Bogfolk

I Haruki Murakamis fortællinger kan alt ske. En mand kan blive beordret til at finde et bestemt får i en anden del af Japan eller et klædeskab giver adgang til den underjordiske verden. Murakamis univers er som mystiske portaler til nært beslægtede verdener, men består også af katte, jazz og særligt mænd, der leder efter kvinder.

Det er Mette Holm, som igennem tiden er blevet Murakamis danske oversætter, der er ugens gæst i Bogfolk. Hun fortæller om det magiske univers, om hvordan han fortryller selv dagligdagen, og hvordan det er at tage til Japan for at tilbringe tid med forfatteren selv.  

Den japanske forfatters litterære univers er blevet beskrevet som mystisk, surrealistisk og filosofisk med en 'kafkask' behandling af temaerne som fremmedgørelse og ensomhed. Lyt med på dagens afsnit og få en tur igennem portalen ind i denne betagende verden. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan begyndte antisemitismen i Europa? Hvilke dramatiske konsekvenser fik den?

Det fortæller to vellykkede danske romaner om på hver sin måde. Den ene foregår i miljøet omkring et kloster i 1100-tallets England. Den anden i en KZ-lejr, hvor der udføres sjælsrystende forsøg på levende jøder under Anden Verdenskrig.

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med forfatterne Harald Voetmann, som har skrevet ’Lysmesse’ om klosteret i middelalderen og Simon Pasternak, der har skrevet ’Hemmelighedsbærer’ om nazismens grufulde eksperimenter.

Tilsammen to romaner, der på fremragende vis stiller skarpt på fortællingers magt – og konsekvenser.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

På årets Bogforum talte litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med tre danske forfattere, som alle er aktuelle med nye bøger. Men det var andres bøger, han talte med dem om. Bøgerne de ville ønske, at de selvthavde skrevet. 

De tre forfattere er Sara Alfort, som har specialiseret sig i bøger om oversete kvinder i historien.

Jesper Stein, som er kendt for krimiserien om Axel Steen og sine personlige romaner om alkoholisme og om at være alenefar.

Og Iben Mondrup, som har skrevet med skånselsløs ærlighed om familie, oprindelse og tilknytning.

Det blev til en samtale med fokus på kvaliteterne i Agnes Henningsen, Kerstin Ekman og Per Hultbergs bedste bøger, men også om andre forfattere.

Og så på det store spørgsmål: Hvornår kan man overhovedet sige, at en bog er god? 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Litteraturformidler Lea Fløe Christensen mener, vi befinder os midt i en læserrevoulution.Igennem sit arbejde på Krogerup højskole, i litteraturbaren Brøg i København og som underviser for bibliotekarer har hun mødt mange, der er gået i stå med læsningen. Ofte fordi de læser det, man bør læse i stedet for det, de egentlig har lyst til.»Du skulle vide, hvor mange voksne mennesker, der står og undskylder deres læsesmag«, siger hun i Bogfolk:»Det er rystende! Og jeg synes, det er så ærgerligt«, fortæller hun i Bogfolk.Men det vil hun gøre op med.I bogen ’En mand med en ged på side 251’ fortæller hun om læsermøder gennem årene og giver gode råd.Og hvis man den type læser, som bestemt ikke har lyst til at få lektier for, men bare gerne vil læse en god bog, så er der opmuntring af hente hos Fløe Christensen.»Vi skal sætte fokus på læseren i stedet for bogen. Fordi jeg tror vitterligt på, at hvis vi gør det, er der flere, der får et læseliv, de er glade for«, siger Lea Fløe Christensen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis der er noget stort set alle, jeg kender, siger de har behov for, er det fordybelse. Mange af dem har lyst til at fordybe sig i en bog, lade sig opsluge, forsvinde, være i flow i læsningens dybhav.

Det oplevede jeg senest, da jeg glemte at stå af toget, fordi jeg blev opslugt af Harald Voetmanns fremragende roman ’Lysmesse’.

At fordybelse er efterspurgt er ikke underligt, for alt er oppe i tempo i vore dage og i længden er det ikke nok at lade sig nære af alle de tilbud om hurtig underholdning, som det er så nemt at sige ja til. 

Præcis det har Kristiane Hauer, der er læseforsker ved Aarhus Universitet, skrevet en lille pamflet om, og derfor har jeg inviteret hende til en samtale i ’Bogfolk’. Pamfletten hedder ’Fordybelse’ og er del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet.

Den er fuld af kloge ord som filosoffer, psykologer og forfattere har sagt og skrevet om forskellige former for fordybelse. Fra stille kontemplation, til immersion i virtuelle verdener og flow.

Selv tager Hauser fra tid til anden på ’detox’ i et nonnekloster. Her finder hun fred og ro til at fordybe sig – og skrive.

Hauer citerer en forsker der skelner mellem at være ’hyper’ og ’dyb’ i måden at tænke på. I vores samtale fortæller Hauer, at mennesker måske engang var programmerede til at være ’hyper’, fordi det var nødvendigt for at overleve. Først efterhånden, som der opstod tryggere rammer, kunne man tillade sig den luksus at fordybe sig.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Var det CIA, der skød Kennedy? Var 11. september i virkeligheden et ’inside job’, og hvad er der egentlig med de der illuminatier?

Ugens gæst i Bogfolk er historiker, journalist og dokumentarist Ole Retsbo, hvis nye bog gennemgår historiens mest indflydelsesrige konspirationsteorier.

Retsbo fortæller bl.a. om de danske hekseafbrændinger i 1500-1600-tallet, som han mener er den mest udbredte konspirationsteori i Danmark gennem historien:

»Selvom vi ikke tænker det på den måde, var det en klassisk konspirationsteori. Store del af befolkningen var overbevist om, at hekse var i ledtog med Djævelen med det mål at undergrave kristendommen«, siger Retsbo. 

Den centrale ide i moderne konspirationsteorier er forestillingen om en hemmelig elite, der trækker i trådene. Den tanke har rødder i tiden omkring den franske revolution og det 1000 siders værk, den franske præst Augustine Barruel skrev i 1797. For Retsbo er Barruel den moderne konspirationsteoris stamfader. Tankerne fra det over 200 år gamle værk genfinder Retsbo i eftertidens utallige teorier om hemmelige selskabers forsøg på at tippe verdensherredømmet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Peter Øvig Knudsen, prisbelønnet forfatter og journalist, har skrevet en bog om, hvor godt det har været for ham at ryge pot gennem 45 år.

Det har hjulpet ham som forfatter og elsker. Både bøger og sex er blevet bedre af at ryge den tørrede cannabis. Samtidig mener han, at det bedste, man kan gøre med sit liv, er at lade være med at bruge rusmidler. Også legale som alkohol.

»Hele mit voksne liv har jeg haft stor glæde af at ryge pot«, skriver han i bogens første linje. »Men jeg har også mødt mennesker, som har ødelagt år af deres liv ved at gøre det samme. Mellem de to yderpoler er denne bog spændt op«, skriver han.

I ugens Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med Peter Øvig om, hvorfor han har skrevet en bog om et rusmiddel, som det er forbudt selv at dyrke.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Søren Ulrik Thomsen indtager en helt særlig plads i dansk litteratur.

Digteren og essayisten hyldes for sine digtes skønhed og eksistentielle vingefang og den sproglige og intellektuelle spændstighed i sine essays.

Nu har litteraten Neal Ashley Conrad, som har været hooked på Thomsen siden han debuterede med digtsamlingen ’City Slang’ i 1981, skrevet en hel encyklopædi om ham.

I den kan man for eksempel slå op under ord som begær, motorcykel, depression, kristendom, otteogtres og musik og læse Ashley Conrads kommentarer og perspektiveringer.

I denne uges udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og Neal Ashley Conrad om Søren Ulrik Thomsen både som digter, essayist og ’samfunds-ræssonør’, for Thomsen har gennem tiden ofte talt tiden i mod og beriget den offentlige samtale med anderledes indfaldsvinkler.

Søren Ulrik Thomsens mest folkelige digtsamling hedder ’Det værste og det bedste’. Ashley Conrad fortæller i samtalen om, hvordan konkrete digte hjalp ham, da han selv havde det værst i forbindelse med en stor personlig sorg.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Marco Damgaard var leder af Tingbjerg Skole i Husum i udkanten af København, da miraklet en dag var en realitet.

Udviklingen var vendt. Skolen med det dårlige ry, det faldende elevtal og de mange udfordringer, som havde med integration at gøre, var en succes. Nærområdets ressourcestærke unge valgte skolen til, og den plagede bydel er røget af regeringens ghettoliste.

Nu har Marco Damgaard, der siden januar i år har været socialdemokratisk borgmester i Herlev, skrevet bogen ’Miraklet i Tingbjerg’ om, hvad der vendte udviklingen, som gør, at landets ministre stolt viser Tingbjerg frem til udenlandske besøgende som eksempel på, hvad en målrettet indsats for at bryde de dårlige cirkler, kan skabe.

Den taler han om med Jes Stein Pedersen i ugens ’Bogfolk’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne uges Bogfolk handler om et emne, der fylder mere end nogensinde før – følelser. Vi lever i en tid, hvor vi ikke bare skal tænke, handle og præstere, men også mærke efter. Følelserne er, som dagens gæst skriver, »kommet ud af skabet« – og de har fået en central plads i alt fra vores nære relationer til politik, ledelse og i den offentlige debat.

Dagens gæst er Lene Tanggaard, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, medlem af Trivselskommissionen og tidligere rektor for Designskolen i Kolding. Hun er aktuel med bogen 'Når følelserne tager magten', hvor hun undersøger, hvorfor vi i dag dyrker følelserne så intenst – og hvordan det kan være både en styrke og en udfordring.

I bogen peger Tanggaard på, at vi har fået en kultur, hvor »følelsesmæssig ekspressivitet er i høj kurs«, og hvor vi næsten forventes at præstere med vores følelser. Men hun advarer også mod, at vi risikerer at overgøre dem – at vi gør børn og voksne en bjørnetjeneste, hvis vi konstant beder dem mærke efter, hvordan de har det. Hvordan kan vi – som Lene Tanggaard formulerer det – tage følelserne alvorligt uden at overgøre dem? Det handler denne udgave af Bogfolk om.

See omnystudio.com/listener for privacy information.