I januar 1776 besluttede den enevældige konge, at embeder fremover skulle være forbeholdt personer, som har indfødsret. Det skete knap fire år efter, at den tyske politiker Johann Friedrich Struensee var blevet brutalt henrettet på Øster Fælled. Dette afsnit af Kampen om historien handler om indfødsretsforordningen, som blev offentliggjort for 250 år siden og som stadig kan få bølgerne til at gå højt - for hvornår er det, at man er dansk?

I studiet er lektor i tysk Anna Lena Sandberg og Emma Barnhøj Jeppesen, der er historiker og museumsinspektør på Immigrantmuseet i Farum.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Clara Faust Spies & Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

Det norske kongehus befinder sig midt i en regulær krise. I Norge taler man i øjeblikket om en republik og om at skifte kongen ud. Men hvordan er det mon kommet så vidt? Og hvordan er et monarki, som ellers ligner det danske så meget, på rekordtid kommet så meget på glatis? Det undersøger Kampen om historien i dette afsnit, hvor vi ser nærmere på hele monarkiets nyere historie i Norge.

Med i studiet er kongehusekspert Thomas Larsen og historiker Mie Ellekilde.

Vært: Asser Amdisen

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

Den 6. september 1886 udbrød der voldsom kamp på efterårsmarkedet i Brønderslev. Opgøret var et af flere, hvor konseilspræsident J.B.S. Estrups blå gendarmer ramlede sammen med en befolkning, som ikke helt anerkendte gendarmernes ret til at udøve magt.

I dette afsnit af Kampen om historien ser vi på gendarmernes historie og taler om forskellen på den lokale panserbasse og et militærkorps - alt sammen i lyset af Trumps ICE-agenters opførsel i Nordamerika i disse dage.

Med i studiet er militærhistoriker Niels Klingenberg Vistisen og museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand.

Vært: Asser Amdisen

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

I disse dage er folk på gaden mange forskellige steder i Iran, alt imens Trumps flåde rykker sig tættere på landets kyster. Igen er det oldgamle persiske imperiums nutidige inkarnation i centrum for en global konflikt, som samtidig er meget lokal.

I dette afsnit af Kampen om historien kigger vi på de iranske revolutioner op gennem det 20. århundrede og tolkningerne af dem for at se, om de kan hjælpe os med at forstå nutidens begivenheder. For hver eneste gang en revolution er færdig, så er historien blevet omskrevet. Med i studiet er Iran-kender og forfatter Rasmus Christian Elling.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

(Sendes også 21.03, søndag 6.03 og mandag 5.03).

Når man først har sagt Cuba, må man også sige USA. Man kan beskrive det som et romantisk forhold mellem de to lande, og havde det været offentligt på sociale medier, ville der have stået "det er kompliceret" lige under.

Lige nu er forholdet i en særdeles stormfuld fase, hvor præsident Donald Trump uden at sige det direkte nærmest truer med en invasion, hvis han på et tidspunkt kan finde en undskyldning for det. I dette afsnit af Kampen om historien fortæller vi historien om forholdets op- og nedture de sidste 130 år. Med i studiet er Jan Gustafsson, der har en ph.d. i Latinamerikastudier, og antropolog og Cuba-kender Lasse Yde Hegnet.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

At præsident Donald Trump har et ønske om at sikre amerikansk suverænitet over Grønland er en meget dårlig skjult hemmelighed. I Danmark er de fleste ikke udpræget begejstrede for den løsning. Det er man sådan set heller ikke i Grønland, men deroppe diskuteres tilknytningen til Danmark mere, end det sker hernede sydpå.

I 1933 var Norge og Danmark i strid om, hvilke af de to lande, der skulle have Grønland som koloni, eller om landet eventuelt skulle deles. Dengang blev sagen klaret ved den internationale domstol i Haag. Men hvad tænkte grønlænderne egentlig om det? Og hvordan har man siden tænkt om Grønlands vej mod suverænitet og den fortsatte tilknytning til Danmark?

Det taler vi om i dette afsnit af Kampen om historien, hvor gæsterne er idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen og antropolog og journalist Martine Lind Krebs, der begge har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem Danmark og Grønland.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

Den brasilianske Oscar-vinder "I'm Still Here" handler om den brasilianske politiker Rubens Paiva, som d. 20. januar 1971 blev bortført fra sit hjem og siden har været forsvundet. Det er en film med klare tråde til Brasilien i dag, hvor populisme og nostalgi spiller en stor rolle og også kommer til at have indflydelse på, hvem der skal være præsident, når der til oktober afholdes valg.

Denne uges Kampen om historien ser nærmere på, hvordan man i Brasilien ser på sin egen mørke fortid og positionerer sig i kampen om nutidens og fremtidens Brasilien. Gæster i udsendelsen er antropolog Marie Kolling og historiker Georg Wink, der begge har et indgående kendskab til perioden fra 1964-1985, hvor Brasiliens militærdiktatur styrede landet med hård hånd.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

"Monroedoktrinen var en stor ting, men vi har i høj grad afløst den. Nu kalder de den Donroedoktrinen. Den var meget vigtig, men vi glemte den lidt. Det gør vi ikke længere."

Sådan lød det fra Donald Trump, da han på et pressemøde satte ord på USAs opsigtsvækkende tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Her både hyldede og nedgjorde han den mere end 200 år gamle doktrin, som efterhånden er kommet på alles læber. Men hvad er egentlig tankerne bag Monroedoktrinen? Og hvilke ligheder og forskelle er der på den og den såkaldte Donroedoktrin?

Det er nogle af spørgsmålene i denne uges afsnit af Kampen om historien, hvor historiker og ph.d. i amerikanske studier Anne Mørk er gæst.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

I redaktionen: Otto Christian Korse.

Lyddesign: Martha Winther.

Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter?

Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther

En ny bog har ramt markedet, og den har pustet til debatten om dyneløfteri blandt kongelige. I bogen fremlægges historierne om 39 kongelige personer, der divergerer fra normalen. Dynerne bliver løftet så meget, det er muligt - og det er ganske meget.

I dette afsnit af Kampen om historien dykker vi med ned under dynen. Ikke udelukkende for at friste med pikante historier, men fordi anmeldelserne af bogen tydeligt viser, at kongeliges seksualitet - og især hvis den ikke er helt normal - stadig kan få folk op på barrikaderne. Og det er netop dér, kampen om historien lever.

Med i studiet har vi forfatteren til bogen, historiker Lars Oskan-Henriksen, og historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har anmeldt bogen for Berlingske.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

I redaktionen: Otto Christian Korse

Lyddesign: Martha Winther