Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok af true crime-formater, hvor virkelighedens kriminalsager får et journalistisk vrid og præsenteres med en indimellem gruopvækkende detaljeringsgrad. Nu bliver genren en regulær eksportvare. Det sker med dokumentarserien “Hestepigen fra Helvede”, som HBO nu udkommer med. Vi får journalisterne bag i studiet, når vi spørger, hvorfor udlandet er begyndt at interessere sig for danske drabssager.
Inden Bjarne Corydon har rundet sin første måned som generaldirektør i DR, har han allerede hyret assistance, nemlig konsulenter fra mastodonten Boston Consulting Group. De skal blandt hjælpe med at udtænke DRs nye strategi. Men hov, er det ikke lige netop det, Corydon får sine penge for? Vi tager diskussionen med en, der mener, at der går for meget og for dyr 'management consulting’ i den.
Og så spørger vi om medierne har forsømt at beskrive, hvem der stod bag den store Palæstina-demonstration, der blev afholdt i søndags - samt forsømt at fortælle, at der blev råbt “Death to IDF”. Vi tager en diskussion mellem B.T.s Joachim B. Olsen og chefredaktøren for Danmarks røde dagblad, Arbejderen.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Trine Maria Ilsøe
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Camilla Marie Nielsen, krimi-journalist
Christina Ehrenskjöld, krimi-journalist
Jarl Cordua, politisk kommentator og skribent i Berlingske
Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.
Lucas Carn, politisk redaktør på Arbejderen
Producer: Maria Asmine Dam og Frederik Riis-Jacobsen
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.