Lever den nye infrastrukturplan op til regeringens grønne ambitioner? Aftenens program starter ved infrastrukturplanen til 161 milliarder kroner, som samtlige af Folketingets partier står bag. Det diskuterer vi med Lasse Rosendahl, professor og institutleder ved AAU Energi på Aalborg Universitet. Er mRNA-vaccinen en ligeså banebrydende teknologi som antibiotika? Coronapandemien satte turbo-fart på udviklingen af mRNA-teknologien, som ligger bag Pfiezer og Moderna vaccinerne. Denne teknologi kommer potentielt til at kunne hjælpe os med mange andre sygdomme. For at undersøge dette nærmere taler vi med Camilla Foged, professor i Vaccinedesign og levering ved Københavns Universitet. Varmerekorder i USA og Canada skaber problemer for vandforsyningen - hvordan ser den klimaforandrede fremtid ud? En hedebølge har ramt store dele af det nord- og vestlige USA i regionen Pacific Northwest. Et af de største problemer, som opstår ved dette, er mangel på vand. Det ved Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver ved GEUS, enormt meget om. Derfor snakker vi med ham om denne problematik i slutningen af aftenens program. Værter: Maria Neergaard Lorentsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.