"Vi kæmper mod tiden, mod smerten og mod døden selv."

Midt i barberstuen sidder en ung mand med armen viklet ind i blodige klude, mens venner holder ham fast på stolen.

Barberen griber sav, tang og nål – og en flaske brændevin, der skal dulme smerten – og går i gang med det blodige arbejde.

Barberstuen er langt mere end et sted, hvor hår og skæg klippes. Her amputeres lemmer, tappes blod, åbnes bylder og behandles alvorlige sår – alt uden bedøvelse.

Det er netop den verden, episoden den 1. august handler om.

Frem til begyndelsen af 1900-tallet fungerer barberkirurger nemlig som en slags akutlæger med både ret og pligt til at hjælpe syge og tilskadekomne.

Siden oldtiden hænger kirurgien og barberfaget tæt sammen. I 1200-tallet forbyder paven ligefrem klostrenes munke at udgyde blod, når de udøver lægegerning gennem blandt andet åreladning og sårbehandling.

Samtidig beskæftiger mange universitetsuddannede læger sig primært med den teoretiske del af medicinen. Derfor bliver det i praksis barberkirurgerne, der tager sig af de blodige og snaskede sider af lægekunsten.

Og som så ofte i historien afhænger overlevelsen af patientens generelle helbredstilstand, immunforsvar – og ikke mindst en god portion held.

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

138

Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København, og i denne udgave kan du møde historikeren, forfatteren og drag performeren Anders Larsen/Chantal Al Arab

Han forsker og skriver især om bøssernes historie, men underviser også i København og københavnernes lange historie.

I bogen ’Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra bøssernes danmarkshistorie 1900-2020’ sætter de bøsserne ind i mere end hundrede års danmarkshistorisk kontekst. En kontekst, de ellers ofte er blevet skrevet ud af. Og hvis man vil have det hele billede af fortiden, så må man have alle med, som Anders Larsen pointerer.

Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie.

Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund.

Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

I 1795 rejser den engelske forfatter og filosof Mary Wollstonecraft gennem Skandinavien med sin spæde datter. Rejsen er alt andet end en ferie. Kort forinden har hendes elsker forladt hende, og efter et selvmordsforsøg tager hun af sted på en forretningsmission for netop den mand, der har knust hendes hjerte.

Mary er samtidig en af sin tids mest omdiskuterede kvinder. Hun argumenterer for, at kvinder er lige så fornuftige som mænd og derfor fortjener de samme muligheder. Det får mange af hendes samtidige til at løfte øjenbrynene så højt, at de næsten forsvinder op i panden.

Turen bringer hende blandt andet til København, hvor hun møder et samfund, hvor kvinder stadig forventes at kende deres plads – en forventning, Mary bestemt ikke har tænkt sig at indordne sig under.

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Supplerende speak: Mai-Brit Tollund

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

138

1920'ernes København koger. Fra New Orleans når en ny lyd byen - en lyd så kraftfuld, at Berlingske Tidende advarer:

"Jazzens vilde rytmer truer vor ungdoms moral."

Men de unge lader sig ikke skræmme.

På Valencia og National Scala danser de charleston og foxtrot.

Kvinderne klipper håret kort og ryger cigaretter offentligt. Konservative kræfter kalder det "en trussel mod vor kulturarv."

Valdemar Eiberg indspiller de første danske jazzplader, mens amerikanske Sam Wooding fylder Cirkusbygningen til bristepunktet. 

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

137

Emilie Sannom, Danmarks første stuntkvinde. står i lys badedragt, klar til endnu et faldskærmsudspring fra et fly, som hun har gjort det mange gange før.

Publikum venter på det øjeblik, der altid har gjort hende berømt: springet, frit fald og den sikre landing.

Flyet når 600 meters højde, og Emilie kaster sig ud. Men denne gang sker det, der ikke må ske. Faldskærmen folder sig ikke ud, og hun falder alt for hurtigt mod jorden

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

136

En menneskemængde samler sig på Rosenborgs eksercerplads i juni 1827, mens en line strækkes højt op mod tårnet.

Det er en præstation, der allerede har gjort ham kendt, og rygterne går om endnu mere ekstreme forsøg.

Da han igen seks dage senere står på samme line, er forventningen endnu større. Under opstigningen virker han sikker, men pludselig ændrer bevægelsen sig. Linen svinger, og på få sekunder mister han kontrollen.

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

135

En ballon stiger over Christiansborgs ridebane en sommerdag i 1857, mens tusindvis af tilskuere følger med fra tribuner og slotsplads.

Viktor Granberg står i gondolen og løsner fortøjningerne til sin silkeballon, Samson. Det, der begynder som et spektakulært øjeblik i 1800-tallets København, udvikler sig hurtigt til en situation, ingen har kontrol over.

Vinden tager fat, ballonen mister kursen, og pludselig er den ikke længere et luftfartseksperiment, men et fartøj på kollisionskurs med byens tage.

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

134

Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København, og i denne udgave kan du møde idéhistoriker, forsker og forfatter Astrid Nonbo Andersen.

Astrid Nonbo Andersen er denne måneds københavnerhistoriker. Hun arbejder bl.a. med kolonihistorie og erindringshistorie, og i hendes seneste bog ’Monumentet’ kommer vi med på en tur gennem de kunstneriske og politiske miljøer i mellemkrigstiden, hvor mange af de forestillinger, som vi stadig møder om Grønland, blev skabt.

For hvad er det for et monument, Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv? Hvorfor er det skabt? Hvad skal det fortælle? Sammen med Martine Lind Krebs har Astrid Nonbo Andersen afdækket forestillinger om Grønland i Danmark og blandt danskerne de sidste hundrede år.

Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie.

Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund.

Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund og Berit Freyheit

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Clouds by HoliznaCC0 & Narcissus smells like headache by Monplaisir

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

19. september 1944 bryder sirenerne løs over København. Lyden skærer gennem byen og blander sig med skarpe byger af maskingeværild og lyden af ruder, der splintrer.

Tyske styrker stormer politistationerne, og på få timer forsvinder det danske politi fra gadebilledet. Danmark står pludselig uden sin ordensmagt.

I det vakuum opstår improviserede vagtværn og almindelige borgere træder til og forsøger at opretholde en form for orden.

Kommunerne må også påtage sig opgaven at opretholde loven i dens gader.

Kriminaliteten vokser mærkbart, selvtægtsløsninger tager til - og grænsen mellem hvad der er rigtigt og forkert står ikke længere helt så klart.

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

133

I 1930’erne eksperimenterer Folmer Dam med at få måger til at blive en spiselig ressource midt i en mangeltid.

Mågebryst udblødes, omvikles med flæsk og steges i fløde, men fuglen finder alligevel sjældent vej til danskernes borde.

Langt de fleste foretrækker dog svinekød – og mange opdrætter derfor (ulovligt) grise i garager, på altaner og i baggårde.

Under besættelsen rationeres dagligvarer, og københavnerne tyr til kreative alternativer: hestekød, kaffeerstatning og hjemmelavet tobak.

Humor og opfindsomhed holder modet oppe, indtil friheden – og de rationerede varer – vender tilbage.

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om København

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain:

132