De ville ikke sættes i bås, men leve frit med de partnere, de havde lyst til. De skrev om sex uden for ægteskabet, om fremprovokerede aborter og retten til egen krop, om liderlighed, udlængsel og ambitioner. De nægtede at leve op til mandssamfundets forventninger til kvinden som hjemmegående familiemenneske.

I denne uges ’Bogfolk’ fortæller litteraturhistoriker Sara Alfort om dem. Hendes nye bog ’Damer der fik nok’ handler om, hvad hun omtaler som en flok »skamløse, umættelige, larmende og længselsfulde kvinder«.

Det er både kendte og glemte kvinder som Thit Jensen, Cora Sandel, Tove Jansson, Karen Blixen, Agneta von Krusenstjerna, Ester Nagel, Ulla Bjerne, Hulda Lütken, Karen Aabye m.fl. I alt 12 kvindelige forfattere fra Norden, som solgte masser af bøger, havde et kæmpe publikum og fik stor opmærksomhed, men alligevel stod i skyggen af deres mandlige kolleger. ’Damer der fik nok’ handler om tiden fra 1915 til 1960 og er en opfølger til ’Damer der var for meget’, som beskrev en gruppe kvinder fra det moderne gennembruds tid.

For Emmy Laura Pérez Fjalland, som gæster denne udgave af Bogfolk, er smukke, gamle ord, hun finder i almanakker og gamle botaniske bøger, vigtige. Hun er kulturgeograf og er aktuel med bogen ’almanak’, hvori hun skriver om at vandre i det danske landskab, men også om det sprog, vi bruger om naturen.

»Sprog og fortællinger ledsager vores tænkning om naturen. Det er den måde, vi forsøger at finde sprog for, hvor vi er i verden, hvordan vi er her, og hvem og hvad vi omgiver os med. Når jeg om tiden før foråret skriver om at have ’vårhunger’ er det et meget gammelt dansk ord, jeg bruger, mens ’solslurk’ er mit eget. Den argentinske biolog, Sandra Diaz, beskriver økosystemer som livets vævning og livets stof. Geografer kan lære meget af digterne. Jeg bevæger mig som kulturgeograf på tværs af alle mulige felter«, siger Fjalland.

Der er dømt læsekrise blandt nutidens børn og unge. Sådan var det ikke fra midten af 1700-tallet og hundrede år frem. Børn elskede at læse, og måske kan vi lære noget af dem. Det fremgår af bogen ’På sporet af Børn og Bøger’, som er skrevet af professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, Nina Christensen, og kulturhistoriker Charlotte Appel. Den afslører en stor, underbelyst læselyst hos de første danske børn, der kunne læse, og også dengang var børn glade for billeder.

Nina Christensen, der er gæst i denne udgave af ’Bogfolk’, fortæller blandt andet om et brev fra en dreng til en pige, hvori han skriver, at han sender en bog, han selv har lavet ud af såkaldte guldbilleder, som han har klistret ind i et lille hæfte, og om læsende børn, der også dengang selv ville bestemme, hvad de kastede sig over.

Harald Voetmann gæster Bogfolk i anledning af, at han i denne uge modtog Frit Flet-prisen på 50.000 kroner, som Politikens litteraturredaktion hvert år uddeler til en væsentlig stemme i dansk litteratur. Hans forfatterskab er blevet karakteriseret som både ulækkert, grotesk, pessimistisk, utrolig morsomt - og sublimt. 

Du kan også høre talen til Voetmann og hans egen meget morsomme takketale, hvori han lover fremover at »flette mere frit«.

Harald Voetmann gæster Bogfolk i anledning af, at han i denne uge modtog Frit Flet-prisen på 50.000 kroner, som Politikens litteraturredaktion hvert år uddeler til en væsentlig stemme i dansk litteratur. Hans forfatterskab er blevet karakteriseret som både ulækkert, grotesk, pessimistisk, utrolig morsomt - og sublimt. 

Du kan også høre talen til Voetmann og hans egen meget morsomme takketale, hvori han lover fremover at »flette mere frit«.

Frederik V, som levede fra 1723 til 1766, var alkoholiker og en horebuk, der piskede prostituerede. Sådan lyder det hårde eftermæle, som Frederik, der blev konge allerede som 20 årig, har fået af eftertiden. 

Og så er der det med slaverne. Frederik V er den eneste konge i Danmark, som har været slaveejer, men det var relativt upåagtet, indtil busten af ham i 2020 blev smidt i Københavns Havn som led i en happening, der skulle markere, at slaveøkonomien i Danmark netop tog fart i hans regeringstid. 

Historiker Søren Mentz tegner i biografien ’Frederik 5. Den elskværdige europæer’ et nyt billede af kongen, der også var en elskværdig, empatisk og lyttende monark.

Mentz er gæst i Bogfolk.

Frederik V, som levede fra 1723 til 1766, var alkoholiker og en horebuk, der piskede prostituerede. Sådan lyder det hårde eftermæle, som Frederik, der blev konge allerede som 20 årig, har fået af eftertiden. 

Og så er der det med slaverne. Frederik V er den eneste konge i Danmark, som har været slaveejer, men det var relativt upåagtet, indtil busten af ham i 2020 blev smidt i Københavns Havn som led i en happening, der skulle markere, at slaveøkonomien i Danmark netop tog fart i hans regeringstid. 

Historiker Søren Mentz tegner i biografien ’Frederik 5. Den elskværdige europæer’ et nyt billede af kongen, der også var en elskværdig, empatisk og lyttende monark.

Mentz er gæst i Bogfolk.

Camilla Mehlsen, som er gæst i ’Bogfolk’ i denne uge, er mor til en dreng, som blev født få uger efter, at den første iPhone blev lanceret, og en pige, der netop havde lært at kravle, da den første iPad kom på markedet. 

Med bogen ’Opmærksomhedstyveriet’ blæser hun til kamp mod de sociale mediers konsekvenser for vores liv og mener, at man som forælder befinder sig i en decideret modstandskamp på sine børns vegne.

Bogen handler om, hvordan børn er blevet til forsøgskaniner i et tech-eksperiment. Forældrene er oppe mod knapper og algoritmer, der er skabt til at fastholde deres børn. Camilla Mehlsen kalder den virkelighed for dystopisk.

Kan angst være en gave? Det mener Markus Floris Christensen, som begrunder sit synspunkt med eksempler fra moderne skandinavisk litteratur. 

»Det er en lidt provokerende titel, men jeg savner en diskussion om angsterfaringen, for der ligger noget i den, som ikke kun er sygeligt. Der er et potentiale i angsten, som er af eksistentiel karakter. Det ser man tydeligt i litteraturen, hvor angst ofte danner udgangspunkt for den litterære skabelse«, siger Floris Christensen, der er ph. d. i litteratur og ansat ved universitetet i Flensborg.

I ’Angstens gave’ skriver han om angst, som han finder den beskrevet i tekster af bl.a. August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgård. Også hos Søren Ulrik Thomsen finder han vigtige perspektiver på angst.

Da Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik på Niels Bohr Instituttet, tilbragte seks måneder på Princeton University sidste år, drak hun hver morgen ’astro-kaffe’ med de andre rumforskere. 

En stor del af tiden talte de om de billeder, som James Webb Rumteleskopet sender hjem. Det blev sendt af sted i december 2021, og dets billeder af det tidlige univers, begyndte at komme strømmende fra teleskopet som er verdens dyreste og mest avancerede videnskabelige instrument midt i 2022.

Anja C. Andersen gæstede Bogfolk i anledning af hendes bog ’Det gådefulde univers’, som rummer fantastiske nye fotos af det dybe univers. Hun glæder sig vildt over teleskopets formåen:

»Vi har en fest! Der er ikke nogen astronom, der har sovet siden 12. juli sidste år. For da James Webb-rumteleskopet først gik i gang med at observere, væltede det ned med data i en utrolig hurtigere strøm, og billederne, vi får, er super skarpe«, siger hun.