Hvis der er noget stort set alle, jeg kender, siger de har behov for, er det fordybelse. Mange af dem har lyst til at fordybe sig i en bog, lade sig opsluge, forsvinde, være i flow i læsningens dybhav.

Det oplevede jeg senest, da jeg glemte at stå af toget, fordi jeg blev opslugt af Harald Voetmanns fremragende roman ’Lysmesse’.

At fordybelse er efterspurgt er ikke underligt, for alt er oppe i tempo i vore dage og i længden er det ikke nok at lade sig nære af alle de tilbud om hurtig underholdning, som det er så nemt at sige ja til. 

Præcis det har Kristiane Hauer, der er læseforsker ved Aarhus Universitet, skrevet en lille pamflet om, og derfor har jeg inviteret hende til en samtale i ’Bogfolk’. Pamfletten hedder ’Fordybelse’ og er del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet.

Den er fuld af kloge ord som filosoffer, psykologer og forfattere har sagt og skrevet om forskellige former for fordybelse. Fra stille kontemplation, til immersion i virtuelle verdener og flow.

Selv tager Hauser fra tid til anden på ’detox’ i et nonnekloster. Her finder hun fred og ro til at fordybe sig – og skrive.

Hauer citerer en forsker der skelner mellem at være ’hyper’ og ’dyb’ i måden at tænke på. I vores samtale fortæller Hauer, at mennesker måske engang var programmerede til at være ’hyper’, fordi det var nødvendigt for at overleve. Først efterhånden, som der opstod tryggere rammer, kunne man tillade sig den luksus at fordybe sig.

See omnystudio.com/listener for privacy information.