I krigens sidste dage blev 1400 sovjetiske, franske og belgiske krigsfanger fra tyske krigsfangelejre tvunget ombord på en flydepram under overvågning af deres tyske fangevogtere. Efter en farefuld færd over Østersøen strandede prammen med de hårdt prøvede, sultne og tørstige fanger på østsiden af Langeland. Kun få timer før Danmarks befrielse den 5. maj 1945 stod ø-samfundet dermed overfor en stor humanitær opgave, der kom til at vare de næste tre måneder.

 Hvordan forløb turen over Østersøen, hvor Royal Air Force bombede de tyske konvojsejladser? Hvordan kom det lokale hjælpearbejde igang med både at redde syge, sårede og udsultede krigsfanger og få dem på fode igen? Efterlod det spor hos eftertiden, da fangerne rejste hjem?

Der var lokal en del bekymring for de sovjetiske fangers skæbne, når de vendte tilbage til Den Røde Hær, men hvordan kom det til at gå dem? Alt dette satte historiker Peter Krogsted Nielsen i 2022 sig for at undersøge med sin bog ”Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945”.

Forfatteren medvirker i podcasten.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En række danskere sad på første parket, da de tvunget af omstændighederne oplevede de allieredes systematiske bombning og ødelæggelse af Berlin fra efteråret 1943, der indvarslede Det Tredje Riges undergang. Under svære betingelser arbejdede danske diplomater og journalister for at informere hjemlige myndigheder og offentlighed om udbombede og kuede berlinernes stadigt sværere livsvilkår, selvom de som privilegerede udlændinge i rigshovedstaden samtidig selv nød særlige vilkår med hensyn til fødevare-leverancer og komfort. De slap dog ikke for at gå i beskyttelsesrum ligesom alle andre, når de allierede bombefly nærmede sig og bevidnede de rædsler, der fulgte bombningerne.

Samtidig søgte danskerne nære forbindelser med den tyske modstandsbevægelse, hvilket bragte dem i akut livsfare, da 20. juli-attentatet mod Hitler slog fejl. For efterfølgende indledte nazi-regimet en klapjagt på alle, der kunne sættes i forbindelse med attentatmændene, hvor straffen var en langsom og grusom død.

Det er temaet i denne podcast med historiker Tom Buk-Swienty, der er forfatter til bogen ”Berlin  Brænder”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig.

Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom.

Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet.

Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig.  

I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ravensbrück var nazisternes KZ-lejr for kvindelige fanger. Den ligger 90 kilometer nord for Berlin. I årene 1939-1945 sad 123.000 kvinder i kortere eller længere tid, mens 28.000 døde i lejren.
39 danske kvinder og fem af deres børn oplevede også rædslerne i lejren, som indsatte i årene mellem 1943-1945. De fleste danske fanger kom hjem med De Hvide Busser i krigens sidste uger, men mærkede på krop og sjæl for livet.
Hvem var fangerne? Hvorfor kom de til Ravensbrück? Hvordan var livet i lejren under fangevogternes brutale regime med hårdt slavearbejde og en hverdag fyldt med sult og død?
 I programmet medvirker holocaust-arkæolog og forfatter, Anders Otte Steensager, der blandt andet er forfatter til bogen ”Kvinderne i Ravensbrück” med undertitlen ”Danske skæbner i en tysk kz-lejr”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Besættelsestidens største enkeltstående tragedie skete, da Royal Air Force den 21. marts 1945 fejlbombede den franske katolske pigeskole – Jeanne D’ Arc-Skolen – på Frederiksberg.

86 børn og mere end 20 voksne mistede livet ved denne katastrofe, som rystede en ellers krigsvandt samtid.

I timerne efter bombningen kæmpede nonner, redningsfolk, fædre og tililende forbipasserende en kamp mod tiden, flammerne og under livsfarlige forhold for at redde hundredvis af overlevende ud af den ødelagte skole, hvor børn og lærere var indespærrede i kældre eller lå begravede i murbrokker under sammenstyrtede trapper.

Tragedien denne dag kom i årene efter også til at påvirke både overlevendes og deres pårørendes tilværelse helt op til vores tid, hvor 80-årsdagen for katastrofen for nyligt blev markeret

I programmet medvirker forfatter og filminstruktør Martin Sundstrøm, der i en ny bog ”Katastrofen på den franske skole” fortæller historien som den blev oplevet af børn, nonner og redningsfolk.

Vært: Jarl Cordua

See omnystudio.com/listener for privacy information.

To af 2. verdenskrigs mest vellykkede specialoperationer var det tyske angreb på fortet Eben-Emael i 1940 og den britiske Operation Chariot i 1942 ved St. Nazaire.

I maj 1940 foretog tyske elitefaldskærmstropper et angreb på fortet Eben-Emael i Belgien. Ved brug af svævefly og overlegen ildstøtte fra luften lykkedes det tyskerne at overrumple det stærkt befæstede fort, som ellers blev anset for uindtageligt. Operationen var banebrydende og demonstrerede en ny form for krigsførelse, der kombinerede hastighed, overraskelse og innovation.

Historien er den ene af to i bogen "Den som vover" skrevet af historiker Martin A. Husted, som også dykker ned i en anden af krigens dristige specialoperationer, nemlig briternes Operation Chariot i marts 1942. Dette var et vovet angreb på den tyskbesatte havn i St. Nazaire i Frankrig.

Ved at ofre et ældre destroyerskib, HMS Campbeltown, fyldt med sprængstof, lykkedes det britiske styrker at ødelægge havnens vigtigste tørdok. Dette forhindrede de tyske slagskibe, især Tirpitz, i at få adgang til afgørende reparationsfaciliteter i Atlanterhavet.

Martin A. Husted medvirker i udsendelsen, hvor vi drøfter de taktiske overvejelser, planlægningen, de involverede styrker og de strategiske konsekvenser af operationerne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten.

Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at gå dem.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev Grønland pludselig en del af den 2. verdenskrig. For hurtigt efter gik, der et magtspil mellem de senere allierede Storbritannien, Canada og USA i gang om, hvem der skulle beskytte verdens største ø, hvis tyskerne senere fik behov for at også at besætte den danske koloni.

Det stod klart, at det lille danske civile styre i Godthåb ikke magtede opgaven, da der var et totalt fravær af dansk militær tilstedeværelse i Grønland. Det hastede især med at få etableret et forsvar af minen ved Ivigtut, som udvandt kryolit til brug for aluminium-fremstilling og derfor var meget vigtig for den amerikanske flyproduktion.

Hvem skulle holde tyskerne væk fra Grønland og med hvilken begrundelse? For risikerede USA at blive et uheldigt forbillede for Japan, der også have kik på områder, som landet kunne besætte? Og hvad med det nye norske styre? Ville de med tysk accept igen gøre krav på Østgrønland?

I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der har skrevet bogen ”Grønland i Krig – Spillet om Arktis 1939-1945”

See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Flammen” – alias Bent Faurschou Hviid – er formentlig besættelsestidens mest legendariske og sagnomspundne frihedskæmper. Han blev kun 23 år og virkede i ca. et år som modstandsorganisationen Holger Danskes mest effektive likvidator dvs. han skød stikkere – eller rettere: Formodede stikkere.

Historierne om ”Flammen” er mange, og de mest farverige af dem blomstrede særligt i årene efter krigen, hvor der var et særligt stort behov for at berette om de danske helteskikkelser under modstandskampen, men hvad er egentlig sandhed og myte, når gælder likvidatoren med det farvede røde hår? Hvem var det egentlig, der stak Flammen og hans lige så legendariske makker ”Citronen” til Gestapo? Og endelig: Hvorfor skulle der gå 80 år før disse hemmeligheder kom for en dag?

Det spørgsmål svarer forfatteren Martin Q. Magnussen på i den første egentlige biografi om modstandsmanden med titlen ”Jagten på Flammen”, og han er gæst i programmet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem var de tyskere, som i de sidste år op mod Befrielsen i 1945 udøvede særdeles brutal magt over danskerne? Det kommer vi omkring i denne portrætudsendelse, hvor vi sætter fokus på den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, SS-politichefen Günther Pancke, sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen, Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann og værnemagts-generalen Erich Lüdke.

Med Nazityskland besættelse af Danmark den 9. april 1940 rykkede ikke kun den tyske hær ind i landet, men der fulgte også en række embedsmænd med - og med tiden også politifolk og SS-folk, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. I forvejen befandt der sig en hel del tyske diplomater i Danmark, men også andre civile tyskere, der på forskellig vis virkede for Hitlers-styrets interesser. Hvem var disse tyskere, der havde et stort ord at skulle have sagt under Besættelsen?  

Deres historie bliver nu fortalt i et nyt digert bogværk, der indeholder 64 portrætter af de mest magtfulde tyskere i Danmark lige før – og under Besættelsen. Værket har titlen ”På Førerens Ordre – Hitlers mænd i Danmark 1933-1945”, og er redigeret af forskningschef på Det Kgl. Bibliotek, John T. Lauridsen, og leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum Vest i Esbjerg, Henrik Lundtofte.

I programmet medvirker Henrik Lundtofte.

See omnystudio.com/listener for privacy information.