I et fyldt Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon mandag eftermiddag på scenen til en særlig live-udgave om USA. Det var lige inden, Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident. 

På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på, og frygter især, hvad han vil gøre på klimafronten. 

Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om, hvad der sker sikkerhedspolitisk, rangerer højest. 

De slutter programmet af med at tale om, hvad man kan håbe på ved Trump. Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA’s præsident. 

Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både ’an sich’ og ’für sich’ – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination.

I ’an sich’-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof.

Grønlænderne selv må imidlertid skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige.

I ’für sich’-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa.

Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar.

Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks.

Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.

Denne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet. 

Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid.

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon taler de to chefredaktører blandt andet om reaktionerne på Trumps økonomiske trusler. Anledningen er et interview, præsidenten for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde har givet til Financial Times, hvori hun taler om sine ønsker for EU’s position i forhold til Trumps Amerika. På trods af at Trump ikke er indsat som præsident endnu, er verdenslederne allerede begyndt at reagere på hans trusler. Reaktionerne kan, ifølge de to chefredaktører, groft deles op i to lejre: Dem, der tør at stå op imod Trump, og dem, der fedter for den kommende præsident. Hvilken lejr Lagarde er del af, diskuterer de to chefredaktører i første del af programmet. 

Bagefter taler Lykkeberg og Corydon om Grønlands forhold til Danmark og omverdenen. Mange vil nok huske det tilbud, Trump gav Mette Frederiksen om at købe Grønland, men Trump talte, mener Bjarne Corydon, til den forkerte »ejendomsmægler«. Det er i stigende grad grønlænderne selv, der afgør deres forhold til omverdenen, og med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, står grønlænderne endnu stærkere. 

Chefredaktørerne når også at runde den franske regeringskrise. Regeringen ledet af premierminister Michel Barnier står over for et mistillidsvotum, der kan udløses af Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National. Lykkeberg og Corydon taler om de mulige konsekvenser, den franske regerings kollaps kan have – for selv om det stiller Frankrig i en svær position, kan det ende med at gavne de tre splittede fløje i fransk politik. (Podcasten er optaget mandag formiddag, før Le Pen tilsluttede sig et mistillidsvotum.)

Til sidst giver Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon deres julegaveanbefalinger til lytterne. Den kraftigste anbefaling er selvfølgelig en billet til Lykkeberg og Corydon Live på Bremen Teater den 20. januar. Du kan købe billetter til arrangementet her.

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon vender de to chefredaktører det ministerkabinet, som Trump er ved at færdiggøre. Det er et hold, der stikker i mange og modsætningsfyldte retninger, som skal rummes i en regering, der bliver interessant at følge de næste fire år. 

Herefter taler de to chefredaktører om den grønne trepart, som de begge har det ambivalent med. På den ene side, siger Rune Lykkeberg, er det en sejr i sig selv, at der overhovedet sker noget på klimaområdet, selv om meget ved selve aftalen på den anden side er kritisabelt. Bjarne Corydon er enig og påpeger, at den grønne trepart måske er udtryk for den sidste epoke i dansk politik, hvor alle problemer kan løses ved at hente penge fra råderummet. For ifølge Bjarne Corydon er den tale, som Troels Lund Poulsen holdt til Venstres landsmøde, et udtryk for et opgør med det økonomiske råderum som en løsning på alle landets problemer.  

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder programmet med Rune Lykkebergs reportagetur til USA. En tur der har vist ham, at USA er en nation i smerte, og hvor håbet om en bedre fremtid er spinkel. Han fortæller om sin oplevelse til et Trump-rally i Madison Square Garden, der blev gæstet af berømtheder som Hulk Hogan, Elon Musk, og ikke mindst Melania Trump, der dog kun formastede sig til at give Trump et kys på kinden.