Forfatter Peter Øvig Knudsen jublede, da hans mor døde i 2016. Kort tid efter rammes han af selvsamme sygdom, som har plaget hans mor. Han kommer så langt ud, at han ser dæmoner, som han er overbevist om er hans mor, der vil hive ham med over på dødens side. Han er indlagt på den lukkede afdeling, da et mirakel rammer ham. Det får Peter Øvig Knudsen til at stille Sørine Gotfredsen spørgsmålet: Kan Gud genvække ens livskraft gennem elektrochokbehandling?

Der er højt humør i denne udgave af "Sørine & Livskraften" – live fra Bornholm. Kommende generaldirektør i DR Bjarne Corydon fortæller om et liv, hvor han altid har trivedes ved at være dér, hvor de store beslutninger skulle tages. Men jagten på magten har også haft konsekvenser for ham selv og familien. Som da han i tiden som finansminister havde små børn, men ikke kom hjem og spiste aftensmad mere end én gang om ugen i seks år. Corydon fortæller også om, hvordan han ville ønske, han havde været en mildere far, om det smukke ved Finansministeriet og om at stå i Bilka en sen hverdagsaften og blive overrumplet af følelsen af, at hans liv passede ham som en skræddersyet habit.

Da filosof og forretningsmand Morten Albæk oplevede stigende popularitet, begyndte han langsomt også at glide lidt væk fra sin kerne. Det resulterede i, at han fejlede, svigtede og sårede andre mennesker – noget, der har fyldt ham med sorg og skam. I dag øver han sig på at leve sit liv med et lyst og let sindelag i håb om, at hans børn vil arve det fra ham, når han en dag er død.

I samtalen taler de to også om hans opvækst som venneløst barn i Uggerby, og hvordan det, at universet er næsten 14 milliarder år gammelt, fylder Morten Albæk med mening.

Skuespiller Ulla Henningsen har i dele af sit liv kæmpet med at føle sig til rette i tilværelsen. Den erkendelse ramte hende, da hun var i tyverne, hvor hun en dag lå og kiggede op på stjernerne.

Her fik hun den sørgmodige fornemmelse, at hun var tættere forbundet med stjernerne end med mennesker på jorden.

Den erkendelse læner sig op ad Ulla Henningsens udfordringer med at skulle passe ind i forskellige roller i livet.

Hun har haft svært ved at skulle være kæreste, mor, menneske og kvinde.

Særligt udfordringerne med rollen som kvinde kan Sørine genkende, men begge har også fået en større ro med deres plads i tilværelsen, i takt med at de er blevet ældre.

Frank Hvam voksede op på en gård, hvor legekammerater var en sjældenhed. Han skulle være dyrlæge, men stik imod faderens budskab om, at han ikke var sjov, valgte han efter lang tids tøven at forfølge drømmen om at blive komiker. Det blev starten på en lang og ensom kamp.

I afsnittet genbesøger Sørine og Frank også den et-stjernede anmeldelse, som hun gav "Klovn"-filmen, og taler om, hvad der er vigtigt, hvis intet er for fint til at blive gjort til grin.

Til sidst i afsnittet fortæller Frank Hvam historien om, hvordan virkelighedens Frank Hvam havde en bizar oplevelse til sin fars urnenedsættelse, der mest af alt minder om en scene fra "Klovn".

Forfatter Eva Tind var et år gammel, da hun blev sat på en flyver fra Pusan i Sydkorea til Danmark, hvor resten af hendes liv har udspillet sig. Hun fortæller om de mange spørgsmål og refleksioner, hendes liv har været præget af, fordi myndighederne havde skåret båndet mellem hende og hendes ophav over. Og så fortæller hun, hvorfor sætningen "slægt skal følge slægters gang" i salmen Dejlig er jorden får hende til at græde.

Tidligere cykelrytter og politiker Brian Holm var et skrøbeligt og usikkert barn. Han gik til talepædagog, fik tæsk i skolen, og nederlag var en fast del af at gå til sport. Men midt i modgangen opdagede han, at han trods modstand og smerte var i stand til at klare sig igennem livet. Han brugte sit mindreværd og vreden som sin livskraft. Det gav ham en flot cykelkarriere, og lige siden har han brugt den drivkraft til at klare sig, når livet tester ham. Som da han var tæt på at dø af tarmkræft i 2004, eller da han blev anklaget - og senere frifundet - for blufærdighedskrænkelse af en mindreårig pige.

Skuespiller Peter Mygind mistede sin mor, Jytte Abildstrøm, på årets anden dag. Han var ved hendes side, da hun døde. I dagens afsnit forholder Mygind sig til et liv på jorden uden sin mor, og om hun lever videre, selvom hun er taget herfra. Han fortæller også om den ensomhed, han oplevede som barn. For mens moderen prædikede solidaritet og kærlighed på tv, sad han derhjemme og følte sig ensom. Noget, der kun blev forstærket, da forældrene sendte ham på drengekostskole i Schweiz og ikke ringede til ham den første måned. På kostskolen fandt han dog en indre styrke ved et simpelt trick, og det har han brugt lige siden.

Forsangeren i Blaue Blume, Jonas Schmidt, har hele livet kæmpet med sin følsomhed. Som barn led han af angst, hvilket udviklede sig til en depression, da han var i tyverne, og bandet stod over for deres store gennembrud. Siden har han dog ladet lyset og livskraften vinde over mørket i ham. Sammen med Sørine diskuterer han også, om det udelukkende er en god ting at være en “følsom dreng”, som Jonas synger det på bandets nyeste album.

Da kommunikationschef Anna Thygesen var 21 år, havde hun mistet begge sine forældre til selvmord. På trods af den ufattelige sorg, som tabet af forældrene medførte, var hun hurtigt til at tilgive dem begge. For deres opdragelse af hende og den store kærlighed, de altid havde givet hende, var det, der gav hende styrken til at klare sig igennem tabet af forældrene. På den måde gav forældrene hende en ballast så god, at hun kunne klare selv det, at de blev så syge, at de valgte livet fra. Siden har Anna Thygesen gjort det til sin livspligt at vise sine forældre, som begge havde et skrøbeligt sind, at de havde fået et stærkt barn, som var i stand til at leve livet på trods af deres valg. Derfor har hun heller aldrig selv været bange for, at hun skulle ende samme sted som dem.