
Sign up to save your podcasts
Or


Hvis man vil fred i verden skal man lave ideologiske fjendskaber om til intellektuelle venskaber. Det har været ideen bag Lykkeberg & Corydon, som med denne sidste live-optræden på Roskilde-festivalen endegyldigt danser af.
Duetten har opløst sig selv som følge af Bjarnes nye job som generaldirektør i Danmarks Radio – men altså ikke uden en sidste fremkaldelse, hvor de kan give stafetten og diskussionslysten videre til andre. Som Rune Lykkeberg formulerer det, har podcasten været et lejrbål, og nu er det andres opgave at bære ilden videre: »Og husk på, at man gør virkelig noget godt for verden, når man viser andre, at man kan opholde sig meget lang tid sammen nogen, som man er vildt uenige med«.
I denne sidste episode af deres fælles podcast fremhæver generaldirektøren og chefredaktøren tre ting, de hver især har lært af hinanden. Men de kommer også ind på områder, hvor Bjarne mener, at Rune »smutter fra opvasken«, og hvor Rune mener, at Bjarne stadig mangler at tage ansvar.
Til gengæld lover Rune undervejs at adoptere Bjarnes ’tripolaritets-tese’, nu hvor han ikke længere selv kan rejse rundt med den. Men adoptivbarnet vil ikke blive en ny prins i Runes univers, advarer han, snarere sådan en dåse, han kan stille op og skyde efter med et gevær.
Endelig runder de to samtalekammerater af med at give hinanden et godt råd, inden de går hver til sit.
Lykkeberg & Corydon er taget på afskedstur og gæster i denne uge Folkemødet, hvor de skiftes til at fremdrage politiske begivenheder fra den verdensscene, de har længtes at tale med hinanden om – lige fra Trumps angreb på eliteuniversiteterne i USA til den tyske kanslers besøg i Det Ovale Værelse, som med Lykkebergs ord mere og mere har karakter af et torturkammer.
For blot anden gang i podcastens levetid får Rune og Bjarne også besøg af en gæst, nemlig ingen ringere end Lars Løkke Rasmussen (M). Udenrigsministeren kigger forbi scenen og fortæller anekdoter fra sine egne besøg i Det Hvide Hus under Trump.
Men der bliver også tid til hårdere og mere svære emner. Rune Lykkeberg har taget torsdagens Information med, hvor avisen bringer billeder af døde, sultende og nødlidende børn fra Gaza, og han spørger udenrigsministeren, om den danske regering har gjort nok for at stoppe tragedien.
Udenrigsministeren bliver også spurgt, om han mener, situationen i Gaza ville have været anderledes med Kamala Harris i Det Hvide Hus.
Og endelig har Bjarne Corydon et jobtilbud med til ham. Hør, hvad det drejer sig om – og hvad Lars Løkke svarer – sidst i programmet.
Næste og uigenkaldeligt sidste episode af Lykkeberg & Corydon udkommer i starten af juli, når podcasten rammer Roskilde Festivalen.
På et fyldt Bremen Teater gør Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg status over de første 100 dage med Donald Trump bag roret for verdens mægtigste nation. Det er det primære emne, men t-shirts fra Bangladesh og Bjarne Corydons jobskifte som generaldirektør for DR stjæler også noget af rampelyset.
»Kan man være generaldirektør for DR og samtidig og lave et show sammen med mig?« spørger Rune Lykkeberg. Svaret fra Bjarne Corydon er, at showet lakker mod enden i og med, at jobbet som DR’s øverste betyder, at man skal veje sine ord noget mere, hvilket er i modstrid med podcastens ånd.
Efter en lille omvej til Ukraine og nogle bekendelser dykker de ned i det store emne: Trumps første 100 dage.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse ’Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller’. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser.
Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en række boganbefalinger fra de to chefredaktørers påskeferie. Rune Lykkeberg har læst Tim Jacksons nye bog The Care Economy, der blandt andet handler om de industrier, der tjener penge på usunde afhængigheder. Bjarne Corydon anbefaler The Plot Against America af Phillip Roth, en bog der forestiller sig et isolationistisk USA, der ikke deltager i Anden Verdenskrig – et fiktivt Amerika, som virkelighedens USA bevæger sig skræmmende tæt på.
Til sidst vendes Trumps konflikt med den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der dog hurtigt udvikler sig til en mere principel samtale om centralbankernes rolle i vores samfund. Ifølge Rune Lykkeberg er centralbankerne blevet til samfundsskadelige institutioner, der forvalter massive pengesummer uden for demokratisk kontrol. Et synspunkt, Bjarne Corydon dog ikke helt kan forene sig med.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse ’Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller’. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser.
Chefredaktørerne taler om den tyske regeringsaftale, der landede onsdag eftermiddag. Rune Lykkeberg frygter for den tyske grønne omstilling, og han kalder aftalen for en »grøn katastrofe«. Bjarne Corydon lægger vægt på, at det er en aftale, som skal tilgodese en masse interesser, og han frygter at det er så »velbalanceret, at den ikke kommer til at virke«.
Udviklingen i handelskrigen og den amerikanske told har bevæget sig med lynets hast, og selv om Trump har erklæret 90 dages pause, så kalder Bjarne Corydon det stadig »vanvittig alvorligt« det, der sker i øjeblikket. Rune Lykkeberg kalder økonomien for et »magtinstrument« for Trump, og derfor er det svært at regne ud, hvad han vil bruge det til, når magt er vigtigere end træffe de rigtige økonomiske beslutninger.
Chefredaktørerne går nu på påskeferie, og podcasten kommer derfor ikke på tirsdag.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse ’Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller’. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser.
Og så til podcasten, hvor Bjarne Corydon har været til møde i Washington D.C. i Den Trilaterale Kommision – et møde, der endte med at stå i skyggen af Trumps såkaldte ’Liberation Day’. Og det er netop Trumps nye toldregime og konsekvenserne af det, som Lykkeberg og Corydon forsøger at udarbejde en »analytisk stemningsrapport« af i denne uges program.
Bjarne Corydon er enig, men mener dog, at der er grund til at være forsigtig med at eskalere konflikten ud i ukendt territorium, da EU’s reaktion kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig verdenspolitisk og -økonomisk. Som det ser ud nu, er Tyskland og Frankrig enige om at svare igen med told på amerikansk serviceeksport – herunder den digitale eksport. Men man skal nødig havne i en eskalationslogik, der kan ende med at forværre den europæiske sikkerhedssituation og rive den digitale rygrad ud af den Europæiske Union.
Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance har besøgt Grønland, og selvom han buldrede mod Danmark, så var hans argumenter forholdsvis rationelle, og derfor bragte han en form for forudsigelighed til spillepladen. Omvendt er det med Donald Trump, mener de to chefredaktører. Rune Lykkeberg tror, at Trump går efter “greatness” - det handler for ham om at udvide det amerikanske territorium, så han kan komme op på Mount Rushmore. Herefter går samtalen over i, hvordan Grønlandskrisen håndteres herhjemme, og hvilken politisk betydning det har. Bjarne Corydon mener, at det er en balancegang, hvor den danske regering på den ene side skal reagere, men på den anden side skal passe på med at provokere Trump så meget, at han gør det til en slags demonstrationssag.
Chefredaktørerne vender også det, som Donald Trump kalder “Liberation Day”, der kommer på onsdag, og som har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder. Trump offentliggør sine nye toldsatser, som mere populært bliver omtalt som gengældelsestold.
Og USA-sporet fortsætter med en tur omkring de amerikanske eliteuniversiteter, der er blevet sat i en eksistentiel krise.
Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her.
Vi beklager at der cirka halvvejs kommer lidt baggrundsstøj, der stammer fra vejarbejde.
Med udgangspunkt i Usha Vance og Mike Waltz’ kommende besøg i Grønland taler de to chefredaktører i denne uges podcast om effektiviteten af de forskellige positioner, der bliver indtaget af statsledere over for Trump. De har især fokus på det, de kalder ’den samarbejdende position’, eksemplificeret ved NATO’s generalsekretær, Mark Ruttes, pinlige besøg i Det Ovale Værelse for nylig.
Ugens udgave af Lykkeberg & Corydon begynder med en rundtur til nogle af de steder i verden, der har påkaldt sig opmærksomhed i ugens løb – fra Grønland og Canada til Serbien og Rumænien – og så, selvfølgelig, til Amerika.
From the publisher's feed

28 Listeners

27 Listeners

34 Listeners

15 Listeners

17 Listeners

7 Listeners

97 Listeners

17 Listeners

7 Listeners

15 Listeners

18 Listeners

24 Listeners

5 Listeners

7 Listeners

13 Listeners