I dag faldt der en historisk hård dom i retssagen mod Anthony Mark Patterson, der var tiltalt i sagen om bedrageri med udbytteskat for 8,4 milliarder kroner. Vi taler derfor med sagens anklager, Marie Tullin, om dommen. Derudover ser vi nærmere på sagen om Danish Crown, der er blevet dømt for greenwashing på grund af det, de selv har kaldt "klimakontrolleret gris". Vi får en reaktion fra Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, som sammen med Klimabevægelsen i Danmark lagde sag an mod svineproducenten. Og så har du måske undret dig over at se en masse i fodboldtrøjer i dag. Det er nemlig fodboldtrøjefredag - en årlig indsamlingsdag til fordel for Børnecancerfonden. Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, fortæller hvordan dagen er gået. Vært: Asbjørn Møller.
See omnystudio.com/listener for privacy information.