I januar siger Mette Frederiksen, at der skal udvikles modeller for coronatests i daginstitutioner. Men selvom landets pædagoger fortsat går på arbejde og passer vores børn, har de stadig ikke mulighed for systematisk at blive testet på deres arbejdsplads. Vi spørger en vuggestuepædagog, hvordan det er at være en del af Danmarks frontpersonale. Og så er der måske godt nyt for de fodboldglade danskere. Et nyt eksperiment skal nemlig undersøge smitterisikoen ved at have tilskuere på stadion igen. Vi taler med Radio4s egen fodboldekspert, Dan Grønbeck, som er journalist og vært på '4 på foden', om hvor meget det kribler i fingrene på både fans og klubber for at komme i gang, og så vender vi også den engelske stadion-strategi og vores bedste stadionminder. I 2019 købte Jørgen og hans kone en autocamper efter at have boet på en gård i mange år. Og siden november samme år har parret kørt rundt på de danske veje i deres firhjulede hjem. Men det skaber nu problemer, fordi man ifølge dansk lov skal have en fast adresse. Og så skal vi have et kig på morgendagens nyheder og høre god musik. Vært: Isa Samuelsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.