Hvorfor er vi endt med en hård tone på de sociale medier og kan vi gøre noget, for at ændre det? Det taler vi om med Trine-Maria Kristensen, der er digital kommunikationskonsulent. I sidste uge skabte et tweet fra en træner og siden en video på det sociale medie TikTok røre, da en spiller delte en optagelse af de MEGET forskellige forhold for de unge kvinder kontra de mandlige, ved slutspillet March Madness i den amerikanske collegebasket-turnering NCAA. Vi taler med Trine Nørgaard Pedersen, vært på podcasten "De Glemte Atleter”, om forskelsbehandlingen i NCAA. Om man kalder dem Small Sats eller Cube Sats, så er de små, men meget effektive, satellitter blevet populære blandt virksomheder og regeringer verden over. Vi taler med journalist på fagbladet Ingeniøren, Laurids Hovgaard, om de små og billige satellitter.
Vært: Tjelle Vejrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.