Dette års Tour De France er slut og vi ser derfor allerede frem mod næste års tour, som har start i Danmark! Det gør vi med Alex Pedersen, der er direktør i Grand Depart Copenhagen Denmark 2022 I/S. Her taler vi blandt andet om gårsdagens etape i Paris og hvordan ruten for næste års etaper i Danmark er planlagt. Vi har siden i torsdags set voldsomme billeder fra Tyskland, hvor oversvømmelser har hærget den vestlige del af landet. Vi spørger Thomas Schumann, der er vært på Radio4's tysklandsprogram Genau, hvorfor oversvømmelserne var ved at udvikle sig til et politisk spil. I dag er det Freedom Day i England, hvor alle restriktioner i forhold til corona er blevet ophævet med ét snuptag. Vi hører om, hvordan det så føles at være i England lige nu, hvor smittetallene eksploderer, og alle restriktioner fjernes. Det gør vi sammen med Nadja Bering Ovesen, der bor og arbejder i London. Derudover vender vi morgendagens vigtigste nyheder, og så lytter vi naturligvis også til lidt god musik. Vært: Tjelle Vejrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.