Maja Lucas har skrevet en murstenstyk bog fuld af erfaringer med sex. I ’Måden du rører mig på’ med undertitlen ’Samtaler og tekster om sex’, blander Maja Lucas sine egne tekster om sex med de fortrolige samtaler, hun har haft med folk, der under anonymitet fortæller hende om alt fra pligtsex, trang til underkastelse og utroskab. Maja Lucas kalder selv begæret for en ’grundskuffelse’ og fortæller i ugens Bogfolk om sit eget behov for at tale med andre om sex. 

Han har skrevet lyrik og essays tidligere, men nu er kunstmaleren Martin Bigum på banen med en kunstnerroman om Wilhelm Riel, som bliver en af sin tids største og mest kontroversielle navne. 

I ’Hovedværk’ skriver Bigum veloplagt om grænsesprængende kunst, revolutionær vold, venskab og kærlighed og den kapitalisme, som kunstlivet er indspundet i. 

Handlingen foregår i 2009, hvor Wilhelm er ved at forberede sin eksplosive afskedsudstilling på Statens Museum for Kunst, men fortællingen er fuld af tilbageblik. 

Man følger Wilhelm, enebarnet, som lille dreng i den store villa på Frederiksberg, hvor faren og moren repræsenterer to helt forskellige verdener. Senere som ung mand, kunstnerspire, ægtemand og kontroversiel notabilitet med en tung arv i bagagen. 

Martin Bigum er gæst i ’Bogfolk’.

Professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet gæster ’Bogfolk’ i anledningen af hans bog ’Hvor ligger provinsen’. Han kalder provinsen en kampzone for vores forestillinger. Hans bog undersøger det særlige forhold mellem centrum og udkant, som det har udspillet sig i kunstens, litteraturens og politikkens verden.

Johs Nørregaard Frandsen er ugens gæst i Bogfolk.

»En mor er ikke en mor, en far er ikke en far. Nye mødre og fædre eksisterer side om side med de biologiske«. Sådan skriver Nadia Kløvedal Reich i erindringsbogen ’Det bedste man kan sige’, der hudløst ærligt handler om at være barn af to selvrealiserende kunstnergemytter og vokse op i kollektivet Maos Lyst. Hun er datter af forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og kunstneren Alice Møller Kristensen. 

Nadia Kløvedal Reich er ugens gæst i Bogfolk.

Rasmus Hage Dalland undersøger i bogen ’Jordbundet’, hvordan det egentlig står til ’derude på landet’, hvor der nu er 7000 bedrifter tilbage. I 1930’erne var der 200.000. 

Han har talt med unge øko-bønder, der praktiserer såkaldt regenerativt landbrug og svinebaroner, som styrer de chokerende flæskefabrikker, hvor man kun får lov at gå ind, hvis man tager noget, der ligner en rumdragt, på.

Han har besøgt et landbrugs-Danmark, der vånder sig under et stigende pres. Der skal hele tiden købes mere jord og produceres mere intensivt for at få økonomien til at løbe rundt, mens stadigt flere flytter væk fra de små landbrugssamfund. 

Oven i det kommer den kløft mellem land og by, som flere af de bønder, han har talt med, giver udtryk for. I byerne bor de skinhellige klima-moralister! Det er dem, som kritiserer landbrugets CO 2 -udslip, men dobbeltmoralsk selv kører i bil og flyver rundt i hele verden. 

Rasmus Hage Dalland er ugens gæst i Bogfolk.

Direktør Jeppe Christensen vil have erhvervsfolk til at læse bøger. Derfor indrykkede han en helsidesannonce i Politiken, hvor i han argumenterer for den fysiske bogs nødvendighed.

»Vi kan ikke bare overlade det til det akademiske, intellektuelle miljø at slå et slag for bogen. Dertil er alt for meget på spil«, skriver Jeppe Christiansen, der er administrerende direktør i den uafhængige investeringsvirksomhed Maj Invest.

Jeppe Christiansen er ugens gæst i Bogfolk.

Fuck mænd’ er Asta Olivia Nordenhofs motto i romanen ’Djævlebogen’, som rummer en historie om en kvinde, der arbejder på bordellet Velvet de Luxe. Mottoet, der kan læses i romanens forord, kan forstås på flere måder, og det kom vi ind på, da Nordenhof gæstede Pressen ved et Bogfolk Live-arrangement. 

Sognepræst Pia Søltoft mener, at kirken har en vigtig rolle at spille i miljø- og klimakampen. Den skal sørge for, at vi ikke mister modet.

Hun er sognepræst i Christians Kirke på Christianshavn og Esajas Kirke på Østerbro og opdraget af en enlig mor på Nørrebro, som ikke var religiøs. 

Og så er hun med i samtalebogen ’Det er magisk, at vi er her’, som også astrofysiker Anja C. Andersen og biolog Anders Kofoed deltager i. Her diskuterer de blandt andet forskellen mellem tro og videnskab og forsøger at besvare spørgsmålene: Hvordan blev verden og livet på jorden skabt? Hvad er liv egentlig? Og er der en mening med det hele? 

Pia Søltoft er overbevist om, at alle mennesker er født med et religiøst instinkt, at vi mennesker hele tiden spørger efter mening. Vi har grundlæggende en længsel efter at få besvaret nogle store spørgsmål, som der ikke er et objektivt svar på, mener hun.

»Det religiøse instinkt får os til hele tiden at spørge ud over os selv, og når jeg betoner det, så er det fordi, hvis vi holder op med at tro, så fortvivler vi. Fortvivler i betydningen, at vi opgiver at søge efter en mening, og så opgiver vi tanken om, at livet har en godhed, som kan holde os oppe. Tvivl er en naturlig del af troen, som Martin Luther har betonet det igen og igen. Tro er ikke sådan en skråsikker tanke om, at nu ved vi, hvad den her høje kristendom går ud på, men at man hele tiden kan blive i tvivl om, hvorvidt der findes en godhed«.

Karoline Stjernfelts to første album i trilogien ’I morgen bliver bedre’ om det mest berømte trekantsdrama i Danmarkshistorien er fulde af kroppe. Tynde, tykke, splejsede, muskuløse, slappe og spændstige. Historien udspiller sig tilbage i begyndelsen af 1770’erne, hvor kongens livlæge, Johan Friedrich von Struensee, lå i med dronning Caroline Mathilde. 

I dette afsnit af ‘Bogfolk’ fortæller Karoline Stjernfelt, hvordan hun tegner liv frem i flere hundrede år gamle karakterer, og hvordan hun bruger kroppene i sin tegneserie til at udtrykke vigtige pointer. Og så reflekterer hun over, hvordan vores tids kropsfiksering påvirker hende:

»Det ville have været et stort pres at have haft Instagram i en meget yngre alder. Til gengæld ville jeg også have mødt nogle spejlinger af mennesker, jeg ikke kunne komme til at se, da jeg var meget yngre. For eksempel queerpersoner og folk med meget anderledes kroppe end mainstream-kroppe«.

Igennem det forløbne år har Politikens anmeldere læst sig igennem stakkevis af bøger, og nu er de omsider nået til en elsket disciplin i litteraturdækningen, nemlig deres sommeranbefalinger.

Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og redaktør af Bøger Lise Garsdal har samlet anbefalingerne i denne udgave af Bogfolk, og det er ikke småting, de skal igennem.

De taler om romersk poesi. Stille eksistenser i Armenien. Psyke og psykoser. Racisme i historisk belysning. Råddenskaben i en borgerlig familie. Stramme vielsesringe. Hurtige lokomotiver. En svinsk dagbog. Norsk okkultisme. Kvinden der forlod mand og børn. Kvinden, der arvede en hund. Sorgen over at miste et barn. Og Christiansborg-politik præget af både magtbegær og afmægtighed.