Bogfolk

Da Thomas Bredsdorff skrev sin første anmeldelse i Politiken, var Klaus Rifbjerg 34 år, Dronning Margrethe 25 år, Kim Larsen 20 og Suzanne Brøgger 21 år. Dengang havde Danmarks Radio monopol på TV og radio, og ingen forestillede sig, at Politiken en dag også ville udkomme på skærm og lyd - eller at der skulle opstå sociale medier, som dagligt ville æde mange timer af danskernes opmærksomhed. I dag er Politikens ældste boganmelder, Thomas Bredsdorff, selv 88 år. Han skriver stadig i avisen, og det har han gjort i 60 år.

I ugens Bogfolk taler Jes Stein Pedersen med Bredsdorff om, hvordan udviklingen i hans tid som kritiker og litteraturprofessor har ændret litteraturens rolle i samfundet. Men også hvordan selve kritikerens rolle har ændret sig med tiden.

For Bredsdorff har forandringen været enorm, men den har ikke ændret ved hans kærlighed til poesien, og han løfter sløret for, hvilke moderne digtere han sætter højest.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I sommerferien op til, at Jes Stein Pedersen skulle i gymnasiet, var han på besøg i sin onkel Bents sommerhus. Bent spurgte, om Jes havde noget godt at læse i. Det havde han ikke. »Det er der råd for«, sagde han, og så kørte de ind til Fårevejle Stationsbys velassorteret boghandel. Og der fik Jes 'Ung må verden endnu være' af Nordahl Grieg, noget af en mundfuld.

Nu er det litteraturredaktørens tur til at komme med personlige læseanbefalinger. I denne sidste udgave af 'Bogfolk' inden sommerferien anbefaler han de bedste bøger at pakke med i kufferten. 

Blandt anbefalingerne er Johan Harstads fantastiske ’Under brostenene, stranden!’, Lea Korsgaards sommerfuglebog ’Inden året er omme’, Mich Vraas Grækenlandsroman ’Ithaca’, Rebecca Solnits skønne ’Orwells roser’, Bue P. Peitersens finurlige debutroman 'Kagemand', Theis Ørntofts selvafslørende ’Habitat’, Lena Anderssons herligt onde ’Studier i menneskelig adfærd’, Karl Ove Knausgårds ret uhyggelige ’Natskolen’, ’Patriot’ af russiske Aleksej Navalnyj og ’Hey Hafni’ af Helle Helle, som foregår i Brighton og omegn.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges 'Bogfolk' taler Jes Stein Pedersen med litteraturkritiker Lilian Munk Rösing om Thomas Mann, det 20. århundredes store kriseforfatter, som fylder 150 år. Mellem hans første og sidste roman skete to frygtelige verdenskrige, og Mann var som tysk intellektuel og åndsperson centralvidne til selve den tyske kulturs totale nedsmeltning.

Selv var han en splittet natur, på den ene side højborgerlig med kone, seks børn og streng skrivedisciplin, på den anden side draget af unge mænd. Som forfatter var han optaget af forholdet mellem orden og opløsning og gav stærke følelser kunstnerisk form i stedet for selv at lade sig rive med.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Zombie', Jørgen Leths seneste digtsamling, er fuld af levende døde. »Jeg har mødt zombier i mit liv. De findes. De lurer og venter«, hedder det i et af de mange digte, der trækker på Leths bizarre oplevelser på Haiti, hvor woodoo- og zombiekulturen er stærk.

I ugens 'Bogfolk' fortæller digteren, filminstruktøren og reporteren Jørgen Leth, der er 88 år, om sine seneste digte. Men også om, hvordan det er at være blevet så gammel, at de digte, han skriver, også kommer til at gøre en slags status over det, han har erfaret og præsteret. I det sidste digt i ’Zombie’ skriver Leth om sin egen død og om sit forhold til Gud.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Den store Gatsby' af F. Scott Fitzgerald handler ved første øjekast om kærlighed, rigdom og fester, men det, som har gjort den til en ikonisk amerikansk roman, er den langt mørkere fortælling om illusioner, tomhed og jagten på en storslået drøm, som gemmer sig under overfladen. Fitzgerald var del af den såkaldte Lost Generation og berømt for sine skarpe beskrivelser af 1920’ernes dekadente overflod og moralske tomhed. Hans eget liv lignede ofte en roman: stormfuldt, glitrende og tragisk. 

'Den store Gatsby' regnes i dag for en af de største amerikanske romaner nogensinde, en tidløs klassiker, som fortsat fascinerer med sit sprog, sine symboler og ikke mindst den evige jagt på noget bedre. Det og meget mere taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om  med Politikens mangeårige litteraturkritiker, Bo Tao Michaelis i anledning af, at 'Den store Gatsby' fylder 100 år. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var lidt af en overraskelse, da 'Heart Lamp' vandt den Internationale Bookerpris. Prisen har før forudset Nobelvindere, og plejer at gå til en roman om verdens tilstand. Men denne gang var det en novellesamling, skrevet af den indiske forfatter og aktivist, Banu Mushtaq. En novellesamling om lokale skæbner, kvindeliv og familiefejder.

I denne uges Bogfolk har Felix Thorsen Katzenelson besøg af litteraturformidler og International Bookerpris-superfan Emil Busch Madsen. De taler om prisen, om oversættelser og om hvad det er ved Banu Mushtaqs nære historier der vedkommer hele verden. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, men han er også skønlitterær forfatter, digter og musiker. I bogen "Maskinerne kommer indefra" præsenterer han fordele og ulemper ved kunstig intelligens. Helt grundlæggende mener Søgaard, at kunstig intelligens sætter spørgsmålstegn ved alle de begreber, vi normalt fremhæver, når vi skal beskrive det unikke ved at være menneske, altså det der adskiller os fra dyr og maskiner. Men han fremhæver også, at kunstig intelligens kan blive et fantastisk værktøj til at gøre verden bedre.

Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen spørger også Anders Søgaard om faren ved, at meget magtfulde mennesker kan misbruge kunstig intelligens, men også hvor stor risikoen for, at kunstig intelligens en dag tager magten over os mennesker, egentlig er. 

Anders Søgaard er født i 1981. Uddannet fra Forfatterskolen og Copenhagen Business School og at blev dr.phil.i 2014 fra Københavns Universitet. Han har skrevet fem bøger om sprogmodeller og kunstig intelligens, og er desuden forfatter til seks skønlitterære bøger.

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Have eje own/ only kun alone 

I Helle Helles forrige roman ’Hafni fortæller’ tog Hafni oven på sin skilsmisse på smørrebrødsrejse fra Frederikssund over Fyn til Sønderjylland. Nu er hun 51 år og turen er gået til  sydengelske Brighton, hvor hun har lejet 29 kvadratmeter på 10. sal med udsigt til Den Engelske Kanal. Hjemme i DK har hun to voksne børn, i håndtasken har hun en Nokia-mobil og planen er, at hun vil lave sig selv helt om, meeen sådan går det ikke. »At tænke fremad er, som du ved, heller ikke min spidskompetence«, som hun skriver til en veninde hjemme i DK.

’Hey Hafni’ er blevet rost til skyerne for sin sprogekvilibrisme, og en anmelder kaldte den intet mindre end en ’smilepæl’ i dansk gak. Det skyldes ikke mindst, at Hafnis interesse for ord – nu også engelske - sætter herlige spor i fortællingen. I 'Bogfolk' fortæller hun litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om sit eget slægtskab med Hafni, og om hvor vigtigt det er, at fortællingerne foregår i et grundlæggende venligt univers.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Trumps USA er mere end hver fjerde solgte bog en romance, mens salget af al anden litteratur er faldende. Også herhjemme er der gang i romancelitteraturen, og det sås på Gunst, Danmarks første messe for romancebøger, som for nyligt fandt sted i Kolding. Politiken var med på en lørdag fuld af kys og kram og romantiske knaldtilbud.

Men hvad er det romancegenrens vældige udbud af titler kan? Er det så enkelt, at efterspørgslen efter fortællinger om kærlighed og romantik stiger, når den store verden føles grum? Det taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med Politikens udsendte, kærlighedsbrevkasse-redaktør, Felix Thorsen Katzenelson om i denne udgave af Bogfolk.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange mænd har det elendigt, men det betragtes ikke som et ligestillingsproblem, at mænd i Danmark topper statistikkerne for sundhedsproblemer, alkoholisme, ensomhed, hjemløshed, tidlig død og selvmord. Kønsdebatten i Danmark er stadig fokuseret på kvinder.

Det er kendsgerninger som disse, psykolog Svend Aage Madsen peger på i debatbogen ’Argumenter for mænd’. Kvindebevægelsen har opnået fantastiske resultater, men mænd har ikke været gode til at se sig selv som køn, men det private er politisk - også for dem.

Men når så nogle unge mænd vågner op og udvikler en bevidsthed om det at være mand, så er det også galt. Så bliver de beskyldt for at støtte ’toksisk maskulinitet’.

I denne uges udgave af Bogfolk taler Jes Stein Pedersen med Svend Aage Madsen om stakkels mænd og forvirrede mænd, svigtede mænd og vrede mænd, men også elskede mænd.

Svend Aage Madsen er forskningsleder ved Rigshospitalet samt formand og medstifter af Forum for mænds sundhed.

See omnystudio.com/listener for privacy information.