I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet ”Det store bilager,” viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer.

Kongen giver prinsen en saddel og et hestedækken broderet med perler og ædelsten til en værdi af tre tønder guld. Vielsen finder sted i Riddersalen på Københavns Slot. Prins Christian bærer guldsporer, en diamantbesat perlekrone og en ædelstenspyntet fægtekårde. Prinsessen har udslået hår og ledsages af 24 adelige fakkelbærere med guldkroner og perlekranse.

Efter vielsen placeres parret symbolsk i en brudeseng. Flaget hejses, og flåden skyder 293 kanoner som en festlig markering.

Også madbordet er dyrt over overdådigt:

"I regnskabsbøgerne finder man kun dokumentation for en del af det enorme forbrug af råvarer til festen. Meget er sandsynligvis ikke blevet optalt, og vi kender ikke det endelige forbrug, men selv den del, der er beviser for, er imponerende nok; der bliver fortæret mindst 27000 æg, 1600 lam, 200 kalkuner, 2100 høns og masser af okser, kalve og grise. 

Kongen importerer også for en sikkerheds skyld 600000 ekstra krebs fra Tyskland, da han finder ud af, at hjemmemarkedet slet ikke kan levere nok."

Hvis du vil vide mere om kastratsangere som næves i episoden, lyt til "Englestemmerne".

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en kildeliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

110

Kastrationen af de unge drenge, eller retter - manglen på testosteron, gør at stemmebåndene ikke vokser – stemmen forbliver altså lys. Derimod vokser knoglerne længere end normalt – det betyder at drengen udvikler en meget rummelig brystkasse – og dermed lægge rum til en meget kraftfuld stemme - en kombination af kvindestemmens højde og fleksibilitet – og mandsstemmens styrke og udholdenhed. 

"Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen. 

Langt de fleste fik aldrig den karriere, deres forældre havde drømt om, men måtte i stedet leve deres liv uden for det sociale fællesskab."

Dette er en akkompagnerende podcast til episoden: Det store bilager - Den udkommer den 1. februar 2025

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en kildeliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle.

"Min teori kan siges med et ord, at han var ærekær. Han har simpelthen sørget for, at det var ham, der stod og strålede over alle." (Birgitte Possing om J.C Jacobsen)

Og der er der de stærke bryggerkoner, hvis stærke indflydelse forsvinder i støvskyen fra de markante mænd - en far og en søns livslange kamp om hvordan sønnen skal leve sit liv og hvordan de jacobsenske bryggerier drives.

"Dette skal vides": "Uden denne donation til mig, fra min moder, kunne Glyptoteket ikke være blevet til" (Sønnen Carl om sin mor Laura Jacobsen)

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en kildeliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

109

1920-30’ernes København præges af skarpe kontraster mellem dem, der har, og dem, der ikke har. I en tid med massiv arbejdsløshed og elendige boligforhold, kæmper familier, der IKKE har – for blot at slippe helskindet gennem vinteren.

Og nu står julen ovenikøbet for døren…

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra stemmer: Claus Vittus og Mai-Britt Tollund

Litteraturliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

108

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt.

Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger."

Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen.

Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra stemme: Claus Vittus

Litteraturliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

107

NY VERSION

I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’.

Men Henny vil noget andet.

Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på.

”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde:

”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!”

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

(9910) 60 

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.

Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham.

De spurgte mig om jeg kunne bruge deres universitetsopgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”.

1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder.

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra stemme: Claus Vittus

Litteraturliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

106

Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år.

Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv. 

Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen.

Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen.

Søndage og helligdage holdes der helt fri.

En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro:

"Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke."

Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.)

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus

Litteraturliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

105

Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid, hvor hverdagen såvel som arbejdslivet så noget anderledes ud end i dag

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste.

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

43 

"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop."

… skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som…

 "… en paria, en skabet hund."

Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur."

Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel.

Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra speak: Mai-Britt Tollund

Her finder du en kildeliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

104