Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939.

I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april?

Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden.

Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.

Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

Musik: Adi Zukanovic

Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang.

I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa.

Musik: Adi Zukanovic.

"Det er på tide at gøre op med mentaliteten fra kolonitiden. Jeg vil sige, "tør øjnene". Denne æra er for længst forbi og vil aldrig vende tilbage. Aldrig!". Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i 2023 til en forsamling af blandt andre russiske, kinesiske, iranske og indiske politikere, forretningsfolk og generaler. Den æra, som er forbi, er Vestens globale dominans.

På et tidspunkt hvor den tætte forbindelse mellem USA og Europa er kraftigt udfordret, er spørgsmålet, hvordan man i Rusland og Kina forstår Vesten? Hvordan ser de på den vestlige dominans op igennem historien? Og hvad forbinder de med vestlige værdier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Flemming Rose, chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent og Peter Harmsen, ph.d. i kinastudier og forfatter.

Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

Redaktion: Clara Faust Spies.

Musik: Adi Zukanovic.

USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

Redaktion: Clara Faust Spies.

Musik: Adi Zukanovic.

DR's nye dramadokumentariske serie 'Slave af Danmark' sætter fokus på slavernes vilkår på De Vestindiske Øer i det 18. århundrede og på den blanding af merkantilistisk og racistisk tankegang, der lå til grund for brugen af slavearbejdskraft.

Både herhjemme og internationalt oplever kolonihistorien i disse år en renæssance med fokus på mange af de emner, der enten har været fortrængt eller slet ikke fortalt. Hvorfor er det først inden for de sidste otte til ti år, at vi for alvor har sat fokus på dette sted i vores kollektive historie? Hvordan tager den danske kolonifortælling sig ud i sammenligning med f.eks. den britiske? Og er der fortsat områder, som mangler at blive afdækket? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Gunvor Simonsen, ph.d. og lektor i historie ved Københavns Universitet og Erik Gøbel, historiker, forfatter og seniorforsker ved Rigsarkivet.

Medvirkende: Bent Blüdnikow.

Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

Redaktion: Clara Faust Spies.

Musik: Adi Zukanovic.

"Den løsning af det tjekkoslovakiske problem, som vi nu har fundet, er i mine øjne blot begyndelsen på en større løsning, hvor hele Europa kan leve i fred". Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, da han 30. september 1938 stolt kunne fremvise en aftale, han havde indgået med Hitler i München. Aftalen tillod en tysk annektering af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet.

Chamberlain er blevet ansigtet på den såkaldte 'appeasement-politik', som søgte at undgå en militær konfrontation med det nazistiske Tyskland. Hvordan lyder den tjekkiske version af München-forliget? Hvilket historisk eftermæle har Chamberlain fået? Og er Ukraine nutidens Tjekkoslovakiet? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Vibe Termansen og post.doc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden.

Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

Redaktion: Clara Faust Spies.

Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie.

I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.

Redaktør: Thomas Vinther Larsen

Musik: Adi Zukanovic

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.

Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager.

Medvirkende: Bente Scavenius.

Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.

Redaktør: Silke Fensman.

Musik: Adi Zukanovic.

"I dag står jeg foran jer i erkendelse af at det, der fandt sted på kostskolerne må betegnes som det, det var: kulturelt folkemord"- sådan lød det, da advokaten Murray Sinclair i 2015 fremlagde en rapport på vegne af Sandheds- og Forsoningskommissionen med den chokerende erkendelse, at Canadas inuit-befolkning havde været underlagt tvungen assimilationspolitik fra slutningen af 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede.

Men hvordan har canadierne bearbejdet dette historiske traume? Hvordan fortæller de canadiske inuitter deres historie? Og kan disse erfaringer sammenlignes med den danske behandling af inuitterne? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor gæstevært Hans Erik Havsteen taler med Michael Böss, dr.phil. i historie og lektor emeritus ved AU samt forfatter til en række bøger om Canada og Arktis.

I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.

Redaktør: Silke Fensman.

Musik: Adi Zukanovic.

"Kunstneren som samfundets vagthund - det er idealet for en moderne kunstner". Sådan udtalte kunstneren Firoozeh Bazrafkan i forbindelse med en høring fra i fjor om den omstridte 'Koranlov'. Mange kunstnere mener, at lovgiverne har genindført censuren og drejet historiens urskive tilbage til en mørk fortid. Men hvordan har kunstneren historisk set på rollen som vagthund? I dagens udsendelse kigger vi nærmere på Danmarkshistoriens måske største kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev berømt i en tid, hvor kunstneren skulle ære enevældens magt og pragt. Men hvordan kom Thorvaldsens politiske tanker til udtryk i marmoren? Var han monarkens skødehund eller kunne han ind i mellem snerre og bide? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Hans Erik Havsteen, historiker samt podcastvært på 'Kongerækken'.

Redaktør: Silke Fensman.

I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.

Musik: Adi Zukanovic.