Frank Sørensen fra Roskilde blev jagerpilot i det canadiske luftvåben under 2. verdenskrig. Han kæmpede især i Nordafrika fra 1943, hvor allierede styrker nedkæmpede det tyske Afrikakorps. Desværre blev Sørensens Spitfire skudt ned over Tunis, og han endte derfor de næste to år i tysk krigsfangenskab.
Her sad han i krigsfangelejren STALAG LUFT III, som i eftertiden blev berømt for filmen ”Den Store Fangeflugt” fra 1963, hvor en stribe Hollywood-stjerner medvirkede, og som byggede på en virkelig hændelse. Frank Sørensen deltog selv i arbejdet med tunnelgravningen forud for flugten.
I dette afsnit medvirker forfatteren Mikkel Plannthin, der har specialiseret i danske allierede piloters historier under krigen. I år udkom hans bog ”Franks krig” om drengen fra Roskilde, der som 17-årig få uger før krigsudbruddet i 1939 med sin famile udvandrede til Canada, hvor han hurtigt forfulgte drømmen om at blive pilot i sit nye lands luftvåben.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da tyskerne overfalder den danske hær og flåde den 29. august 1943 bliver de danske officerer interneret, mens den militære efterretningstjeneste går under jorden. I stedet fik den 28-årige hjemsendte reserveofficer i Livgarden, Svend Truelsen, opgaven med at opbygge en helt ny allieret efterretningstjeneste i Danmark nærmest fra grunden. Han får udleveret ét lommekamera, men har ellers hverken penge eller agenter. Truelsen har dog erfaring med efterretningsarbejdet fra før besættelsen, hvor han i ly af sit job i Landbrugsraadet spionerede imod tyskerne i Tyskland. Nu skal han fra samme sted spionere imod besættelsesmagten i Danmark ved at opbygge et helt nyt agentnet og skaffe midler.

Arbejdet foregår under farlige og vanskelige vilkår og med stor kraftig modstand fra gamle danske officerer, som mener, at spionage mod tyskerne går imod danske interesser.

De allierede i London og i modstandsbevægelsen har dog et helt andet positivt syn på den unge, begavede og handlekraftige officer, der i sommeren 1944 ankommer til London for at arbejde for den allierede stab. Senere gør Truelsen tjeneste som faldskærmsoldat i Frankrig og Belgien.

I programmet medvirker tidligere analytiker i PET og FE, Trine Engholm Michelsen, der er forfatter til en bog om Svend Truelsen med titlen ”Krigens mørkeste time”, som er udkommet på Peoples Press.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 4. juli 1944 eksploderede 180 tons ammunition på en pram i Aarhus havn. Med 40 dræbte er det den største katastrofe i byens historie.

Eksplosionen er en af flere dramatiske historier fra besættelsestidens Aarhus, som bliver fortalt i bogen ”Besat og Befriet – Aarhus 1940-1945”.

Den tyske besættelse kom i høj grad til at præge livet i Jyllands hovedstad. For på grund af byens store havn og jernbanen var Aarhus i perioder fyldt til randen med tyske soldater, der var i transit til og fra Norge, hvilket gav anledning til store konflikter.

Den aarhusianske modstandsbevægelse var tidligt aktiv og voksede sig med tiden bemærkelsesværdig stor, men oplevede også betydelige tab og blev optrevlet af en meget effektiv lokal Gestapo-afdeling, som i øvrigt fik god hjælp af den lokale storstikker Grethe Bartram. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet blev dog siden ødelagt ved et spektakulært luftangreb udført af Royal Air Force.

Aarhusianerne blev også ramt af Peter-gruppens terroraktioner, der blandt andet bombesprængte en af byens forretningsgader og ødelagde alle byens sporvogne.

I programmet medvirker historiker og museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus Søren Tange Rasmussen, som er forfatter til bogen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sang og musik var storpolitik under tyskernes besættelse af Danmark. Særligt revyerne blev allerede censureret, før tyske soldater stod i landet, og forfatterne skulle sno sig for at udtrykke modstand i de tekster, der alligevel slap gennem censurens nåleøje.

Særligt swingmusikken var populær hos ungdommen, der signalerede modstand mod besættelsesmagten. Til de danske nazisters vrede. De var mere til svulstig nationalistisk musik og militære marcher.

Dansk nationalromantik fik en opblomstring med alsangs-stævner over hele landet og skuespillet ”Elverhøj” på Det Kongelige Teater blev spillet for fulde huse.

Tyskerne sværmede for deres egen romantiske klassisk musik, mens de forsøgte at holde jøder ude af musiklivet. De blev forment adgang til Statsradiofonien sammen med de kunstnere, der havnede på en ”forbudsliste”.

Imens gjorde spærretid og andre benspænd det sværere for musikere, sangere og deres publikum at holde koncerter.

I den sidste tid inden befrielsen sprængte de nazistiske terrorgrupper koncertsale og dansesteder i luften, mens populære kunstnere risikerede at blive mål for de såkaldte ”clearingdrab”, som hævn for Modstandsbevægelsens aktioner.

I programmet medvirker musikkenderen Henrik Engelbrecht, der er forfatter til bogen ”Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. maj 1945 faldt Det Tredje Riges rigshovedstad Berlin til Den Røde Hærs styrker. Det var en katastrofe for byens civilbefolkning og dets mange flygtninge, der måtte gennemleve ufattelige lidelser med bombninger og kampe i gaderne og siden de sovjetiske soldaters plyndringer og voldtægter.  

Midt i dette kaos fulgte en lille gruppe danskere, deres professionelle kald og blev frivilligt tilbage i byen trods stor personlig risiko. Det var diplomaterne, der forsøgte at hjælpe deres fængslede eller nødlidende landsmænd med bistand og mad og som satte sig for at møde Sovjetmagten i Berlin som repræsentanter for et selvstændigt Danmark.

Dertil kom også et par journalister, der var drevet af ansvaret og muligheden for at være blandt de kun få øjenvidner, der kunne rapportere hjem og til resten af verden fra Hitler-styrets undergang.

I anden del af sin beretning om Berlins undergang, der har titlen ”Russerne kommer”, fortæller forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty den dramatiske historie med udgangspunkt i danskernes breve, artikler og bøger.

Tom Buk-Swienty medvirker i podcasten.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Gik det egentligt retfærdigt til, efter at politikerne og modstandsbevægelsen efter Besættelsen med et nyt straffelovstillæg iværksatte et retligt opgør med forrædere, tyskernes håndlangere, de økonomiske kollaboratører ”værnemagere” samt de tyske krigsforbrydere?

Ikke helt, hvis man spørger professor i retshistorie emeritus, Ditlev Tamm, som for 40 år siden undersøgte emnet i en opsigtsvækkende doktordisputats med titlen ”Retsopgøret efter Besættelsen”.  I 2025 udkom professorens nye bog om emnet ”Opgør og retfærdighed”, hvor han skærper sine synspunkter og uddeler kritik til de ansvarlige.

Tamm medvirker i udsendelsen, og han er især kritisk overfor dommerstanden og ”systemet”, som han mener både greb opgaven forkert an og heller ikke evnede at løse den tilfredsstillende. Det førte til for mange forkerte domme, hvor nogle blev dømt for hårdt, mens andre slap for billigt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Der var krig den morgen”, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers Æselører. Vi taler om hans bog ”Firetimerskrigen – den 9. april i Sønderjylland.

11 danske soldater og ca. en håndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med træfninger langs forsvarslinjerne lige nord for grænsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre grænsegendarmer blev også dræbt sammen med fire civile, mens 60 blev sårede.

I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog hårdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske militære ledelses plan aldrig holdt, og vi ser også på, hvordan dele af det tyske mindretal i Sønderjylland optrådte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafhængige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forhåbninger, de mon havde til krigens gang.

Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigsårene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overhørte i sporvogne, på gadehjørner og i personlige samtaler.

En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, så den ikke fremstod fuldstændig utroværdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med.

I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen ”Det Tredje Riges øjne og øren” beskriver rapporternes særdeles interessante og i blandt overraskende indhold.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942.  De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig.

Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre.

Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten.

1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder.

I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger på deres tidligere roste værk ”Under Hagekors og Dannebrog” fra 1998.

I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mindst 40 danskere deltog på forskellig vis i folkemordet på jøderne og i massedrabene på andre civile, som fulgte i kølvandet på Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941.

Det fremgår af bogen ”Hitlers dødsgrupper 2 – De Danske Bødler”, der er skrevet af historiker Simon Schultz van Engeland. Han har dykket ned i personalemapper hos SS for at finde ud, hvem danskerne var, og hvilke krigsforbrydelser, som de konkret medvirkede i.

Typisk var der tale om overbeviste nazister, der tidligt meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Fordi de var for gamle til fronttjeneste, kom de så i stedet til det tyske ordenspoliti, ORPO, hvor de blandt andet blev brugt til at nedskyde ubevæbnede civile både mænd, kvinder og børn. De deltog også i den brutale krig mod partisaner i Hviderusland og i Kroatien, hvor flere af dem dog også selv blev dræbt.

I programmet medvirker Simon Schultz van Engeland.

See omnystudio.com/listener for privacy information.