderlighed, udlængsel og ambitioner. De nægtede at leve op til mandssamfundets forventninger til kvinden som hjemmegående familiemenneske.

I denne uges ’Bogfolk’ fortæller litteraturhistoriker Sara Alfort om dem. Hendes nye bog ’Damer der fik nok’ handler om, hvad hun omtaler som en flok »skamløse, umættelige, larmende og længselsfulde kvinder«.

Det er både kendte og glemte kvinder som Thit Jensen, Cora Sandel, Tove Jansson, Karen Blixen, Agneta von Krusenstjerna, Ester Nagel, Ulla Bjerne, Hulda Lütken, Karen Aabye m.fl. I alt 12 kvindelige forfattere fra Norden, som solgte masser af bøger, havde et kæmpe publikum og fik stor opmærksomhed, men alligevel stod i skyggen af deres mandlige kolleger. ’Damer der fik nok’ handler om tiden fra 1915 til 1960 og er en opfølger til ’Damer der var for meget’, som beskrev en gruppe kvinder fra det moderne gennembruds tid.

»Natten til den 7. januar 2018 tager min mormor og morfar en overdosis morfin og sovepiller. Derefter går de ud i nattefrosten og sætter sig ved siden af hinanden i deres liggestole på terrassen. Næste morgen er det høj sol og koldt, og jeg skutter mig, mens jeg går tur med barnevognen. Jeg tænker på, om det er nu, min mormor og morfar dør, eller om de er døde. Jeg har på fornemmelsen, at de har gjort det i nat«.

Sådan begynder Liv Helms autobiografiske debutroman ’Med hjertet i hånden’. Med afsæt i bedsteforældrenes kærlighedsselvmord i 2018 begynder Liv at tænkte på sine egne kærlighedsforbindelser. Hun begynder at skrive, skrive om svigt om overgreb og om hvor umulig og nødvendig kærligheden er. Rystelserne sætter sig blandt andet i hendes eget parforhold. Men sandheden må og skal afdækkes. Og det bliver den. 

I dagens ’Bogfolk’ har Felix Thorsen Katzenelson besøg af Liv Helm, som udover at være forfatter også er kunstnerisk chef på Husets teater.

For Emmy Laura Pérez Fjalland, som gæster denne udgave af Bogfolk, er smukke, gamle ord, hun finder i almanakker og gamle botaniske bøger, vigtige. Hun er kulturgeograf og er aktuel med bogen ’almanak’, hvori hun skriver om at vandre i det danske landskab, men også om det sprog, vi bruger om naturen.

»Sprog og fortællinger ledsager vores tænkning om naturen. Det er den måde, vi forsøger at finde sprog for, hvor vi er i verden, hvordan vi er her, og hvem og hvad vi omgiver os med. Når jeg om tiden før foråret skriver om at have ’vårhunger’ er det et meget gammelt dansk ord, jeg bruger, mens ’solslurk’ er mit eget. Den argentinske biolog, Sandra Diaz, beskriver økosystemer som livets vævning og livets stof. Geografer kan lære meget af digterne. Jeg bevæger mig som kulturgeograf på tværs af alle mulige felter«, siger Fjalland.

Der er dømt læsekrise blandt nutidens børn og unge. Sådan var det ikke fra midten af 1700-tallet og hundrede år frem. Børn elskede at læse, og måske kan vi lære noget af dem. Det fremgår af bogen ’På sporet af Børn og Bøger’, som er skrevet af professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, Nina Christensen, og kulturhistoriker Charlotte Appel. Den afslører en stor, underbelyst læselyst hos de første danske børn, der kunne læse, og også dengang var børn glade for billeder.

Nina Christensen, der er gæst i denne udgave af ’Bogfolk’, fortæller blandt andet om et brev fra en dreng til en pige, hvori han skriver, at han sender en bog, han selv har lavet ud af såkaldte guldbilleder, som han har klistret ind i et lille hæfte, og om læsende børn, der også dengang selv ville bestemme, hvad de kastede sig over.

Harald Voetmann gæster Bogfolk i anledning af, at han i denne uge modtog Frit Flet-prisen på 50.000 kroner, som Politikens litteraturredaktion hvert år uddeler til en væsentlig stemme i dansk litteratur. Hans forfatterskab er blevet karakteriseret som både ulækkert, grotesk, pessimistisk, utrolig morsomt - og sublimt. 

Du kan også høre talen til Voetmann og hans egen meget morsomme takketale, hvori han lover fremover at »flette mere frit«.

Harald Voetmann gæster Bogfolk i anledning af, at han i denne uge modtog Frit Flet-prisen på 50.000 kroner, som Politikens litteraturredaktion hvert år uddeler til en væsentlig stemme i dansk litteratur. Hans forfatterskab er blevet karakteriseret som både ulækkert, grotesk, pessimistisk, utrolig morsomt - og sublimt. 

Du kan også høre talen til Voetmann og hans egen meget morsomme takketale, hvori han lover fremover at »flette mere frit«.

Frederik V, som levede fra 1723 til 1766, var alkoholiker og en horebuk, der piskede prostituerede. Sådan lyder det hårde eftermæle, som Frederik, der blev konge allerede som 20 årig, har fået af eftertiden. 

Og så er der det med slaverne. Frederik V er den eneste konge i Danmark, som har været slaveejer, men det var relativt upåagtet, indtil busten af ham i 2020 blev smidt i Københavns Havn som led i en happening, der skulle markere, at slaveøkonomien i Danmark netop tog fart i hans regeringstid. 

Historiker Søren Mentz tegner i biografien ’Frederik 5. Den elskværdige europæer’ et nyt billede af kongen, der også var en elskværdig, empatisk og lyttende monark.

Mentz er gæst i Bogfolk.

Frederik V, som levede fra 1723 til 1766, var alkoholiker og en horebuk, der piskede prostituerede. Sådan lyder det hårde eftermæle, som Frederik, der blev konge allerede som 20 årig, har fået af eftertiden. 

Og så er der det med slaverne. Frederik V er den eneste konge i Danmark, som har været slaveejer, men det var relativt upåagtet, indtil busten af ham i 2020 blev smidt i Københavns Havn som led i en happening, der skulle markere, at slaveøkonomien i Danmark netop tog fart i hans regeringstid. 

Historiker Søren Mentz tegner i biografien ’Frederik 5. Den elskværdige europæer’ et nyt billede af kongen, der også var en elskværdig, empatisk og lyttende monark.

Mentz er gæst i Bogfolk.

I denne udgave af ’Bogfolk’ har vi besøg af Inger Christine Løwe og Sidsel Ana Welden. De er aktuelle med ’Kort over hende’, som rummer tretten fortællinger om kvinder, der er blevet glemt, men fortjener at blive trukket frem i lyset.

En af dem, de fortæller om, er malerne Johannes Larsens og Christine Swanes søster, Marie Larsen. Hun uddannede sig til husmor og var til afgørende hjælp for sine kunstneriske søskende, fordi hun tog sig af alt det praktiske. En anden skæbne, der portrætteres i bogen, er Karoline Ebbesen, som døde i 1936. Hun var tekstilkunstner og patient på Skt. Hans i mere end 50 år. Her kaldte hun sig først og fremmest Dronning Abild. 

Camilla Mehlsen, som er gæst i ’Bogfolk’ i denne uge, er mor til en dreng, som blev født få uger efter, at den første iPhone blev lanceret, og en pige, der netop havde lært at kravle, da den første iPad kom på markedet. 

Med bogen ’Opmærksomhedstyveriet’ blæser hun til kamp mod de sociale mediers konsekvenser for vores liv og mener, at man som forælder befinder sig i en decideret modstandskamp på sine børns vegne.

Bogen handler om, hvordan børn er blevet til forsøgskaniner i et tech-eksperiment. Forældrene er oppe mod knapper og algoritmer, der er skabt til at fastholde deres børn. Camilla Mehlsen kalder den virkelighed for dystopisk.