I aften kl. 20 uddeles Michelin stjernerne i Stavanger. Madanmelder for Berlingske, Søren Frank, fortæller om de restauranter vi skal holde øje med, samtidig mener han dog også, at uddelingen i år sker på en smule tyndt grundlag - set i lyset af restauranternes nedlukning. Tennisspiller Novak Djokovics, tabte i går en historisk kamp ved US Open. Journalist og tennis-entusiast, Anders Lammers, fortæller om tennisspillerens karriere som "den flabede dreng i klassen" og hvilken psyke det kræver at spille på et sådan niveau. Et hvidt skønhedsideal boomer på sociale medier som Instagram og Snapchat. Amalie Villesen, ekstern lektor i techpolitik, fortæller om problematikken bag subtile skønhedsfiltre, som lysner huden automatisk, og om et vestligt skønhedsideal der udspringer fra Silicon Valley. Vært: Kristoffer Lind.
See omnystudio.com/listener for privacy information.