I dagens version af aftenradio skal vi bl.a. høre om, at et flertal i Københavns borgerrepræsentation vil gøre det lovligt at besidde hårde stoffer til eget forbrug. På den måde vil det ifølge forslagsstillerne være nemmere at hjælpe stofmisbrugerne, og det mener tidligere narkoman Lone Jacobsen er et fremragende forslag. Det er hun med i aftenens program for at fortælle mere om. Vi skal også høre om sagen vedrørende den 60-årige SOSU-hjælper, som er tiltalt for at have forgiftet fire beboere på et plejehjem i Tirsdalen i Randers. Det kom i dag frem i retten, at den tiltalte lider af en personlighedsforstyrrelse. Lone Hammer Sørensen, Journalist hos Randers Amts Avis, var med i retten, og hun er med i aftenradio for at fortælle mere om sagen. Vi skal også høre om Saudi-Arabien. Der er nemlig blevet skruet gevaldigt op for henrettelserne, siden oliestatens nuværende leder, kong Salman, og hans magtfulde søn, kronprins Mohammed bin Salman, kom til magten i 2015. Vi har Lars Erslev Andersen, Seniorforsker ved DIIS, med i aftenradio til at fortælle mere om henrettelserne i Saudi-Arabien. Undervejs skal vi også høre flere interessante historier og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.