Direktør Jeppe Christensen vil have erhvervsfolk til at læse bøger. Derfor indrykkede han en helsidesannonce i Politiken, hvor i han argumenterer for den fysiske bogs nødvendighed.

»Vi kan ikke bare overlade det til det akademiske, intellektuelle miljø at slå et slag for bogen. Dertil er alt for meget på spil«, skriver Jeppe Christiansen, der er administrerende direktør i den uafhængige investeringsvirksomhed Maj Invest.

Jeppe Christiansen er ugens gæst i Bogfolk.

Fuck mænd’ er Asta Olivia Nordenhofs motto i romanen ’Djævlebogen’, som rummer en historie om en kvinde, der arbejder på bordellet Velvet de Luxe. Mottoet, der kan læses i romanens forord, kan forstås på flere måder, og det kom vi ind på, da Nordenhof gæstede Pressen ved et Bogfolk Live-arrangement. 

Sognepræst Pia Søltoft mener, at kirken har en vigtig rolle at spille i miljø- og klimakampen. Den skal sørge for, at vi ikke mister modet.

Hun er sognepræst i Christians Kirke på Christianshavn og Esajas Kirke på Østerbro og opdraget af en enlig mor på Nørrebro, som ikke var religiøs. 

Og så er hun med i samtalebogen ’Det er magisk, at vi er her’, som også astrofysiker Anja C. Andersen og biolog Anders Kofoed deltager i. Her diskuterer de blandt andet forskellen mellem tro og videnskab og forsøger at besvare spørgsmålene: Hvordan blev verden og livet på jorden skabt? Hvad er liv egentlig? Og er der en mening med det hele? 

Pia Søltoft er overbevist om, at alle mennesker er født med et religiøst instinkt, at vi mennesker hele tiden spørger efter mening. Vi har grundlæggende en længsel efter at få besvaret nogle store spørgsmål, som der ikke er et objektivt svar på, mener hun.

»Det religiøse instinkt får os til hele tiden at spørge ud over os selv, og når jeg betoner det, så er det fordi, hvis vi holder op med at tro, så fortvivler vi. Fortvivler i betydningen, at vi opgiver at søge efter en mening, og så opgiver vi tanken om, at livet har en godhed, som kan holde os oppe. Tvivl er en naturlig del af troen, som Martin Luther har betonet det igen og igen. Tro er ikke sådan en skråsikker tanke om, at nu ved vi, hvad den her høje kristendom går ud på, men at man hele tiden kan blive i tvivl om, hvorvidt der findes en godhed«.

Karoline Stjernfelts to første album i trilogien ’I morgen bliver bedre’ om det mest berømte trekantsdrama i Danmarkshistorien er fulde af kroppe. Tynde, tykke, splejsede, muskuløse, slappe og spændstige. Historien udspiller sig tilbage i begyndelsen af 1770’erne, hvor kongens livlæge, Johan Friedrich von Struensee, lå i med dronning Caroline Mathilde. 

I dette afsnit af ‘Bogfolk’ fortæller Karoline Stjernfelt, hvordan hun tegner liv frem i flere hundrede år gamle karakterer, og hvordan hun bruger kroppene i sin tegneserie til at udtrykke vigtige pointer. Og så reflekterer hun over, hvordan vores tids kropsfiksering påvirker hende:

»Det ville have været et stort pres at have haft Instagram i en meget yngre alder. Til gengæld ville jeg også have mødt nogle spejlinger af mennesker, jeg ikke kunne komme til at se, da jeg var meget yngre. For eksempel queerpersoner og folk med meget anderledes kroppe end mainstream-kroppe«.

Igennem det forløbne år har Politikens anmeldere læst sig igennem stakkevis af bøger, og nu er de omsider nået til en elsket disciplin i litteraturdækningen, nemlig deres sommeranbefalinger.

Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og redaktør af Bøger Lise Garsdal har samlet anbefalingerne i denne udgave af Bogfolk, og det er ikke småting, de skal igennem.

De taler om romersk poesi. Stille eksistenser i Armenien. Psyke og psykoser. Racisme i historisk belysning. Råddenskaben i en borgerlig familie. Stramme vielsesringe. Hurtige lokomotiver. En svinsk dagbog. Norsk okkultisme. Kvinden der forlod mand og børn. Kvinden, der arvede en hund. Sorgen over at miste et barn. Og Christiansborg-politik præget af både magtbegær og afmægtighed.

Iben Albinus har talt med den virkelige verdens agenter - den tyske efterretningstjeneste BND og med FE og PET i Danmark for at gøre sin nye spændingsroman, ’Den danske agent’, der handler om et muligt terrorangreb i Danmark, så realistisk som muligt.

I romanen er undercover-agent i Forsvarets Efterretningstjeneste Sigrid Melin, der optrådte første gang i Albinus’ debut ’Damaskus’, igen på færde, og denne gang med afsæt i korruptionens og voldens Beirut og i det mudrede forhold til sin far.

I Bogfolk fortæller Iben Albinus blandt meget andet Jes Stein Pedersen, at arbejdet med de fiktive personers følelser har lært hende meget om sig selv. 

»Ligesom Sigrid bliver, er jeg også blevet mere rå. Jeg har lært, at jeg ikke behøver at være en pleaser«, siger hun.

Tove Ditlevsens stemme bliver ved med at erobre opmærksomheden. Hendes romaner og digte udkommer i nye oplag, de svar, hun i sin tid gav læserne som brevkasseredaktør, findes også i bogform, og i bogen ’Jeg holder skam kæft med meget’ kan man nu læse mere end tres interview, som hun gav til datidens aviser.

Nynne Oldenburg har redigeret interviewene, og Frederikke Lett har udgivet bogen og i ’Bogfolk’ fortæller de om deres eget forhold til Ditlevsens bøger og om passager i de gamle interview, de bedst kan lide. I dem møder man både den unge Ditlevsen og den ældre. Det første er fra 1940, det sidste fra 1976, året hvor hun begik selvmord.

Kim Larsen blev anbragt i verden af forsynet. Han var guddommeligt udvalgt og fik tildelt den ophøjede mission at bringe andre mennesker i berøring med livskraft.

Det kan man læse i sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsens nye bog ’Livskraft’, hvori hun fortæller om, hvordan Grundtvig og Kim Larsen, den ene mands ord, den anden mand stemme i hendes eget liv har åbnet døren ind til noget afgørende og givet styrke. Også i forbindelse med selvmordstanker.

Der kommer hele tiden nye bøger, mange af dem lyder interessante, men hvilke skal du kaste dig over i din sommerferie? Det tænker mange nok over lige nu, og og det forstår man jo godt, for netop sommerferien giver nogle særlige muligheder for lystlæsning – både af omfangsrige bøger og hele forfatterskaber.

Ugens ’Bogfolk’ giver 15 sommeranbefalinger af bøger, som programmets gæster giver varme ord med på vejen. Gæsterne er Dan Gildin Kragelund, som er chef for Politikens Boghal og Arnold Busck, og bogredaktør Lise Garsdal.

Marie Grubbe, adelskvinden, der vakte skandale på grund af utroskab og skilsmisse for 350 år siden, bliver ved med at fascinere. Et hav af danske forfattere har ladet sig inspirere af hendes styrke, mod og seksualitet. De så hende som en god historie, som der kunne digtes videre på og det er der blevet. Grubbe lever videre i vores fælles bevidsthed både i epistler, eventyr, skuespil og romaner. Billedet af hende veksler gennem tiden.

Den første var Ludvig Holberg, som opsøgte hende, da hun boede på Møn og de to dramatiske skilsmisser i hendes liv – den ene fra en kongesøn – for længst var overstået. Derefter fulgte Steen Steensen Blicher, H. C. Andersen, I. P. Jacobsen og i nyere tid Ulla Ryum, Juliane Preisler og Lone Hørslev.

Historiker Dan H. Andersen udgav i 2006 ’Marie Grubbe - en biografi’, som nu er kommet i en ny, opdateret udgave. I Bogfolk fortæller han om den med datidens øjne formastelige kvinde, som tillod sig at leve på en måde, som kvinder først kunne leve på i vor tid.