Efter større politisk pres åbner Mette Frederiksen op for at hente de 19 danske børn hjem, der sidder i Al-Hol og Al-Roj-lejrene i Syrien – men så bliver det uden deres forældre. Red Barnet er en af de organisationer, der længe har presset på for at få børnene til Danmark. Vi taler med generalsekretær Johanne Schmidt Nielsen om, hvad hun mener om regeringens nye udmelding. Og så spørger vi politisk reporter Peter Sinnbeck om, hvorfor statsministeren ændrer holdning nu. Næste år afholdes VM i fodbold i Qatar. Siden værtskabet blev tildelt for 10 år siden, er landet blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for forholdene blandt de tusindvis af migrantarbejdere, der har arbejdet på at bygge stadions. Når Norge i aften spiller den første kvalifikationskamp mod Gibraltar, har de norske fodboldherrer og træner Ståle Solbakken tænkt sig at protestere mod Qatar. Vi taler med Dan Grønbech, vært på 4 på Foden, om hvordan DBU og de danske politikere forholder sig i debatten. Derudover er der Hannah Montana-nyt, quiz om Norge og et blik på nyhedsdagen i morgen. Vært: Isa Samuelsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.