I aftenradio skal vi høre om De Konservatives forslag om, at husejere skal fristes med penge til at isolere deres hus - eller skifte vinduer - eller måske skifte oliefyret ud til noget mere grønt. Med til at diskutere forslaget har vi Henrik Bisp, fagekspert fra BOLIUS, Fagekspert inden for arkitektur, byggeteknik og huseftersyn. Vi skal også snakke om, at Enhedslisten mener, at børn i folkeskolen ikke har lige vilkår, og derfor ønsker de, at lærerne i skolerne bliver bedre til at spotte og tackle ulighed blandt eleverne i folkeskolen. Det hører vi om fra Rasmus Holme, som er Kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten. Vi skal også snakke om Mars. Det er nemlig afgørende, hvis vi nogensinde skal have mennesker til Mars, at vi finder ud af at brygge ilt på Mars. Ilt er essentielt for fremtidens rejser til Den Røde Planet, og faktisk er der banebrydende resultater, der giver håb for fremtidige missioner. De resultater skal vi høre om fra Morten Bo Madsen, lektor, Astrofysiker og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet. Vi skal naturligvis også have dagens lokalnyhed, som denne gang skal handle om Cathrine, der lige er flyttet til Billund. Der oplevede hun, at det var svært at få sat skub i det sociale, indtil hun lavede et Facebook-opslag. Vi skal undervejs også have et nyhedsoverblik og høre noget god musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.