"Man skal tage sit liv alvorligt. I stedet for ikke at bruge hele livet på at tale om det, man gerne vil, så rent faktisk forsøge at gøre noget for, at det kan manifestere sig." 

Kim Bildsøe Lassen er ikke bare et af Danmarks mest kendte tv-ansigter, han er også fra en tid, hvor man kunne blive journalist uden at have en journalistuddannelse. Ved flid, talent og hårdt arbejde har han gjort sig umage og gået efter det, han gerne ville. Det har jeg stor respekt for. 

Han er nok mest kendt som ankermand på DRs TV-Avisen, og for nuværende dækker han verdens konflikter tæt i programmet 'Krigens døgn'. I sin lange karriere har Kim blandt andet arbejdet som journalist på Månedsbladet Press, TV 2 Nyhederne og Dagbladet Information, hvor han var udsendt som korrespondent i Mellemøsten.

Jeg synes, at Kim er en af de store journalistiske fyrtårne, vi har herhjemme. Det var berigende at tale med ham denne morgen på Restaurant Møntergade. 

God fornøjelse med episoden.

 Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
 Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Jeg ville give dette råd til yngre generationer: bevar roen indadtil og kæmp udadtil." - Tom Jensen

Tom Jensen er ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende. Han er født i Thisted og udgået fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1990. Igennem hans karriere har han været på Vejle Amts Folkeblad 1990-94 og i Washington DC, USA, fra 1994-95. Sidst i 90'erne blev han redaktionssekretær på Berlingske, hvorefter han fra 2001-07 var udlandsredaktør. I 2007 blev han udnævnt til chefredaktør for da i 2015 at blive ansvarshavende.
 
 I henhold til Toms professionelle virke vil jeg overlade ordet til tidligere chefredaktør på Berlingske, Jens Grund: "På mange måder er Tom legemliggørelsen af den moderne borgerlighed. En værdikriger (men aldrig uforsonlig) med klare borgerlige værdier, der altid sætter den personlige frihed over systemet. Aldrig skinger i tonen, altid fordomsfri, uformel, selvironisk - og altid med en ubøjelig tro på fremtiden i en globaliseret verden."
 
Skal jeg kort berøre det personlige, synes jeg blot, at det er værd at nævne, at jeg havde en yderst behagelig samtale med Tom på Restaurant Møntergade. Inden interviewet havde jeg ikke været i stand til at finde det store baggrundsmateriale på hans privatperson, men han gjorde alle de fordomme, man eventuelt kunne have om en chefredaktør til skamme. Han var ydmyg og generøs både med sig selv og med den fordomsfrihed, som Jens Grund også nævner i tekststykket ovenfor. Jeg synes navnlig godt om den del af samtalen, hvor vi talte om Toms forhold til musik. Det var helt tydeligt, at en umiddelbar glæde strålede ud af ham, da samtalen faldt herpå, og han nævnte, hvordan han forsøger at tage musikkens poesi med ind i hans skrevne virke. Det er en ambition, jeg gerne vil påskønne. Det var berigende at tale med ham. 
 
 Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
 Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"For mit vedkommende var det helt afgørende, at jeg nåede, inden min far døde i 2006, at tale med ham om de skygger, min barndom kastede henover min opvækst. Det var svært. Det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort. At føre en samtale med min far om dengang, han drak, det er det længste tilløb, jeg nogensinde har taget. Det er den vigtigste samtale, jeg nogensinde har ført. 

Vi er alle fejlbarlige, og min far begik store fejl. Det vedstod han sig også, og jeg talte ikke med ham for at få nogen undskyldning. Det var blot for at se ham i øjnene som den far, jeg elskede, og den far, jeg ikke havde i lange perioder. Det gjorde, at jeg forligede mig med min far. Han er en del af mig på en god måde. Der er ikke nogen, vi møder i livet, som kommer i rene former – gode eller dårlige. Vi er begge dele."

Christian Jensen er chefredaktør på Politiken. Han har tidligere været medlem af chefredaktionen på Berlingske og chefredaktør på dagbladet Information.

Han er uddannet journalist og arbejdede som undersøgende journalist på Berlingske, hvor han bl.a. var med til at afdække et hemmeligt retsopgør mod erhvervslivet - og A.P. Møller - efter besættelsen. Christian er i det hele taget brændende optaget af journalistikkens udvikling i en brydningstid. Han holder meget af klassisk litteratur, som han læser i sit hjem om morgenen inden arbejde, hvor han bor sammen med sine tre børn og hustru i Charlottenlund.

Jeg har talt med mange mennesker i kraft af podcasten, men jeg har sjældent mærket den oprigtighed, som jeg følte i samtalen med Christian. Den har sat sig i mig, og det er de færrste førstegangsmøder med et andet menneske, der gør det. Det er et af de øjeblikke med podcasten, jeg er virkelig glad for.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Jeg tror, at jeg altid vil have en stor grad af ensomhed hos mig. En del af mig vil altid være bange for, at der ingen er. Grundlæggende tror jeg, at jeg har stået så grotesk alene, at den følelse ikke fortager sig. Grundfølelsen af, at der ingen er, og jeg kun har mig selv. Jeg kan skubbe den fra mig, når der er mennesker omkring mig, men følelsen er der endnu." 

Leonora Christina Skov er forfatter, og som en journalistkollega forleden sagde til mig, så er forfattere de mennesker, der er mest interessante at tale med, fordi de bruger hele livet på at tænke. Det har hun evig ret i. 

Med sine seneste værker ”Den, der lever stille” og ”Hvis vi ikke taler om det” har Leonora taget hul på sin egen historie om at springe ud som lesbisk og om at blive forfatter.

De to bøger udforsker på både smukke og udfordrende måder hendes oplevelser fra barndom, opvækst og voksenliv. De kaster lys over hendes personlige rejse, der omfatter hendes accept med sin lesbisk identitet og den fascinerende livsrejse, der har formet hende til den kvinde og forfatter, hun er i dag.

Allerede som 7-årig erkendte Leonora Christina Skov, at hendes skæbne var at blive forfatter, og denne drøm forfulgte hende gennem hele hendes skoletid. 
I 'Der er ingen ende på Paris' skriver Hemingway, at det eneste en forfatter skal gøre er at skrive én sand sætning. Det gør Leonora om nogen. Hun skriver sandt. Hun skriver der, hvor der er noget på spil, noget på hjerte.

Det var en fornøjelse at tale med hende. 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

»Jeg kan godt mærke på det her tidspunkt i livet, at man skal prøve at undgå den totale ensomhed. Man vil gerne have en forklarende eller en trøstende tilstedeværelse. Jeg har svært ved at sætte andre ord på det, men det er i sidste ende en anråbelse om; kom dog til stede!« 

Dronning Louises Bro stod tydeligt frem, hvorfra vi sad, og jeg tænkte på, hvor tilfældigt det var, at vi skulle komme til at tale med hinanden netop denne dag. En af Leths grundpiller er ’tilfældets gaver’, og han fortalte, at det skyldes, at han bekender sig til, at tilfældet spiller en stor rolle i det kreative liv. Det er en af de ting, der har været et livsprincip for ham. Han kan godt lide, at det uventede indtræder. At se hvad der sker – uden at vide det på forhånd.

I løbet af vores samtale stod det klart for mig, hvordan han aktivt har holdt fast i de ting, der har bevæget ham, og som han har holdt af. Musikken, jazzen, cykelsporten, antropologien, heltene, filmkunsten og digtene. Jeg spurgte ham ind til det, og han betonede vigtigheden af at holde trådene i gang: 

»Det kan man godt sige som en afsluttende formaning; at det er vigtigt at holde fast. Det er vigtigt at være trofast over de ting og de mennesker, man godt kan lide. Man kan selvfølgelig godt opgive og gå videre, men jeg synes, at det er en dyd at holde fast. At fortsætte af et spor og se, hvor det fører hen.«

Fra bænken, hvor vi sad, kunne man ane solens genspejling i vandet. Den indgød en vitalitet og livskraft, som fik livet til at føles som om, at det kunne starte på ny. Jørgen Leth går. Han lever. Han er til stede. Han orienterer sig endnu i livet ved sin sanselighed og er nysgerrig på de ting, der omgiver ham. Det tror jeg, at vi andre kan lære noget af – også den dag, hvor Leth ikke længere er her til at fortælle mig om det på en bænk med udsigt udover Søerne.

God fornøjelse med afsnittet.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Kunst er som en forelskelse - man overgiver sig. Der er et gammelt, indiansk ordsprog, der siger noget i retning af: Kast dig ud fra et højt sted og tro på, at der vokser vinger ud, mens du falder. Det er et meget smukt billede på det.
Undervejs i den kunstneriske proces er du som et besat eller forelsket menneske. Du er i din fantasis vold og dit i motivs fangenskab, og det er ikke altid, du ved, hvad det ender med - det er det, jeg godt kan lide."

Behøver Jarl Friis-Mikkelsen nogen udpenslende introduktion? Det tror jeg umiddelbart ikke, og derfor vil jeg her blot stadfæste de biologiske markører: Han blev født den 1. december 1951 i Aarhus og er opvokset nord for København. I løbet af sin ungdom uddannede han sig til cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet anno 1978, men forfulgte aldrig denne akademia. Han blev derimod undertiden kendt som blandt andet TV-vært, skuespiller, filminstruktør og sanger. I midten af 90'erne blev han underholdningschef på DR efter at have boet nogle år i USA, Los Angeles, hvor han tog over for at starte forfra ovenpå den massive succes, han blandt andet havde haft med Walter & Carlo-filmene. Han er i de senere år begyndt at male mere frekvent, om end han egentlig har gjort det længe.

Jarl har om nogen bidraget til dansk kulturarv, showbizz og underholdning - også selvom han måtte være for ydmyg til at ville stadfæste det i denne samtale med mig. 

Jeg satte meget pris på vores samtale, og jeg vil sjældent glemme denne solbeskinnede sommermorgen på terrassen i hans bolig nord for København, hvor vi drak kaffe, nød tobakscigaretter og talte om noget af det, der er værd at hæfte sig ved i tilværelsen. Det var et sandt privilegium.

Én ting er jeg sikker på efter denne sommermorgen - Jarl Friis-Mikkelsen kan om nogen plukke roser, hvor ingen roser gror. 

God fornøjelse med afsnittet.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Vi har et meget lille antal sandkorn i vores timeglas. Det er en metafor, jeg tænker meget over. Hvor mange klip har vi i kortet, og forvalter vi dem rigtigt? Derfor vil jeg gerne bruge dem på meningsfyldte relationer, der består af mine nære venner og min familie."

Christiane Vejlø er fremtidsanalytiker og en af landets førende eksperter, når det gælder forholdet mellem mennesker og teknologi. 

Gennem ledende stillinger i tele- og mediebranchen har Vejlø siden 2001 haft særlig fokus på teknologisk innovation og etiske problemstillinger i det digitale rum. Hun har fungeret som rådgiver for flere regeringer, og hun er hyppig taler i dansk erhvervsliv og på konferencer i ind- og udland.  Vejlø har særligt fokus hvilken indflydelse kunstig intelligens har på mennesker, jobs og samfund. Emnet behandler hun i bogen Argumenter for Mennesker (2023), som vi også taler om i løbet af podcasten. 

God fornøjelse med dagens episode.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Man må ikke lade angst og frygt være hverken en karriere- eller livsvejleder. Angst er et vilkår ved menneskets tilværelse.  Den skal følge en som en mørk ven, der dukker op i ny og næ, men det er ikke den ven, der skal vejlede dig til, hvad du skal gøre med dit liv." - Lea Korsgaard

Lea Korsgaard er chefredaktør for netmediet Zetland og formand for Danmarks medie- og journalisthøjskole. Vi mødtes på Zetlands kontor, vis forretning efterhånden har mere end 40.000 betalende brugere og 50 ansatte. Der var masser af energi og liv at spore i kontorlandskabet den forårsdag, hvor vi talte sammen.

Lea blev født i 1979, er journalist og har læst sociologi ved The New School for Social Research i New York. Hun har været featureskribent på Politiken og Berlingske Tidende, og desuden er hun forfatter til "Ghita" (2011), en biografi om Ghita Nørby, og medforfatter til "Det Store Bogtyveri" (2005), der sammen med Stéphanie Surrugue indbragte hende De Berlingske Journalisters Pris.

Lea mener, at vi alle er forbundne, og hun tror ikke på, at der findes fællesskaber uden dyb forpligtelse. Det oplevede hun selv, da hun i sin tid voksede op på Gerlev Idræthøjskole og senest da hun boede på Krogerup Højskole sammen med sin mand og deres børn i kraft af mandens forstanderhverv. 

God fornøjelse med dagens episode. 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Kærligheden er, at det vokser. Indimellem  er der noget, der bliver sået, som ikke bliver til så meget, og undertiden er der andet, der sås, som vokser så højt, at fuglene kan bygge rede i dets grene. Hvorfor det er på den måde, kommer vi aldrig til at forstå på denne side af døden."  - Kathrine Lilleør

I Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendte vi eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner, jeg tror, at mange mennesker kan relatere sig til. 

Vi tog vores udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, som Kathrine bliver stillet som sognepræst. Hun åbnede op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende undervejs i vores samtale, hvilket jeg synes var meget berigende. 

Inspirationen til svarene finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv.  Kathrine er en kvinde med noget på hjerte, der formår at formidle dér, hvor sproget hører op. 

God fornøjelse med dagens episode. 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Man skal sætte sig ind i tingene. Der er ingen grund til at afvise noget på forhånd, fordi sådan var det ikke engang. Man må sætte sig ind i det og danne sig en mening, og der er meget, man umiddelbart ikke forstår, som man, når man begynder at forstå det, da giver det mening. Det er måden, synes jeg, man bør møde den nye tid på."

Ditlev Tamm (født 7. marts 1946) er en dansk forfatter og juraprofessor emeritus ved Københavns Universitet. I 2004 blev han Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Ved siden af sin forsknings- og forfattervirksomhed er Ditlev Tamm en flittig samfundsdebattør. Ditlev Tamm er erklæret konservativ og er blevet kaldt "produktiv, åbenmundet og en vidtfavnende livsnyder". Tamm offentliggjorde i en sen alder, at han er crossdresser, dvs. at han også ynder at gå i dametøj. Han mener, at Danmark er bagud, når det kommer til kønsdebatten. Som selverklæret konservativ mener han, at man har pligt til at følge med tiden, hvilket han uddyber her i podcasten. 

God fornøjelse med den! 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com