Der har været pressemøde om coronasituationen, hvor det bl.a. handler om den nye Omikron-variant - vores politiske kommentator Thomas Larsen giver sin analyse af det. Bagefter taler aftenens vært Kristoffer Lind med forsker i virologi Christian Kanstrup Holm, som ikke er helt så bekymret for Omnikron-varianten, men i stedet tror på, at vi skal vende os til nye varianter, der kommer og går. Derudover handler det om skoleskak, som kan føre en masse positive ting med sig, både fagligt, trivselsmæssigt og økonomisk - vi taler med Peter Sonne Holm, direktør ved Damvad Analytics, og Mads Jacobsen, generalsekretær ved Dansk Skoleskak, som gør os klogere på fænomenet. I løbet af udsendelsen kigger journalist og forfatter til bogen "Slave i IS" Deniz Serinci også forbi studiet for at tale om IS-krigernees forfølgelse af gruppen yazidierne. I går blev et IS-medlem i Tyskland nemlig idømt livstid for "folkedrab" på netop yazidierne i Irak - en historisk dom, som Serinci gør os klogere på. Sidst men ikke mindst kaster vi også blikket på den nye "Ghettoliste" eller "Listen over parallelsamfund", som udkom i dag - vi snakker med Troels Schultz Larsen, forsker og lektor ved Roskilde Universitet, om, hvad det har af betydning for dem, der bor i disse områder.
See omnystudio.com/listener for privacy information.