I aftenens Aftenradio skal vi snakke om Krystsina Tsimanouskaya. Hun er en sprinter fra Belarus, og hun har lige nu fået en del opmærksomhed fra resten af verden, men ikke for sine sportslige præstationer. Hun er nemlig på flugt fra styret i sit eget hjemland. Vi bliver klogere på sagen med hjælp fra Helga Volha Somova, der er en del af foreningen Talaka – Venner af Belarus i Danmark. Vi skal også tale om pant med den administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen. Vi danskere har nemlig pantet over 900 mio. flasker og dåser i det første halvår af 2021, hvilket er en stigning fra sidste år, som var et rekordår på dette område. Derudover skal vi berøre den tragiske sag med YouTuberen Albert Dyrlund, som mistede livet ved en ulykke i Italien. Efterfølgende har forskellige rygter om ulykken spredt sig på sociale medier, som fx TikTok. Hvorfor kommer der rygter som disse, og hvordan påvirker rygterne de børn, som er målgruppen? Det skal vi tale med Eva Fog Noer om, som er ekspert i børn og unges brug af IT og sociale medier.
Vært: Tjelle Vejrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.